Naturstyrelsen vil nu igang med at forbedre oplevelsesmulighederne og naturen i de midtjyske hedeplantager …

Af Naturstyrelsen

Alheden Plantage, Nørlund Plantage, Feldborg Plantage – og de andre midtjyske statsskove – skal være mere varierede. Naturstyrelsen vil derfor blandt andet plante eg og bøg, hvor grantræerne før voksede som monokulturer. Og så skal der værnes om de store gamle træer, så de kan blive gode levesteder for svampe, fugle og insekter.

Det foreslår Naturstyrelsen i en ny plan for statsskovene i Midtjylland frem til 2030. Planen er nu sendt i høring til den 20. maj. Alle kan bidrage med forslag og kommentarer til planen.

– Staten fortsætter med at investere i de forholdsvis unge statsskove i Midt- og Vestjylland. Skovene udvikler sig i retning af mere robuste, naturrige og oplevelsesrige skove. Til glæde for danskere og dem, der besøger vores land, siger skovrider Poul Ravnsbæk fra Naturstyrelsens i Midtjylland.

Nye skovenge, skovgræsning og skovmoser vil også øge biodiversiteten i hedeplantagerne. Og flere løvtræer gør, at skovene langt bedre end den gamle granskov vil kunne modstå en storm.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version