Jægere og andre, der færdes i naturen, anbefales at være påpasselige i forbindelse med fugleinfluenza
Af Fødevarestyrelsen
Den 7. januar 2022 blev højpatogen fugleinfluenza konstateret i en besætning med æglæggende høns ved Stoholm i Viborg Kommune. Besætningen består af ca. 100.000 høns. Det er det ottende udbrud siden 1. november 2021.
Der har siden 17 november 2021 været otte udbrud med højpatogen fugleinfluenza H5N1 i fjerkræ i Danmark.
Se bekendtgørelse og kort med restriktionszone
Se reglerne, der gælder i zonerne
Hvad skal du gøre med dit fjerkræ under en fugleinfluenzaepidemi
Den 3. januar 2022 blev højpatogen fugleinfluenza konstateret i en besætning med kalkuner ved Ruds Vedby i Sorø Kommune. Besætningen består af ca. 60,000 kalkuner. Det er det syvende udbrud siden 1. november 2021.
Se bekendtgørelse og kort med restriktionszoner
Den 1. januar 2022 blev højpatogen fugleinfluenza konstateret i en besætning med kalkuner ved Stokkemarke i Lolland kommune. Besætningen består af ca. 36.000 kalkuner. Det er det sjette udbrud siden 1. november 2021.
Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner på 3 og 10 kilometer.
Se bekendtgørelse og kort med restriktionszoner
Den 1. november blev sygdommen konstateret i en kalkunbesætning i Sønderupsønder, den 3. november i en hobbybesætning i Boelslunde og den 24. november i en hobbybesætning i Rude. Dernæst var der udbrud i en besætning med fasaner og ænder ved Tjele i Viborg kommune den 19. december, og en hobbybesætning med høns, ænder og gæs ved Skaverup i Vordingborg kommune den 31. december.
Højt trusselsniveau for fugleinfluenza
Den 28. oktober 2021 udsendte Fødevarestyrelsen en trusselsvurdering for højpatogen fugleinfluenza, som konkluderede, at risikoen for, at der kunne ske smitte med fugleinfluenza fra de vilde fugle til tamfjerkræ var høj.
Som konsekvens af den forhøjede risiko indførte Fødevarestyrelsen pr. 1. november 2021 følgende restriktioner for fjerkræ og andre fugle i fangenskab:
- Krav om overdækning
- Forbud mod samlinger (dyrskuer, markeder, konkurrencer, parader mv.)
Hensigten med disse tiltag var at forebygge smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til tamfugle samt smitte mellem tamfugle. Fugleinfluenza er meget smitsomt og kan ramme alle fuglearter. Det er derfor vigtigt at begrænse smittespredningen mest muligt.
Læs trusselvurderingen pr. 28. oktober 2021 her .
Læs om hvordan du overdækker dine fugle her .
Se bekendtgørelsen om krav om overdækning og forbud mod samlinger af fjerkræ og andre fugle i fangenskab
Fund i vilde fugle
Den 22. oktober 2021 blev der fundet højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i vilde fugle fra Vadehavet. Det var første gang siden maj, at der blev påvist højpatogen fugleinfluenza i den danske vildfuglebestand.
Fundene blev gjort i fugleklatter fra pibeænder og i en prøve udtaget fra en krikand. Fugleinfluenzaen er sandsynligvis bragt hertil med efterårets træk fugle.
Nye fund af fugleinfluenza i døde vilde fugle opdateres løbende på Fugleinfluenza beredskab (fvst.dk)
Brug Tippen
Borgere, som finder døde fugle i naturen, opfordres til at tippe Fødevarestyrelsen via app’en ‘FugleinfluenzaTip’. Helt konkret er vi interesserede i tip, hvis man finder flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted. Eller enkelte døde rovfugle og kragefugle.
Særlig fokus på smittebeskyttelse
Hvad enten man har hobbyfjerkræ eller er professionel fjerkræavler, skal man huske at overholde basale smittebeskyttende foranstaltninger som skift og desinfektion af fodtøj, inden man går ind i sin hønsegård.
Jægere og andre, der færdes i naturen, anbefales at være påpasselige med hygiejnen, når de går ud i hønsegården, da de kan slæbe fugleinfluenza med hjem både på fodtøj, udstyr og med fuglevildt.