Hvorfor vil DNH`s forslag om 6 ugers jagt i brunsttiden og arealkrav om 1 hjort/100 ha ikke hjælpe nævneværdigt på hovedmålet om 5 % hjorte over 8 år?
Tekst og foto: Vildtbiolog og skovejer Egon Bennetsen
Note: 4+ hjorte = hjorte der er 4 år eller ældre.
Det er et biologisk faktum, at skal målet med de 5 % 8+ hjorte nås med samme afskydningsprocent i de enkelte årgange, må der kun skydes ca. 33 %, (1/3) af hver årgang. Her er Peter Sunde, DCE og jeg enige. (Se bilag 1).
Sp 1.
Hvorfor vil en afkortning af jagttiden fra 5 md. (1/9 – 31/1) til 6 uger i brunsten (1/9 – 15/10) ikke hjælpe ret meget?
Svar: Fordi hjortene i brunsttiden er nemme at jage, og langt de fleste jægere skyder de største hjorte først. Det betyder, at i områder hvor man driver brunstjagt, vil formentlig 90 % af 4+ hjortene nedlægges i de første 6 uger af jagttiden og derfor fortsat blive nedlagt efter DNH`s forslag.
Afkortningen af jagttiden vil ganske vist reducere udtaget af unge hjorte, men kun føre til en marginal reduktion i afskydningen af 4+ hjortene.
Sp 2.
Hvorfor vil en begrænsning til 1 fri hjort og efterfølgende 1 hjort/100 ha ikke hjælpe ret meget på målsætningen om flere ældre hjorte?
Svar: Det vil givetvis betyde færre skudte unge hjorte, men de fleste (alle?) jægere vil naturligvis netop bruge brunsten til at finde og skyde de trofæmæssigt største. Hjortekvoterne vil således blive brugt i toppen af alderspyramiden.
a.) Skal modellen i bilag 1 følges, betyder det nemlig, at for hver eneste 4+ hjort der skydes, skal der være 2 hjorte af samme alder i live. Det vil sige, at hvis man skyder f.eks. en 4 – og en 5 – års hjort, skal man samtidig have 4 tilsvarende gående når jagttiden er forbi. (Og regn ikke med at de nok står hos naboen!).
b.) Med en arealgrænse på 1 fri hjort og derefter 1 hjort/100 ha, må det stå klart at arealbegrænsningen kun i få, meget specielle tilfælde vil virke begrænsende på udtaget af mellemaldrende og voksne hjorte.
Til eksempel må der med disse regler på en skovejendom på 730 ha. skydes ikke mindre end 8 brunsthjorte (6+ hjorte), selv om aldersstrukturen som vist kun tillader, at der skydes én 6+ hjort. (Bilag 1).
Resultatet bliver en forøgelse af hjortebestanden, men med nærmest uændret eller endog faldende procentdel af voksne hjorte!
Dertil kommer:
a.) At man med DNH`s forslag om brunstjagt afskriver en betydelig kødressource af fineste kvalitet, til fordel fra kød fra stinkende dyr, der for manges vedkommende vil være afmagrede.
b.) At man fortsat ikke giver naturinteresserede mulighed for at iagttage kronvildtet i brunsttiden. Det er netop her, den almindelige naturbruger har den bedst mulighed for at iagttage kronhjorte – oven i købet i et storslået drama i fri natur.
I en tidligere artikel på Netnatur.dk (se herunder)
Egon Benntesens klare alternativ til DNH’s forslag
har jeg sammenlignet DNH`s forslag med mit eget som lyder:
|
En ubureaukratisk, effektiv og fleksibel forvaltningsmodel, kombineret med store naturoplevelser for alle i brunsten.
|
||||
|
DNH´s forslag |
Mit forslag |
|||
|
Søndenfjords(1) |
Nordenfjords(2) |
|
||
| Jagttid hjort | 1/9 – 15/10 | 1/11 -15/12 | Maks.: 1/11 – 31/1.
Dog evt. 16/10 – 31/1 op til 6, 8 eller 10-ender |
|
| Jagttid hind/sp. hjort | 16/10 – 31/1 | 16/10 – 31/1 | 1/10 – 31/1 | |
| Jagttid kalv | 1/9 – 31/1 | 1/9 – 31/1 | 1/10 – 31/1 | |
| Brunstjagt | Ja | Nej | Nej | |
| Hvem kan skyde hjorte | Stort set kun skovejere med hinder i brunsten. | Alle | Alle | |
| Arealbegrænsning | Ja | Ja | Nej | |
| 5 -10 % hjorte 8 år og ældre | Nej | (Ja) | Ja | |
| Tryk- og drivjagt på hjorte | Nej | Ja | Ja | |
| Kødkvalitet på hjort | Lav | Høj | Høj | |
| Hjortebestand | Stærkt stigende | Stærkt stigende | På et bestemt niveau | |
| Naturlig selektion | Nej | Ja | Ja | |
| Fleksibilitet | Ingen | Ingen | Regionalt og over tid | |
| Oplevelsesværdi i brunsten | Kun for få jægere | For alle | For alle | |
| Afskydning af hinder | Uvis. Fuld adskillelse af hind- og hjortejagt | Uvis. Delvis adskillelse af hind- og hjortejagt | Uvis. Lille adskillelse af hind- og hjortejagt | |
| Indsendelse af kæber eller tænder | Ja | Ja | Nej | |
| Obligatorisk indberetning af kalvevægt | Nej | Nej | Ja | |
Bilag 1
I dette eksempel vises, hvorledes hjortebestandens sammensætning skal være med jævn afskydning i aldersklasserne. Det er nok nogenlunde forholdene i Nordthy, og det er sådan Peter Sunde – fejlagtigt – forestiller sig situationen vil blive Søndenfjords med DNH`s forslag om brunstjagt.
Eks: Tabellen tager udgangspunkt i 100 2 års hjorte, som med en afskydning på 33 % bliver til 67 3 års hjorte – og så fremdeles. Det giver en samlet bestand på 300 hjorte. Dertil skal så lægges ca. 150 et års hjorte. Det giver en total hjortebestand på 450 stk. Hvis vi yderligere antager et kønsforhold på 1 hjort/ 1,2 hind, betyder det 540 hinder, som sætter skønsmæssigt 450 kalve.
Ud af denne totalbestand på ca. 1450 dyr er antallet af 8+ hjorte der skydes ca. 10. (Se tabel).
Dette giver en bestand på 1450/10 = 145 dyr for hver 8+ hjort, der kan skydes bæredygtigt.
For 6+ er udregningen: 1450/20 = 73 ” 6+ ” ”
For 4+ ” 1450/45 = 32 ” 4+ ” ”
Det bemærkes også, at for hver 8+ hjort der skydes, skal der skydes 9 hjorte, der er i alderen 2 – 7 år – nogenlunde fordelt efter deres andel i ”Skudt ” kolonnen i tabellen.
Da den højeste tæthed på 100 ha skov er ca. 10 krondyr, hvis man vil undgå for store skader på land- og skovbrug, giver det et skovbevokset areal på henholdsvis 1450/730/320 ha, for hver hjort der bæredygtigt kan skydes i aldersklasserne 8+/6+/4+.
Selv en fordobling af bestanden til et meget højt niveau på 20 dyr/100 ha skovbevokset areal giver kun en halvering af ovennævnte areal pr. skudt hjort.
Her er såvel den økonomiske som den økologiske bæreevne sandsynligvis langt overskredet.
