Naturstyrelsens tilladelser til, at der i sommermånederne kan skydes få uger gamle kronkalve er ”etisk helt forkasteligt”, lyder det fra kendt vildtbiolog
Af Redaktionen. Foto: Egon Bennetsen
Den store og mange steder stadigt voksende bestand af kronvildt er en udfordring for landbruget, som i stigende grad må leve med store driftmæssige tab.
Derfor giver Naturstyrelsen dispensation til, at særligt udsatte landbrug kan regulere kronkalve i sommermånederne juni og juli.
Hensigten er at jage rudlerne ud af markerne og dermed reducere tabet for det berørte landbrug.
Vildtbiolog og skovejer Egon Bennetsen, der er bosiddende i et af de områder, hvor der nu for første gang skydes få uger gamle kronkalve, kalder det ”etisk helt forkasteligt”.
– Tilladelserne er naturligvis givet i et forsøg på at skræmme dyrene væk fra landbrugsafgrøderne. Men det er symptombehandling, der fjerner fokus fra det reelle problem, som er den alt for store hundyrbestand, udtaler vildtbiologen til Netnatur.dk
“Formålet er altså ikke at nedbringe bestanden, men alene at skræmme hundyrene, så de så at sige søge andre græsgange.”
Dermed skubbes problemet til nabomarkerne, da skovområderne efter meget at dømme ikke er i stand til at brødføde de mange dyr. I hvert fald foretrækker de landbrugsafgrøder uden for skovområderne fremfor græsengene indenfor skovdigerne.
Egon Bennetsen er ikke i tvivl om hvem, der har ansvaret for markskaderne og de kontroversielle nedskydninger af plettede kronkalve.
– Hovedansvaret herfor ligger hos Naturstyrelsen, udtaler han.
– Det er Naturstyrelsen, som ikke har fået foretaget den nødvendige afskydning på de statsejede arealer i tide hævder han. Forklaringen mener han kan være, at man ganske enkelt har undervurderet bestandsudviklingen.
Bennetsen peger dog også på en anden mulig forklaring på den tilsyneladende ukontrollerede vækst i antallet af krondyr, som Naturstyrelsen har tilladt på de statsejede arealer.
Naturstyrelsen tilsigter måske en stor krondyrbestand, der via afgræsning og nedbidning af unge træer og buske kan skabe mere lysåbne skove, forklarer han.
– Uanset hvad der er årsagen, er det en helt forfejlet politik, som landmændene kommer til at betale prisen for, lyder det fra vildbiologen.
Tidligere har markskader i Nordjylland været et forholdsvist overskueligt problem, men de nye dispensationer til nedskydning af kalve i sommermånederne er tegn på, at også nogle af de meste berørte nordjyske landmænd nu har nået smertegrænsen.
– At man for flere år siden har etableret noget så tåbeligt som forstyrrelsesfrie zoner – med begrænset jagttryk – i forbindelse med Vindmølletestcentret i Østerild, forværrer problemet lyder det fra vildbiologen, der mener, at den korte lokale jagttid på hundyrene kun er med til at skubbe til problemet.
– En del af ansvaret ligger også hos Hjortevildtgruppen i området, som på trods af mange advarsler stadig ikke har sørget for oktoberjagt på hinder og kalve, som man har i resten af landet, hævder den nordjyske vildtbiolog.
Han peger desuden på den kraftige vækst i antallet af dådyr, som en faktor, der er med til at forværre markskaderne, da dådyrene så at sige æder kronvildtet ud af huset.
– Med de skrappe lokale fredningsperioder for dåvildt, som vi har her i området, har man sideløbende opbygget en meget stor dåvildtbestand, som udkonkurrerer kronvildtet i kampen om føderessourcerne i skovene, forklarer han.
Ifølge vildtbiologen er det dog ikke tilstrækkeligt at tilpasse jagttiderne. Også de såkaldte jagtetiske regler skal evalueres og tilpasses så de kan være med til at løfte opgaven og undgå, at der i mangel af tilstrækkelig afskydning om efteråret gribes til nedskydning af helt unge kalve i sommermånederne.
– Når man håndhæver nogle jagtetiske regler, forfattet af Vildtforvaltningsrådet, skal det gå galt. Det går jo ikke med skrivebordsteoretiske betragtninger om tre uger mellem hver jagt og højst tre, fire jagter om året, hvis det blot bevirker, at bestanden er endnu større næste år.
– I den situation, hvor kronvildtet i områder nu skal tælles i tusinder i stedet for hundreder, og hvor landmændene påføres helt urimelige omkostninger, må man om nødvendigt jage dagligt indtil man har skudt måske 20 hinder pr. 100 ha, hvis det er det, der skal til for at få bestandene under kontrol.
– Ellers bliver jagtetiske regler til dyreetiske problemer – som jeg helt klart synes afskydning af månedgamle plettede kronkalve er, slutter Egon Bennetsen.
