I mange år har tunfisk været overfisket, og det har gjort det svært for fattige kystfiskere at fange nok fisk. Nu ser det ud til at gå fremad. De seneste tal fra Indian Ocean Tuna Commission tyder på, at tunfisk i den sydlige og vestlige del af Det Indiske Ocean ikke længere bliver overfisket …

Af WWF

Det har betydning på f.eks. Zanzibar, hvor der bor mange fiskere. De fisker med garn i små både uden motor, og er meget afhængige af, at tunfiskene ikke overfiskes længere ude på havet.

Fiskekvoter og fangstmetoder er vigtige for antallet af tun

Tunbestandenes fremgang skyldes ikke mindst WWF’s og deres civilsamfundspartneres mangeårige pres på, samarbejde med og teknisk rådgivning til de nationale fiskeriministerier i regionen. Målet er at få regeringerne omkring det Indiske Ocean til at føre en fiskeri-politik, der tager mere hensyn til fiskebestandene og dermed også de lokale menneskers forhold.

Borgerrettigheder og mulighederne for civilsamfundets deltagelse i det politiske liv bliver i mange afrikanske lande indskrænket i disse år, men indenfor fiskerisektoren oplever WWF og deres civilsamfundspartnere en øget interesse for samarbejde fra regeringernes side. Det giver håb for Zanzibar-fiskerne og tunbestandene.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version