Danskernes goodwill over for jagt er ikke kommet af sig selv. Det forklarer Christian Jensen, formand for Nordisk Safari Klub i et svar sendt til Netnatur.dk

Af Redaktionen 

På årets første dag i det nye år bad vi Christian Jensen, der er formand for Nordisk Safari Klub (NSK) kommentere en verserende debat om de danske jægers afskydning af hjortevildt.
 
Baggrunden for henvendelsen bunder i en udtalelse fra den tidligere formand og i vores mail sendt til Christian Jensen skrev vi følgende:   
 
” På Netnatur.dk refererede vi d. 30. december til et indlæg skrevet af den tidligere formand for NSK, Jens Kjær Knudsen, der på Facebook udtrykte sig personligt omkring afskydning af hjortevildt i Danmark.
 

“Personlig tror jeg en areal begrænsning er en af flere metoder til vi kunne opnå bedre afskydning. Jeg så gerne en licens ordning, som man ser i vildtforvaltning i rigtig mange lande over hele verden.”

Fint at Jens Kjær Knudsen giver udtryk for sin personlige holdning, det tror jeg ikke, der er nogen, som har problemer med. 
 
Men indlægget har ikke overraskende rejst spørgsmålet: Hvor står Nordisk Safari Klub i forhold til den danske model, hvor jagt og vildt reguleres via jagttiderne? Og hvor står NSK Nordic Chapter i forhold til denne meget aktuelle debat? 
 
JKK’s personlinge holdninger blev rejst på baggrund af en debat rejst af Safariklubbens communication officer, der henviser til at:
 
 ” De danske jægere ikke har leveret, hvad et flertal i befolkningen har ønsket: En anden køns- og aldersfordeling i de danske hjortestammer.”
 
Også dette indlæg er skrevet som et privat indlæg. 
 
Hvordan er holdningen i NSK til dette udsagn? 
 
Vil meget gerne vide om Safariklubben har adgang til informationer, der viser hvordan flertallet i den danske befolkning ser på sammensætningen af køn og alder i den danske hjortebestand?  I givet fald er vi på Netnatur meget interesseret i adgang til disse informationer, da det er ny viden set herfra.”

Christian Jensen, formand for Nordisk Safari Klub: 

Nordisk Safari Klubs holdning på dette punkt er ret klar. I vores formålsparagraf står der, at vi skal arbejde til gavn for jagten i udlandet og medlemmernes interesse hermed.

Det betyder, at vi som organisation ikke blander os i den indenlandske debat, herunder den verserende og til tider ophedede debat omkring forvaltningen af vores hjortevildt.

Når det så er sagt, så er det generelt dog vores holdning, at jagten skal forvaltes af det pågældende steds lokalbefolkning, selvfølgelig under ledelse af det enkelte lands myndigheder.

Vi lægger i øjeblikket et stort arbejde i, at især de sydlige lande i Afrika skal forvalte deres vildt ud fra deres egne erfaringer og formåen og ikke af godtroende personer, der sidder på sofaen i en by langt væk fra de mennesker det berører.

Man må gerne kigge til andre lande for at få inspiration, men der er så mange ting, der spiller ind på en forvaltning af vildtet, at en lovgivning i et land ikke nødvendigvis er en god ting i et andet.

Vi skal huske på, at i Skandinavien og især i Danmark er en stor andel af befolkningen jægere og i forhold til mange andre lande nyder vi en stor goodwill blandt ikke jægere.

Denne goodwill er ikke kommet af sig selv, men fordi så mange alm. mennesker kan få glæde af jagtens oplevelser.

I en del af de lande der er nævnt (østlandene og Tyrkiet) er der ikke mange procent af befolkningen, der er jægere, og heller ikke megen goodwill.  

Jeg har selvfølgelig en personlig holdning til spørgsmålet, men den er personlig og jeg hverken kan eller vil udtale mig personligt idet det altid vil klæbe til Nordisk Safari Klub.

Nordisk Safari Klub
På Nordisk Safari Klubs hjemmeside er der en fast menupunkt, der hedder SCI Nordic Safari Club Chapter. Men hvad er NSK og hvad er SCI Nordic Safari Club Chapter? Det vil vi her på siden og efter aftale med formanden for NSK vende tilbage til.
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version