Ophøjelse af flodhest til truet vildtart, skal øge fokus på bevaringsindsatsen … og for at fastholde trofæjagt som middel til artens beskyttelse er der helt nye tiltag i støbeskeen
Tekst: Henning Kørvel
En gruppe amerikanske dyrevelfærds- og bevaringsgrupper har lagt pres på den amerikanske regering for at få den til at optage flodhest på ”Endangered Species Act”. Gruppen mener, at krybskytteri, handel med flodhesteprodukter og konflikter imellem mennesker og flodheste truer mange bestande, der før talte tusinder, men nu er faldet til nogle få hundreder bestande. Flodhesteeksperter hævder derimod, at handel med flodhesteprodukter kun udgør en lille del af problemet, der overskygges af handel med langt mere kostbare produkter – elefantstødtænder og horn fra næsehorn. Alligevel mener Hippo Specialist Group, at ophøjelse af flodhest til truet vildtart, vil øge fokus på arten og højne bevaringsindsatsen.
Et konsortium af amerikanske dyrevelfærds- og bevaringsgrupper forsøger ifølge Conservation Frontline, at få den amerikanske regering til at øge den juridiske beskyttelse af den almindelige flodhest ved at få den kategoriseret i ”Endangered Species Act”.
Hidtil har fokus hvilet på elefanter og næsehorn, fordi handel med deres værdifulde stødtænder og horn, hvoraf sidstnævnte koster minimum 500.000 DKK pr. kg.
Love og regler er blevet strammet, og i mange lande er det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at sælge elefantstødtænder og næsehornsprodukter.
Mindre kendt er det, at den almindelige flodhest også er truet i flere områder på det afrikanske kontinent, og at tusindvis af flodhesteprodukter – kranier, tænder og læder – lovligt købes og sælges rundt om i verden.
Afrika har to arter flodheste: Dværg- eller pygmæflodhest (Choeropsis liberiensis) i en lille del af Vestafrika og den almindelige flodhest (Hippopotamus amphibius), der tidligere fandtes i tusindvis i mange lande syd for Sahara, men hvor bestandene før talte tusinder, er de i dag reduceret til nogle få hundreder.
Dyrevelfærdsgrupper vil derfor have den amerikanske regering til at liste flodhesten under ”Endangered Species Act”, hvilket vil begrænse importen af flodheste til USA.
Eksperter hævder imidlertid, at man hellere skulle reducere tabet af levesteder og konflikten med mennesker, fordi det vil hjælpe den sårbare art end at sætte den på Endangered Species Act.
Flodhesten er i forvejen opført som ”sårbar” af IUCN, men en ændret holdning i US Fish & Wildlife Service vil dog ikke helt stoppe importen af jagttrofæer. Til gengæld vil US Fish & Wildlife Service til gengæld – for at give importtilladelse – skulle sikre sig, at jagten forbedrer artens overlevelse.
LÆS mere om AFRIKA
Komiske og moderlige, men farlige dyr
Potentielle importører skal altså, hvis flodhest bliver ophøjet til truet art, kunne bevise, at flodhestejagten har bevaringsfordele, hvilket er en vanskelig og tidskrævende opgave. Hvis den amerikanske regering sætter flodhesten på Endangered Species Act, vil den samtidig have mulighed for at afsætte midler til artens bevarelse.
”Flodheste tilbringer det meste af dagen i vandet, fordi de er sårbare over for solskolning, og derfor skal holde deres hud hydreret. Selv om de er moderlige, komiske og venlige figurer i børnebøger og tv-shows, er almindelige flodheste farlige dyr. Arten rangerer på linje med krokodiller og giftige slanger på listen over Afrikas mest dødbringende dyr”, siger Simon Pooly, der er ekspert i konflikter imellem dyr og mennesker i Afrika.
Den almindelige flodhest er det tredjestørste dyr i Afrika efter elefant og næsehorn. En udvokset han vejer i gennemsnit 1.500 kg, og hunner cirka 1.300 kg.
Selv om flodheste virker klodsede, så kan de på land løbe med en fart af cirka 10 miles i timen, hvilket somme tider kan være skæbnesvangert for mennesker.
Tusindvis af flodheste dræbes årligt, fortrinsvis af afrikanere, men også af udenlandske trofæjægere. Trofæjægere tager typisk de op til 20 inch. lange hjørnetænder som trofæ, hvilket fuldt kan måle sig med ”lavkvalitets-stødtænder” fra elefant. Endvidere sælges huden for at blive garvet til salgbart læder, ligesom knoglerne er samlerobjekter. Mange af disse dele sælges til mellemmænd og finder via disse vej til markeder verden over.
I en pressemeddelelse udtalte gruppen, der vil have flodhest opført som truet art, at imellem 2008 og 2018 er dele – blandt andet hjørnetænder – fra mindst godt 3.000 flodheste importeret af USA.
Eksperter bestrider ikke dette antal, men de mener dog ikke, at det indikerer, at et betydeligt antal flodheste dør, for at der kan blive handlet med dele fra dem.
”Dyrene dræbes næsten altid af andre grunde”, siges det.
I flere afrikanske lande konkurrerer flodheste og mennesker i stigende grad om frugtbar jord og adgang til ferskvand.
”Flodheste kræver de samme ressourser, som vi gør, siger Rebecca Lewison fra San Diego State University, der er medformand for IUCN’s Hippo Specialist Group.
”Vandingsordninger og tørke forårsaget af klimaændringer tørrer vandområder ud, og nye dæmninger oversvømmer flodhestehabitater. Hver dag anlægger folk nye marker og frugtplantager langs flodhestefyldte floder og søer, så dyrene i stigende grad lever af menneskelige afgrøder og kommer i konflikt med stadig flere mennesker. Desuden er deres kød velsmagende, og et enkelt dyr kan give mere end tusind pound kød, hvilket er nok til at brødføde et mindre samfund eller generere overskud på det lokale marked”, siger Rebecca Lewison.
Ifølge Crawford Allan, der er dyrelivshandelsekspert hos WWF i Afrika, er der intet fra en dræbt flodhest, der går til spilde.
”Så hvis du dræber en flodhest, fordi den er til fare for dig og dit samfund, så spiser du kødet og sælger skindet, tænderne og kraniet til samlere. Tænder og hud skattes ikke nok af lokale jægere til at give dem en vigtig grund til at dræbe dem”, siger Crawford Allan.
Andre eksperter supplerer, at i Virunga National Park i Den Demokratiske Republik Congo, hvor flodhestebestanden faldt fra næsten 30.000 i midten af 1970-erne til færre end 1.000 i 2005, blev dyrene dræbt under civile uroligheder og krig, men fordi alle mennesker sultede, blev de dræbte flodheste spist.
Handel med flodhest er en lilledel af problemet
Rebecca Lewison erkender, at flodhestedele undertiden findes i beslaglæggelser af handlede dyrelivsprodukter, men ifølge hende udgør de en lille del af den ulovlige handel med vilde dyr, som derimod opretholdes af langt mere værdifulde produkter som elefantstødtænder og næsehornshorn.
Ud af de godt 3.000 flodhestedele, der blev importeret til USA imellem 2008 og 2019, var 2.074 jagttrofæer.
Herudover importerede andre nationer yderligere godt 2.000 flodhestetrofæer.
En handelsdatabase under konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter afslører imidlertid, at stort set alle trofæer og andre flodhestedele, der er tabuleret af HSI, kom fra lande med store og tilsyneladende velforvaltede flodhestebestande. Hverken HSI eller Center for Biologisk Mangfoldighed, leverede data, der forbandt jagttrofæer eller andre lovligt handlede dele med fald i flodhestebestande.
Paul Scholte, der er et Etiopien-baseret medlem af Hippo Specialist Group, siger, at ”reguleret trofæjagt kan have bevaringsfordele”.
Sammen med lokale kolleger gennemførte og offentliggjorde han undersøgelser af flodhestepopulationer i det nordlige Cameroun, der viser tilbagegang i regeringsdrevne bevaringsområder, og der til gengæld sås stabile eller stigende bestande i områder, der lejes af private trofæjægere.
”Den faktor, der forklarer, om en bestand af flodheste er stabil eller ej, er en ”året rundt-tilstedeværelse” af beskyttelse af rangers, siger Paul Scholte og forklarer, at ”regeringsrangere ikke patruljerer i store dele af regntiden, når det er svært at bevæge sig rundt i terrænet. Trofæjagtfirmaer har imidlertid finansiering og motivation til løbende at beskytte deres koncessionsområder imod krybskytteri og ulovlig gravning efter guld, der dræber flodheste i regionen”.
Hippoeksperter siger, at fokus på handel med flodhestedele er en distraktion fra vigtigere spørgsmål, og at det eskalerer friktion imellem afrikanske lande. De påpeger, at de syd- og østafrikanske lande – som har større og bedre forvaltede bevaringsområder – generelt er vært for mere sikre flodhestebestande end central- og vestafrikanske lande, hvor mange bestande er på randen af udryddelse.
Disse forskellige omstændigheder fører til forskellige synspunkter om bevaringspolitik. Vest- og Centralafrikanske myndigheder favoriserer generelt forbud mod handel med vilde dyr, som de mener, vil afskrække krybskytteri af deres ekstremt sårbare populationer. Til gengæld hævder de fleste sydlige og østafrikanske lande, at deres bestande er store nok til at opretholde jagt og kommerciel handel, som finansierer bevarelse af dyrelivet.
Eksperter advarer om, at indførelse af en ”one-zise-fits-all løsning” på det afrikanske kontinent kan skabe alvorlige problemer.
Crawford Allen fra WWF mener, at det vil skabe en opdeling, der ikke er sund imellem lande, der på den ene side ønsker at gøre brug af deres dyreliv, og på den anden side lande, som ikke ønsker det.
Forbud mod handel med flodhest kan hvidvaske krybskytteri
”At forbyde flodhesteprodukter fra nogle lande, mens de tillader dem fra andre, tilføjer han, ”vil skabe et håndhævelsesmareridt, fordi dele fra forskellige regioner i det væsentlige ikke kan skelnes. Den lovlige handel vil således kunne bruges til at hvidvaske krybskytteri”.
Rebecca Lewison siger, at flodheste har været understuderet i årtier. Selv grundlæggende estimater af flodhestebestande er år forældede, delvis på grund af pandemirelaterede forsinkelser.
Hippo Specialist Grouip seneste indsats for at indsamle bestandstal er først kommet i gang nu, og det er muligt, at det vil afsløre, at nogle bestande ikke er så sunde, som de plejede at være.
Tilbagegang hos flodheste vil også kunne få følgevirkninger for andre vildtarter. Flodheste er vigtige formgivere af akvatiske økosystemer. Når de bevæger sig rundt, holder de flodkanaler åbne, og fordi de er så store, kan de forbruge hårde høje græsser og derved skabe ”græsplæner” med korte velsmagende græsser, der understøtter andre vildtarter.
Forskning viser, at en flodhestebestand i Elfelbenskystens Comoé National Park under borgerkrigen i 2011 har ført til en massiv vedvarende reduktion i antallet af antilopen Buffon’s Kob.
Uden flodheste til at vedligeholde parkens ”græsplæner” er parken blevet overgroet af ubehagelige høje græsser, og kobbestanden er faldet fra mere end 50.000 til færre end 3.000.
Rebecca Lewison siger, at der er presserende behov for flere penge og ekspertise til flodhesteforskning og beskyttelse. Robuste undersøgelser er nødvendige for at identificere de mest udsatte bestande.
”Der skal udvikles nye metoder til at reducere konflikter imellem mennesker og flodheste. Bevarelse af flodhestehabitater har brug for bedre finansiering, og bestande med risiko for krybskytteri skal beskyttes.
”Ophøjelse af flodhest til truet vildtart kan være det første skridt i retning af virkelig at engagere et bredere publikum og global bevaringsindsats. Men hvis det lykkes, er det kun en lille begyndelse”, mener Rebecca Lewison.
Hanner slås ofte om førerpositionen i en flok af flodheste, og hanners tænder, der kan blive op til 20 inch. lange, er imponerende – også som jagttrofæer.
Intet går til spilde fra en dræbt flodhest. Kødet spises, skindet sælges og garves til læder, knogler og kraniet, og som på fotoet også tænder sælges.
I børnebøger og tegneserier gøres flodheste ofte til lidt klodsede dyr, men tag ikke fejl: Flodheste er i toppen af Afrikas farligste dyr, og en voksen flodhest kan løbe cirka 10 miles i timen.
