Efter blot to år med international adaptiv forvaltning er bestanden af kortnæbbet gås reduceret til bestandsmålet på 60.000 gæs …

Af Steen Voigt, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Det er især sket som følge af intensiveret jagt i Danmark og Norge, der sammen med Holland og Belgien står bag den internationale forvaltningsplan for arten.

De kortnæbbede gæs yngler på Svalbard og trækker gennem Norge til overvintring i Danmark, Holland og Belgien. Bestanden er i de seneste årtier vokset kraftigt, og gæssene skader landbrugsafgrøder langs trækruten, ligesom der er tegn på, at de skader sårbar tundravegetation på de højarktiske ynglepladser.

Planen blev sat i værk i 2012. Den har som mål at opretholde en stabil bestand på omkring 60.000 gæs for at reducere omfanget af skader på afgrøder og tundravegetation og samtidig holde et sikkerhedsnet under bestanden. Jagt i Norge og Danmark bruges til at regulere bestandsstørrelsen.

“Det er en succes for planen, at målet er nået, men det er blot sket hurtigere end forudsagt,” siger professor Jesper Madsen, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som koordinerer planen. Han peger på, at målopfyldelsen nu vil føre til drøftelser af, hvordan jagten kan reguleres i en aftale mellem Danmark og Norge. Arten er jagtbar i disse to lande, men ikke i Holland og Belgien.

Markant større jagtudbytte

I de forgangne år, hvor bestanden har talt op til 82.000 individer, har jægerne haft mulighed for at skyde flere gæs. I Norge og Danmark er der taget initiativer til, at jægere får erfaring med at drive en bedre organiseret gåsejagt, så der både kan skydes flere gæs og anskydninger minimeres. I Danmark blev jagtsæsonen 2014/15 for kortnæbbet gås udvidet til at omfatte jagt på landjorden i januar måned.

Over de seneste 10 år er jagtudbyttet steget markant, og i årene 2010-2014 blev der i gennemsnit skudt 2.600 kortnæbbede gæs pr. år i Norge og 8.700 i Danmark, dvs. i alt 11.300 gæs. I den seneste jagtsæson er det samlede udbytte imidlertid steget til 14.800, og det skyldes først og fremmest, at de danske gåsejægere har udnyttet udvidelsen af jagttiden. Foreløbige opgørelser af den danske vildtudbyttestatistik viser, at der blev skudt 13.200 kortnæbbede gæs, og de supplerende vingeindsamlinger viser, at halvdelen blev taget i januar 2015. I Norge faldt udbyttet derimod til 1.600 gæs, hvilket skyldtes, at gæssene under efterårstrækket passerede hurtigt gennem Norge på vej til Danmark.

Adaptivt koncept

Forvaltningsplanen for de kortnæbbede gæs følger et såkaldt adaptivt koncept. Det indebærer, at jagten løbende tilpasses afhængigt af, hvor tæt på målet bestandens størrelse befinder sig og af en forudsigelse af hvor mange ungfugle, der forventes at returnere fra ynglepladserne.

Danske og norske forskere følger løbende op på bestandens udvikling og ungeproduktion, og i samarbejde med amerikanske specialister udarbejder de hver sommer en vurdering af, hvor mange gæs der skal skydes i den kommende jagtsæson for at bestanden når ned på målet på de 60.000 gæs og efterfølgende holdes på dette niveau.

Figur

Udviklingen i bestanden af kortnæbbet gås, 1965/66 – 2014/15

Bestandstælling i Norge og Danmark

I starten af maj i år udførtes en synkron bestandstælling i Norge og Danmark, hvor bestanden er koncentreret på dette tidspunkt af året. Vurderingen er, at bestanden nu er nede på 59.000 fugle, et fald på 22 procent i forhold til året før. Dette fald skyldes især det højere jagttryk, men også at bestanden har haft en halvdårlig ynglesæson på Svalbard i den forudgående sommer 2014. Forskerne havde forventet, at det øgede jagttryk ville reducere bestandens størrelse, men at det ville tage omkring tre år, før bestandsmålet på de 60.000 var nået.

“Til alles overraskelse er målet allerede nået efter bare én sæson med øget jagttryk,” siger Jesper Madsen og fortsætter: “Hvorfor faldet er sket så brat, er endnu et åbent spørgsmål, og vi skal i gang med at revurdere de bestandsmodeller, som ligger bag vurderingerne. Men der sker i disse år nogle meget hurtige ændringer i gæssenes trækvaner om foråret, som bevirker, at de ikke opnår den optimale opfedning, som er afgørende for deres chance for at yngle med succes. Og det har modellerne endnu ikke opfanget.”

Udsigt til ny, halvsløj ynglesæson

Ud fra vejrforholdene på Svalbard i maj måned fås et fingerpeg om, hvor god gæssenes ynglesæson bliver: en varm maj måned giver tidlig snesmeltning, som giver gæssene mulighed for at komme hurtigt i gang med at yngle, hvilket er en stor fordel i den korte arktiske sommersæson. Men forholdene i maj i år har ikke været gunstige, så vurderingen er, at der igen bliver en halvsløj ynglesæson. Dermed bliver overskuddet, som jægerne i Norge og Danmark kan høste af i den kommende jagtsæson, tilsvarende mindre.

Forudsigelsen er, at der i den kommende jagtsæson kan skydes 6.700 gæs, hvis bestandsmålet skal opretholdes. Hvis jagttrykket fastholdes som i den forgangne jagtsæson, vil bestanden gå betydeligt under det vedtagne mål.

Der er nu lagt op til, at myndigheder sammen med jagtorganisationerne i Danmark og Norge diskuterer, hvordan jagten på bestanden skal dæmpes for den kommende sæson, og hvordan jagtudbyttet skal fordeles mellem de to lande. Det er første gang i europæisk vildtforvaltning, at lande enes indbyrdes om en fælles jagtforvaltning og sammen justerer jagttrykket.

Den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås er gennemført i regi af Vandfugleaftalen (AEWA) under Konventionen for Migrerende Arter og er beskrevet i detaljer her: http://pinkfootedgoose.aewa.info/

Kontakt: Professor Jesper Madsen, tlf. +45 2944 0204, jm@bios.au.dk
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Naturstyrelsen er ansvarlig dansk myndighed for den internationale forvaltningsplan. Kontaktperson er skovfoged Henrik Lykke Sørensen, tlf. +45 7254 3523, hls@nst.dk

Svalbard Pink-footed Goose. Population Status Report 2014- 2015. Madsen, J., Cottaar, F., Amstrup, O., Asferg, T., Bak, M., Bakken, J., Christensen, T.K., Gundersen, O.M., Kjeldsen, J.P., Kuijken, E., Reinsborg, T., Shimmings, P., Tombre, I. & Verscheure, C. 2015. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 16 pp. Technical Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 58.

Summary Rapporten i pdf-format (0,65 MB)

OBS: Den foreløbige rapport, som beskriver den optimale jagtstrategi for den kommende jagtsæson, kan rekvireres ved henvendelse til jm@bios.au.dk (angiv venligst ‘jagtrapport ønskes’ i overskriften på e-mailen)

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version