EU-kommissionen ønsker at hindre handel med illegale våben, og disse hindringer kan ramme Europas jægere

Af Redaktionen 23. september 2013

Endnu ligger der heldigvis ingen konkrete forslag på bordet, men fra forskellige kilder i EU lyder, at man ønsker at skærpe EU’s våbendirektiv.

– Intet er klart endnu, men i EU har man diskuteret på det sidste, om der skal rejses forslag til ændringer af våben-direktivet, fortæller Christofer Fjellner til Svensk Jakt.

Han ser med så stor alvor på situationen, at han har sendt et brev til EU-kommissæren, svenske Cecilia Malmström. Han stiller her spørgsmål til de mulige forandringer i våbendirektivet og udbeder sig hendes syn på sagen.

EU-kommissærens stab tilbageviser dog, at der endnu foreligger et konkret lovforlag, men siger, at alt endnu kun foregår på “diskussions-niveau” – hvilket kan være alarmerende nok i sig selv.

Af de overvejelser kommissionen har, er der ændringer på fire områder, som vil få omfattende konsekvenser for skandinaviske jægeres jagtudøvelse:

Generelt forbud mod alle halvautomatiske våben
Personer, som søger våbentilladelse, skal gennemgå en mental-test
Aldersgrænse på 18 år for overhovedet at kunne opnå våbentilladelse
Skærpede regler for opbevaring af våben

Forskning viser, at det ikke er nogen som helst sammenhæng mellem de personer, som har en helt legal våbenlicens og de personer, som distribuerer våben illegalt.

Det er derfor helt hen i vejret at stramme reglerne for lovlydige borgere i EU,

mener Christofer Fjellner, og forstætter:

– I EU-landene findes der meget forskelligartede regler for opbevaring af våben. Der er tillige stærke kræfter, som ikke mener, at der skal findes våben blandt almindelige borgere overhovedet. At åbne for EU’s våbendirektiv på dette grundlag kan blive som at åbne Pandoras æske – konsekvenserne kan blive helt uoverskuelige, slutter han i interviewet til Svensk Jakt.

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 175)

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Document
Se mere
Exit mobile version