Selvom antallet af vilde dyr er mere end halveret indenfor de seneste 40 år, er nogle af de truede arter faktisk i fremgang. Det gælder f.eks. pandaen, bjerggorillaen og amurtigeren som miljøorganisationer gør et stort arbejde for at redde …

Af WWF

Amurtigre var engang meget udbredt i både det nordlige Kina og Rusland. Siden fik trofæjagt næsten udryddet arten, og der var kun omkring 40 vilde amurtigre tilbage i 1940érne.

Siden er amurtigrene blevet beskyttet, og det har fået bestanden til at vokse til ca. 400 i Rusland og ca. 20 i det nordlige Kina. I februar i år blev en amurtiger og hendes to unger filmet af en WWF kamerafælde dybt inde i Kina. Filmen gav den endelige dokumentation for, at amurtigrene er tilbage i Kina.

Verdens mest sjældne vilde kat, amurleoparden, er i stor fremgang.

Antallet af amurleoparden er fordoblet siden 2007, viser en ny optælling. Men tallene er stadig små: Der er nu mindst 57 amurleoparder i den russiske nationalpark, Land of the Leopard. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor kun 30 leoparder blev registreret. Derudover blev yderligere 8-12 amurleoparder registreret i tilstødende områder i Kina.

Amurleoparden, som er en sjælden underart af leoparden, bliver betragtet som verdens mest sjældne vilde kattedyr.

Også den dovne og bambusspisende panda er i fremgang.

Det er et af verdens mest truede dyr, men bestanden af pandaer er i det seneste årti steget med 268 individer. Nu er tallet oppe på 1.864 pandaer i alt, viser den seneste optælling, som er foretaget af den kinesiske regering med støtte fra WWF.

De traditionelle trusler, som fx krybskytteri, synes at være faldende, mens minedrift, vandkraft, turisme og opførelsen af ny infrastruktur har fået større negativ indflydelse på pandaen.

Mellem 1989 og 2012 er bestanden af bjerggorillaer steget med mere end 40 procent
I dag er der omkring 880 bjerggorillaer tilbage i naturen. 400 af dem lever i Bwindi Nationalpark i Uganda. Bjerggorillaerne er primært truet af afskovning fra tætbefolkede landområder, der hele tiden har brug for mere landbrugsjord.

I Bwindi bor der 1,2 bjerggorillaer per kvadratkilometer, hvilket står i stærk kontrast til områderne udenfor nationalparken, hvor der bor op mod 1.000 personer per kvadratkilometer.

Takket være bjerggorillaerne er skoven i Bwindi blevet fredet, og skovene er nu mere værd for lokalbefolkningen gennem indtægter fra turisme end de bananplantager, som de ellers ville have erstattet skoven med. Gorilla-turisme giver i dag et overskud på ca. 500 millioner kroner om året.

Selvom skoven i Bwindi er fredet nu og antallet af bjerggorillaer er steget, er de stadig i fare. Jagten på landbrugsjord, brændsel og tømmer er de største trusler mod bjerggorillaerne i Bwindi. Når skovene ødelægges eller forsvinder, bliver det sværere for bjerggorillaerne at finde føde. WWF arbejder for at bevare de truede dyrs levesteder og opretholde de lovgivninger, der skal beskytte en mangfoldighed af dyr og planter i verden, samtidig med at lokalbefolkningers rettigheder og levevilkår forbedres.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version