DLS ønsker nye generelle jagttider på det danske hjortevildt og har sendt en række forslag til miljøminister Lea Wermelin
Af Knud Marrebæk, Landsformand Dansk Land- og Strandjagt 1991
Forslag: Generelle jagttider for hjortevildt. (sendt til Miljøminister Lea Wermelin red.)
I det følgende er der primært lagt vægt på en begrundelse for ændring af jagttiderne for kronvildt, da denne art har et klart forvaltningsmål, vedtaget af Vildtforvaltningsrådet i 2004, som det dog ikke er lykkedes at opfylde til fulde i løbet af de sidste 16 år.
De tre andre hjortearter, dåvildt, Sika og råvildt er dog også nævnt med begrundelser for at ændre hhv. ikke ændre deres jagttider.
Der er en lang og afprøvet tradition for at styre afskydningen af arter, og sågar antallet af han- og hunkøn inden for arterne, med ændring af jagttiderne via ændring af Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.
Dansk Land- og Strandjagt af 1991 mener ikke, at en ændring af jagttiderne for vores hjortevildt har været taget i brug i tilstrækkelig grad i almindelighed, eller for at opnå de ønskede forvaltningsmål for kronvildtet i særdeleshed. Dette kan de her foreslåede ændringer med stor sandsynlighed råde bod på.
Herunder følger Dansk Land- og Strandjagts indstilling til jagttider for hjortevildt gældende fra 2022:
KRONVILDT
Forslag til ændring af de generelle jagttider for kronvildt:
- Kronhjort større end spidshjort 16/10 – 31/12
- Kronspidshjort 1/9 – 15/2
- Kronhind 16/10 – 31/1
- Kronkalv 1/9 – 15/2
Begrundelse for ændring af jagttider for kronvildt:
I dele af landet vurderes afskydningen af ældre kronhjorte at være for stor.
Jagttiden for hind og hjort større end spidshjort starter samtidig efter afslutningen på brunsten. På dette tidspunkt har de største hjorte videregivet deres gener og er igen blevet meget mere sky og dermed sværere at jage.
På dette tidspunkt er kalvene også stort set uafhængige af hindernes diegivning, hvorfor bortskydning af hinder ikke medfører væsentlige ulemper for kalvenes fødeoptagelse.
Jagttiden på kronhjort større end spidshjort er således uændret i forhold til den nuværende generelle jagttid, men nu uden mulighed for at lægge yderligere 14 dages jagttid i brunstperioden 1/9-15/10.
Den naturlige dødelighed for kalv og spidshjort er større end for voksne dyr, hvorfor jagt i en større tidsramme på kalv og spidshjort kan virke som kompensatorisk dødelighed, dvs. uden at påvirke den samlede dødelighed for arten væsentligt.
Baggrund:
Der er et ønske om at nå forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004:
- Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden.
- Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af forårsbestanden af hjortene skal være 8+ år).
- Færre skader på mark og i skov (regulering af bestanden, hvor den er et problem).
- Bedre geografisk spredning af kronvildt.
- Bedre mulighed for at opleve kronvildt.
Dansk Land- og Strandjagts forslag til at nå disse forvaltningsmål:
Udfasning af brunstjagt. Udfasning af sprossefredning på mellemhjorte. Mulighed for at frede kronebærende hjorte. Øgede reguleringsmuligheder. Ændrede jagttider.
Uddybning:
Brunstjagten i form af 14 dages jagt uden for den generelle jagttid fra 16/10-31/12 fjernes. Det vil bevirke, at flere ældre hjorte (8+ år) overlever.
Ifølge vildtudbytte indberetningerne bliver 60 % af den totale mængde af hjorte nedlagt i de 14 dage, hvor der praktiseres brunstjagt. I brunsten er hjorten meget mindre opmærksom på faresignaler, da den kun fokuserer på andre hjorte og parring af hinderne.
Brunstjagt på hjorte kan bruges til selektivt at udtage dårlige hjorte (trofæ- og vægtmæssigt), men dette sker yderst sjældent. I stedet anvendes brunstjagten til at udtage de største og stærkeste hjorte, hvilket direkte modarbejder de fastsatte mål om flere ældre hjorte på 8+ år og en køns- og alderssammensætning, hvor 5% af forårsbestanden af hjortene er 8+ år. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har også foreslået, at brunstjagten udfases for at opnå disse mål.
LÆS også: Bilag 1 DCE 195
Sprossefredning:
Sprossefredning udfases på hjorte fra spidshjorte til kronebærende hjorte, dvs. 6-, 8- og 10-ender. Dette vil flytte fokus til afskydning af unge hjorte.
Der er langt flere af disse end af de ældre hjorte, og en øget afskydning af yngre hjorte vil dermed føre til en større andel af ældre hjorte (8+ år) i bestanden. Landbrug & Fødevare, Dansk Skovbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet pointerer også, at sprossefredning af unge hjorte er problematisk og at regulering bliver nødvendig.
Læs bilag. Maal-midler_dansk-hjortevildtforvaltning_21maj-2019
Ønsker man en positiv effekt af sprossefredning i forhold til målsætningen for aldersfordeling blandt hjortene, skal sprossefredningen beskytte de ældste hjorte med de største gevirer, som også er de færreste, og afskydningen skal øges på de yngste hjorte med de mindste gevirer, som er langt de talrigeste.
Der skal derfor være mulighed for regionalt at frede kronebærende hjorte (minimum 5 ender på den ene stang) i en del af jagttiden de steder, hvor bestanden af ældre hjorte (8+ år) er konstateret for lille.
Regulering
I takt med at bestanden af kronvildt er steget, er også antallet af markskader steget betydeligt. Der skal derfor være mulighed for at kunne regulere bestandene uden for den generelle jagttid de steder, hvor land- og skovbrug oplever betydelige økonomiske tab pga. markskader. Regional mulighed for skumringsjagt ½ time før solopgang til solnedgang, som blev vedtaget i 2017, bør derfor bringes i anvendelse de steder, hvor der konstateres væsentlige skader på mark og skov. Dæmringsjagt på hinder og kalve har eksempelvis fungeret tilfredsstillende i 3 sæsoner i Hjortevildgruppe Midtjyllands område. Der opleves her betydelig færre anskydninger ifm. dæmringsjagten, og afskydningen af kronvildtet er blevet fordelt ud på flere jægere, da dæmringsjagt muliggør, at kronvildtet i højere grad kan skydes, når de fouragerer på landbrugsarealerne.
Med disse få forslag, som kan effektueres i en bekendtgørelse, har man de forvaltningsredskaber via jagttiderne, der skal til for at sikre forvaltningsmålene for kronvildt, der blev sat i 2004.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at hvis man anvender vildtudbyttet som indikator for aldersfordelingen blandt den levende forårsbestand af kronhjorte, så vil en afskaffelse af brunstjagten medføre en mindre afskydning af gamle hjorte, hvilket igen fejlagtigt kunne indikere en mindre bestand af levende gamle hjorte. Dansk Land- og Strandjagt vil derfor kraftigt opfordre til, at der iværksættes standardiserede optællinger af forårsbestanden af kronhjorte.
DÅVILDT
Forslag til ændring af de generelle jagttider for dåvildt:
- Dåhjort 1/12 – 31/1
- Då 1/10 – 31/1
- Dåkalv 1/10 – 29/2
Begrundelse for ændring af jagttider ved dåvildt:
I dele af landet vurderes afskydningen af ældre dåhjorte at være for stor. Derfor fredes dåhjorten i brunsttiden, så de ældre hjorte kan give deres gener videre.
Jagttiden starter samtidig for då og kalv for at sikre, at kalvene kan klare sig uden dåen, og at diegivningen er minimal.
Kalvenes jagttid er en måned længere end hjort og då, da jagten på kalve i dette tidsrum vil være kompensatorisk dødelighed, dvs. som ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.
Regulering:
Bestanden af dåvildt er vokset eksplosivt gennem de seneste år. [Bilag 3]. Det kan derfor komme på tale at iværksætte regulering uden for jagttiden i de områder, hvor dåvildt er årsag til væsentlige markskader.
SIKA
Forslag til ændring af de generelle jagttider for Sika:
- Sikahjort 1/11 – 31/1
- Sikahind og kalv 1/10 – 31/1
Begrundelse for ændring af jagttider for Sika:
Sikahjorten fredes i brunsten, så de ældre hjorte kan give deres gener videre.
Bestanden af Sika vurderes at være stabil til svagt stigende på landsplan. Bestandene er dog så små og lokaliserede, at deres bidrag til markskader er meget begrænsede, hvorfor regulering uden for jagttiden ikke p.t. er nødvendig. [Bilag 4].
RÅVILDT
Fastholdelse af de generelle jagttider for råvildt:
- Råbuk 16/5 – 15/7 og 1/10 – 31/1
- Rå og -lam 1/10 – 31/1
Begrundelse for ikke at ændre jagttiden for råvildt:
Vildtudbyttet af råvildt har været faldende de seneste år, men alligevel vurderes råvildtet bestandsmæssigt at være på et rimeligt niveau. De seneste årtier har råvildtbestanden været plaget af sygdomme og parasitter, hvilket tyder på, at bestanden har været for høj.
Afskydningen vurderes ikke til at være kønsmæssigt skæv, selvom der er overvægt af nedlagte handyr i forhold til hunner pga. 2 måneders forårsjagt på råbuk. Dette skyldes primært, at i en sund og naturlig bestand er op til 75% af råbukkene overflødige rent avlsmæssigt, da 1 råbuk kan beslå op til 4-5 råer (Cederlund/Liberg, Rådyr, Vildtet, økologien og jagten).
Vildtudbyttet af råvildt har været støt stigende fra 1942 til 2009, hvor udbyttet toppede. I denne periode har der også været en overvægt af nedlagte handyr, hvilket klart viser, at en afskydning med en overvægt af nedlagte handyr ingen betydning har for bestandsudviklingen. [Bilag 5].
Hvis der skal sættes ind overfor en bestandsnedgang, kan man overveje en mindre afskydning af råer. Men med sygdomsbilledet for råvildt in mente, vil en øget fredning af råvildt medføre mere faldvildt [link ], og derfor fastholdes forårsjagten på råbuk, hvor hovedparten af handyrene skydes, ligesom jagttiden på rå og lam fastholdes, da jagten virker kompensatorisk og ikke påvirker den samlede dødelighed for arten væsentligt.
