Mennesker og elefanter kan være en vanskelig cocktail og myndighederne i Sri Lanka står med store udfordringer, da det kan være farligt at være elefant på “Ceylon”
Farligt at være elefant i Sri Lanka
Sidste år blev 440 elefanter dræbt i Sri Lanka, og de fleste dræbes med selvskudsvåben. Det vakte imidlertid furore, da Agbo, en hanelefant med store stødtænder, blev skudt i et forben med selvskudsvåben. Dyrlæger behandlede elefanten, og den blev fodret med frugt og grøntsager og vænnede sig til mennesker. Da de efterfølgende holdt op med at fodre den og blev agressive, når den ”tiggede, blev den også aggressiv og begyndte igen at plyndre afgrøder på markerne. I november blev Agbo igen skudt med selvskud og blev atter behandlet. Myndighederne står med en stor udfordring, men flytning af problemelefanter til andre egne er ukendt i Sri Lanka.
Tekst: Henning Kørvel, Foto: Dinuka Munasinghe
Elefanter er elsket og hadet. Elsket af ngo-er, der bor fjernt fra, hvor de lever, og tilgangen således er rent teoretisk, og hadet eller ildeset af befolkninger, som lever i Afrika og Asien, hvor de dagligt lever med elefanter, men ikke kan acceptere deres store ødelæggelser af afgrøder, ejendomme og naturen, og derfor forsøger at begrænse skaderne med snarer, selvskudsvåben og kæbebomber.
Ifølge Nature Conservation blev der i Sri Lanka fra januar til december 2023 dræbt 440 elefanter, og skudskader er årsag til de fleste dødsfald.
Skaderne bliver påført, når elefanter passerer forbi selvskudsvåben, og dette gik også ud over den ikoniske hanelefant Agbo, opkaldt efter en konge fra et gammelt kongerige i Sri Lanka.
Agbo har majestætstatus, fordi den er iblandt de hanelefanter med størst stødtænder, og det var smerteligt for folk at se, at den var blevet ramt i venstre forben, hvilket gjorde det vanskeligt for den at bevæge sig.
I landsbyen, Thirappane, hvor Agbo var blevet skudt, kunne beboerne se, at hanelefanten havde svært ved at gå, og de underrettede Department of Wildlife Conservation (DWC), som sendte et hold eksperter til stedet for at tage sig af det sårede dyr.
Teamet bedøvede elefanten, og da de undersøgte dens venstre forben, viste det sig, at ”metalsplinter var trængt langt ind i benet, og gjorde det næsten ubevægeligt. Benet var desuden hævet med et tegn på infektion”, sagde chefdyrlæge Tharaka Prasad.
Agbos tilfælde er vanskeligt
Dyrlægerne rensede såret og behandlede det med antibiotika for at forhindre infektionen i at sprede sig, men fordi Agbo var aggressiv over for teamet, blev den bedøvet med en dartpistol. Og scanning viste, at skuddet havde beskadiget et led. Teamet slog lejr i landsbyen, og elefanten blev behandlet jævnligt.
Nyheden om Agbos sørgelige situation spredte sig på nationale og sociale medier. Selv om beboerne i landsbyen i den centrale del af det nordlige Sri Lanka havde grund til at hade elefanten, blev de alligevel så bevæget over dens situation, at de frivilligt bragte frugt og grøntsager som foder til den. Også eksterne dyreelskere bidrog med naturalier for at redde Agbos liv.
”Efter mere end fire måneders behandling begyndte Agbo at vise tegn på bedring, men skaden har sat sine spor. Agbo vil aldrig igen få sin majestætiske gang og vil halte permanent på grund af det stive fodled, men den vil være i stand til at strejfe om i junglen”, siger Tharaka Prasad.
Men da Agbo begyndte at strejfe rundt, dukkede et nyt problem op. Elefanten fik nødvendigt foder, mens den blev behandlet, og den vænnede sig til det foder, som den fik.
”Agbo, der var kendt som en aggressiv elefant og afgrøderøver, begyndte derefter at bevæge sig mod udkanten af landsbyen på udkig efter føde, og lokalbefolkningen fortæller, at den er begyndt at plyndre butikker for mad”, siger naturfotograf Dinuka Munasinghe.
Elefanten var langsom til at reagere, da vildtbetjente forsøgte at jage den bort, og det andet problem var, at den synes at have vænnet sig til mennesker i den tid, den blev behandlet.
”Agbos tilfælde er en vanskelig situation. Prioriteten var at behandle elefanten for dens skudsår. Den viste tegn på en vis tilvænning til mennesker, men nu ser Agbo ud til at være begyndt at plyndre marker igen, og viser ingen frygt for mennesker. Dens hjemegn har mange marker, og der er således en risiko for, at nogen skyder den. Men translokation er ikke en løsning, som Sri Lanka har erfaring med”, siger Tharaka Mongabay, og forklarer, at Sri Lankas dyrelivsadministration har store udfordringer i forvaltningen af problematiske elefanter.
For at gøre deres frygt til virkelighed blev Agbo igen skudt på i begyndelsen af november. Fem kugler blev kilet ind i dens ene bagben, og elefanten blev igen bedøvet og behandlet, og kuglerne blev fjernet.
”Agbos sag afspejler et komplekst problem uden enkle svar. Før den blev såret, plejede Agbo at være sky over for mennesker, og dens reaktion tidligt i behandlingen, var aggression”, siger Prithviraj Fernando, Center for Bevarelse og Forskning.
Skudt i bagben i november
”I behandlingsperioden oplevede Agbo mennesker anderledes. Folk bragte den frivilligt frugt og grøntsager som foder, men jagede ham ikke bort. Da folk ikke viste nogen aggression mod det sårede dyr, blev den ikke-aggressiv over for mennesker, men når han ikke længere blev fodret, begyndte den igen at plyndre afgrøder, og landsbybeboerne begyndte at jage den fra markerne, hvilket gjorde en holdbar løsning vanskelig”, siger Prithviraj Fernando.
Nogle mennesker tror, at fodring af Agbo med ”menneskelig foder” som grøntsager og frugter, fik den til at rasere marker oftere, fordi elefanten udviklede smag for menneskelig foder. Elefanten har nu lyst til denne føde, selv om frugt og grøntsager er afgrøder, som elefanter naturligt tiltrækkes af.
Det menes, at Agbo sandsynligvis vil henvende sig til mennesker i den tro, at de vil fodre den, men når den finder ud af, at de ikke længere fodrer den, men forhindrer dette og handler aggressivt imod den, vil den gengælde dette med ny aggressivitet.
Et fældevåben som det, Agbo blev ramt af, er ulovligt, men bruges til ulovlig jagt og til at beskytte landbrugsafgrøder. Sammen med snarer og hakka patas (”kæbebomber”), der detonerer inde i munden, når dyrene tygger den indtagne føde, udgør store problemer for elefanter. Brugen af kæbebomber og snarer er steget betragteligt på trods af loven, der kun tillader drab på vildsvin, når de bliver skadedyr for landbruget.
”Vildsvin er målet for de fleste af disse fælder, men mens loven tillader at dræbe vildsvin for at begrænse afgrødeskader, er det stadig ulovligt at transportere eller sælge kødet”, siger den berømte miljøadvokat Jagath Gunawardana.
Frem til 24. november 2023 blev 440 elefanter dræbt i Sri Lanka. De tre hovedårsager til deres død er skydevåben, hakka pattas (kæbebomber) og elektrisk stød. 80 elefanter døde på grund af skudskader. Elektrisk stød krævede 57 dødsofre, og kæbeeksplosioner 43. De resterende dødsfald (134) skyldes ukendte årsager.
I 2023 blev det højeste antal mennesker (155) registreret døde i Sri Lanka på grund af elefanter, hvilket er det højeste antal nogen sinde. I 2022 dræbte elefanter 146 mennesker i Sri Lanka.
