Danmark får bundplacering i EU, når det gælder skovareal. Nye tal fra Eurostat viser, at man skal helt ned på en 22. plads ud af 27 for at finde Danmark. Placeringen viser, at Danmark halter voldsomt bagud, når det gælder om at rejse ny skov.
Af DN
Det politiske mål er, at 20 til 25 procent af Danmark skal være dækket af skov i 2070. I dag er knap 14 procent af arealet skov, der rejses omkring 2.000 ha årligt mod de 8.500 ha, det er nødvendigt at etablere, hvis målet om 25 procent skal nås.
– Vi opfordrer regeringen til at gøre skovrejsning til en mærkesag fordi, skovene giver alt det, vi i øvrigt efterspørger. De kan levere rent drikkevand, de kan give mere natur og de kan optage klimagasser. Dertil kommer tømmer og energiværdierne i brugsskovene.
I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi disse goder for samfundet og vil op på 10.000 ha ny skov årligt, siger Michael Leth Jess, vicedirektør i Danmarks Naturfredningsforening. Med den nuværende skovrejsningshast vil det tage over 200 år at nå op på det statslige mål om 25 procent skovdække. I EU sammenhæng er kun Malta (0,5 pct.), Holland (11 pct.) og England og Irland (12 pct.) dårligere stillet end Danmark. Finland er dækket af 77 pct. skov. Foreningens opfordring kommer samme dag, som det skovpolitiske udvalg afleverer sine anbefalinger til fremtidens skov til miljøminister Karen Ellemann.
Danmarks Naturfredningsforening har siddet med ved forhandlingsbordet og bakker op om anbefalingerne, men har dog selv endnu større ambitioner for skovene. Udover 10.000 ha ny skov årligt skal naturperlerne i skoven sikres og skovnaturen skal generelt have et løft. For at få en bæredygtig træproduktion, skal den certificeres eller have konkret lovgivning.
– Skovene rummer umådelige rigdomme for samfundet. Derfor skal vi både have mere skov såvel som bedre skov. Ingen anfægter nødvendigheden af dette, og når vi så alligevel forsømmer at opfylde målet, så giver vi bare de næste generationer en endnu større opgave. Danmark har brug for en fremsynet skovpolitik – den er en målestok for et samfunds tro på at der overhovedet findes en fremtid, siger Michael Leth Jess.
FAKTA:
Over halvdelen af alle sjældne arter (rødliste-arter) hører til i skovene, og de danske skove er vigtige levesteder for planter, dyr og svampe. Et enkelt gammelt træ kan være levested for over 1000 forskellige arter af svampe, mosser, insekter, fugle og pattedyr. Ved at drive skovene bæredygtigt og under hensyn til de mange levemuligheder skoven giver for dyr og planter, kan vi opfylde vores internationale forpligtigelser overfor FN. Derfor skal vigtige biologiske områder i skovene registreres og beskyttes varigt.
FAKTA:
Folketinget traf i 1989 beslutning om at skovarealet fra 1990 skulle fordobles over en trægeneration, dvs. at der skulle plantes omkring 500.000 ha over de næste 80-100 år. For at indfri målsætningen har man investeret i nye offentlige skove og givet tilskud til private skovtilplantninger. Skov & Landskab vurderer, at der i perioden 1990-2005 er kommet ca. 45.000 ha ny skov, hvilket giver en samlet målopfyldelse på ca. 2/3 for hele perioden.
