Sprossefredning og godt naboskab fører til voksne hjorte, hævder Michael H. Søby i tilsendt læserbrev. Læserbrevsskribentens argumenter for dette og meget andet kommenteres løbende af vildtbiolog Egon Bennetsen
Netnatur.dk – redaktionens bemærkning til opsætning af aktuel læserbrev
Nedenstående læserbrev, som vi med tak har modtaget fra Michael H. Søby, kommer omkring en række af de emner, som vildtbiolog Egon Bennetsen (EB) her på siden har skrevet om fremtidens forvaltning af kronvildt. Vi har af hensyn til læsbarheden valgt at lade EB kommentere på læserbrevets fremlagte argumentation undervejs. Disse bemærkninger er fremvævet med EB og er desuden mærket med rødt. Bemærkes skal det også at Michael H. Søbys læserbrev skal ses som en reaktion på en kommentar fremsendt af vildtbiolog Egon Bennetsen, der her på siden reagerede på et Facebook-opslag skrevet af Michael H. Søby. Læserbrevet kan naturligvis læses uden EB-anmærkninger ved udelukkende at holde sig til tekst i sort eller klikke på dette link: Læserbrev sætter fokus på det gode naboskab og gamle hjorte.
Tekst og foto: Michael H. Søby (Indrykket rød tekst: Kommentar af Egon Bennetsen)
Det er med glæde jeg læser dine sidste aktikler på Netnatur.
At kalde det et karaktermord er nok lige i overkanten, men med dette opslag fra dig i 2010 (vedhæftet fil) konkluderer du, at der vil være ca. 10 stk. kronvildt i området efter trærydning til testcenter. Jeg påpeger jo blot, at du tog fejl.
Om du så dengang i 2010 overdrev for at fremme forståelsen, for ikke at blive nabo til et testcenter, kan jeg jo kun gætte på.
EB: Michael H (MH) begår den fejl, at han trækker den værdi, jeg anser som den langsigtede, bæredygtige bestand på 20 krondyr/100 ha skov, fra den bestand jeg aktuelt mente, der var i området på daværende tidspunkt. Det er to forskellige værdier.
Men havde man fjernet 1200 ha havde det svaret til næsten hele Hjardemål Plantage og den lave del af Korsø Plantage, bortset fra et par adskilte småstykker på henholdsvis 70- og 100 ha mod vest.
Og så havde kerneområdet og størstedelen af bestanden været væk.
Situationen er imidlertid, at man siden langt har overskredet bæreevnen, så bestanden i områder er på måske 80 krondyr/100 ha. Og der er ikke fjernet hverken 800- eller 1200 ha. Tværtimod er der kun forsvundet ca. 100 ha. i de to plantager, heraf en del som velkomne lysninger inde i plantagerne.
Det afgørende er således, at MH tager en udtalelse fra mig, der er møntet på en hypotetisk situation i 2010, og overfører den på den nuværende tilstand, der – som ovenfor nævnt – er fundamentalt anderledes. Det er uredelig argumentation.
Nu har vi skrevet frem og tilbage om forvaltning af vores kronvildt, hvor du står stejl på, at jagtloven er nok for at få gamle hjorte, som I har i Thy.
Jeg siger, at det er statsarealer, der bærer det meste af skylden for, at I har de store hjorte deroppe.
Jeg kan med glæde se i din artikel, at du faktisk efter lang tids benægtelse er kommer frem til det samme som mig.
Citat: “hvis man virkelig skød 20 store hjorte på Statens områder var det slut med voksne hjorte i området”.
Så Thy modellen dur – ikke pga. jagttiden, – men pga. Statens kvoter.
I Søby området har Staten kun ca. 220 ha udlejet jagt (2 hjorte). Hvis du er betænkelig ved, at de sætter kvoten op i Thy, hvordan tror du så det er ved os med over 5000 ha kerneområde med fri afskydning af store hjorte ?
EB: Jeg har aldrig sagt, at Statens kvoter ikke betød noget. Vores succes i området er en kombination af lave kvoter på hjorte (i praksis store, voksne hjorte), på NST – arealer kombineret med fravær af brunstjagt.
Da jeg mener, der i området er maksimalt 30 brunsthjorte 6+ er det klart, det ikke kan lade sig gøre, bæredygtigt at skyde 20 af dem om året.
Omvendt ville det naturligvis ikke gå med brunstjagt, idet der selv med de nuværende kvoter på NST- arealer og på landbrugsarealer og i omgivende skove formentlig ville kunne skydes 10 af de allerstørste hjorte i løbet af den første uge. Herunder måske endda 1 på MH`s 4 ha sommerhusgrund.
Fremfor at nedgøre Staten og deres medarbejdere, skulle du være glad og stolt over at have en ejendom i dette fantastiske naturområde med fri adgang overalt, ligesom jeg er for at have et sommehus deroppe.
EB: Jeg ”nedgør” ikke Staten og dens medarbejdere, eller for den sags skyld den Nordjyske Hjortevildtgruppe. Men jeg kritiserer de udtalelser og de tiltag, de er kommet med, og opfordrer til en konstruktiv debat.
Og jeg fatter stadig ikke, at man ændrer på en model, der har fungeret fortrinligt i 30 år, ved at øge fredning af unge og dårlige hjorte, og øge afskydning af gode mellemaldrende og voksne hjorte.
Og jeg er skam glad for, og stolt over, at have opbygget en skovejendom ud af intet i løbet af de sidste 40 år. Og det er derfor, jeg kæmper for at bevare de fantastiske kronhjorte i området, og i sin tid bekæmpede det landskabsødelæggende Testcenter.
Den midtjyske model:
Vi har i 10 år (5 år ved lov) haft sprossefredning ved os i Søby brunkulslejer (1.500ha), med de tilstødende skove og hedearealer er vi oppe på 5500 ha i dette område. Kronvildtbestanden er på ca 700 stk. spredt over området.
Vi skød i 2012 ca. 100 hjorte og 50 hinder – hovdeparten små hjorte.
Når man skød en 10´ender var den stor/gammel, for det var et under, hvis en hjort blev over 4 år, da alt fokus desværre kun var på hjort/trofæ.
Dengang var bestanden på ca. 350 dyr og området med optælling af de afskudte 100 hjorte var på kun 2.000 ha.Dette var en konsekvens af manglen opbakning af sprossefredning af frivillighede vej.
Nu skriver vi 2018 og sikke en udvikling dette område har været i gennem, ikke kun pga. sprossefredning, men også menneskelig adfærd i forhold til jagt på kronvildt.
Følgende 4 emner har haft stor betydning for denne udvikling:
Rigtig godt naboskab
Jagt på tværs af skel
Ærlighed omkring hvad man skyder
Åben sind for ændring af jagtform
Om man skyder dem i brunsten eller efter er for os ligegyldigt, da det er antallet af hjorte man nedlægger om året der tæller.
Ved begger modeller bliver der skudt hjorte af alle årgange. Vi har valgt at skyde dem på anstandsjagt i 1 mdr. og så derefter give det ro til 2 trykjagter i nov og dec. Her skyder vi kun hind, kalv og spidshjort – store hjorte er total fredet. På de jagter kunne der hver gang skydes over 10 store/gamle hjorte.
EB: Papir er taknemmeligt. Nej, det er ikke ligegyldigt om man skyder den ældste brunsthjort den 1/9 eller den 16/10. I det første tilfælde vil den næppe have bidraget meget til årets brunst. Det vil den i det andet tilfælde.
Når man i 2012 stort set kun skød småhjorte, var det selvfølgelig, fordi der ikke var nogen større. Så er løsningen da ikke at frede de unge/små hjorte yderligere. Løsningen ville da have været at korte jagttiden af for alle hjorte, og give en kort jagttid på f.eks. 1 uge først i december på kronebærende hjorte.
”Mellemhjorte”fredning og brunstjagt er i kombination en ødelæggende cocktail for en stærk kronvildtbestand med en stor andel voksne hjorte. En nem, ubureaukratisk model, der kan anvendes overalt og sikrer, man når målsætningen er min model:
https://www.netnatur.dk/forvaltningsmodel-for-kronvildt/
At EB mener at man skyder alle de store hjorte pga. brunstjagt, er bare ikke rigtigt. Måske i en naturpark som Thy, da de er mere dagaktive pga. jagtfrie områder.
Ved os er de nataktive og folk har nok i kun at skyde én hjort. Dette er en form for moralsk kvorte, som er rigtig sundt, hvilket kun bliver styrket af at man har et godt naboskab og er ærlige omkring afskydning.
EB: Hjardemål Klit området har ikke noget med en ”naturpark” uden jagt at gøre. Der jages overalt i området. Og hvor der ikke drives kalvejagt, kan man i brunsten fotografere kronvildt i dagslys, hvad jeg har dokumenteret i mine videoer.
Det ville lynhurtigt ændre sig hvis man begyndte at skyde brunsthjortene.
Jægere i Søby er åbenbart særligt anstændige mennesker, så man der kan operere med en afskydning baseret på ”moralske” kvoter på 1 hjort/mand. Men selv 1 hjort/mand kan sagtens være for meget, hvis der er ”mand” nok og det er fra toppen.
Modellen baseret på ”moralske kvoter” har nok begrænset gyldighed de fleste andre steder!
Der er kun én grund til, at visse jægere ønsker brunstjagt. Nemlig den meget egoistiske, at det er nemmere at skyde en hjort (især en stor hjort) på dette tidspunkt end uden for brunsten. Jeg kan i brunsten videofilme en ny brunsthjort næsten hver dag. I december eller januar kunne jeg gå rundt i en måned i samme område uden at se en voksen hjort.
At man så ved brunstjagt skyder hjortene fra toppen gør, at enkelte hjorte på 7 – 8 år måske nok findes, men kun for at blive skudt året efter. Jages de efter brunsten, har hjorte, der har nået den alder, gode muligheder for at blive både 10- eller 12 år.
Dertil kommer, at brunstjagt gør dyrene nataktive, så naturelskere berøves muligheden for at opleve dette fascinerende sceneri, og at hjortene skydes på et tidspunkt hvor kødet efter min mening ikke er egnet til menneskeføde.
Vi har sidste år skudt 28 hjorte over 10´ender og 204 hind og kalv. Vores bestand er ca. 60% hind og 40 % hjorte, hvoraf vi har ca. 10 til 15 gamle hjorte på 8 år og derover. Man skulle tro, at området vil blive overbefolket af hjorte, men dette antal har næsten været uændret de sidste 3 år samtidig med at alderen stiger på hjortene.
EB: De tal giver ingen mening overhovedet. Hjorte fordamper ikke ud i det blå. Gennemsnitsalderen vil være meget lav. Hvor er dokumentationen på de 10 – 15 gamle hjorte? Det ville være fint hvis man kunne offentliggøre målfaste fotos af de 28 hjortetrofæer, med angivelse af hvor de var skudt.
Brunstområet var tidligere på ca. 1500 ha, nu oplever vi brølende hjorte på hele området på de 5500 ha. Dette går jo fint i tråd med Vildtforvaltningsrådets målsætning om, at kronvildtet skal sprede sig til nye egne. Hvordan de så kan mene, at dette skulle kunne ske uden at bestanden stiger, er svært at forstå.
EB: Kronvildtet bør da ikke spredes til nye egne. Det er overalt. Og alt for mange steder i alt for stort tal efter min mening.
Fremtiden
Det er jo klart at, hvis du freder alle de små hjorte bliver det svært at nå 5% andel af gamle hjorte. Men ved os er det antallet af hjorte, der tæller, altså en ligelig fordeling imellem kønnene. Vi kommer ikke til at have mange gamle hjorte på 12 år, da et flertal af jægere incl. mig selv er godt tilfreds med at skyde en hjort på 8 år.
Hvis man ønsker 12 års hjorte, så lav en total fredning af dem i Thy og Oksbøl (krondyrsreservatet), så kan folk se dem der. Tror næppe at hr. og fru Danmark kan se forskel på en på 12 års eller 6 års hjort.
EB: Især ikke hvis de aldrig ser nogen p.g.a. brunstjagt.
Det opfylder jo på ingen måde, den opstillede målsætning, som er meget fornuftig.
Og hvis folk så mener, at vi skal have store hjorte for, at brunsten skulle starte tidligt og dermed større kalve, så er dette faktuelt. Men desværre bliver dette problem løst ved alle kalvereguleringerne da hinden går i brunst 4 uger efter kalven er væk, hvilket også er faktuelt.
Ang. tandsnit har jeg kun at sige, hvor ville det være interessant at se om de hjorte i Thy er så meget ældere end dem ved os. Trofæmæssig er de meget større pga. gener fra Dyrehaven.
Hvis tandsnittet er den mest præcise måde at sætte alder på et krondyr, hvorfor så ikke bruge dette? Alle lande omkring os bruger dette. Hvis vi ikke leverer noget brugbart data, så får vi bare mindre jagttid på dem.
EB: Forkert. Se Chokerende mail fra Jægerforbundet i faglig krydsild
EB mener at sprossefredning er hul i hovedet, fordi at hvis der kommer 3 hjorte ud til en jæger, så er han tvunget til at skyde den største 12´ender frem for de 2 dårlige 6- og 8´endere. I den perfekte verden er dette rigtigt, men fakta er, at 9 ud af 10 skyder 12´enderen med eller uden sprossefredning. Og nogle ganske få ville skyde alle 3, hvis det var lovligt.
Er sprossefredning det rigtige værktøj til forvaltning af kronvildt? Nej. Er det det bedste alternativ for at dæmpe jagttryk på hjort hvor alle kan finde ud af ? Ja.
Nu har vi haft det i 10 år og vi har ingen 8´ender, der kommer til hinderne i brunsten. Efter EB´s udregning skulle 20% af alle hjorte ikke bliver mere ind 8´ender! Mon dog!
Jeg er kun vidende om én gammel 8´ender hjort på over ca. 7 år (foto 8´ender). Så for mig er dette ikke et argument for at dette skulle degenererer bestanden.
EB: Hvilken udregning? Jeg har i: http://www.netnatur.dk/mellemhjortefredning-a-selektion/gennemgået de genetiske konsekvenser under nogle bestemte forudsætninger, med udgangspunkt i en bestand hvor 10 % er genetisk begrænsede til kun at blive 10 -ender. På Djursland angiver Sunde og Haugaard i DCE-rapport 106, fig. 19 at ca. 15 % af 6 + hjorte gennemsnitligt ikke når 10 ender.
Bestandens genetiske kvalitet kan sagtens være dalende, også i bestande uden voksne 6 – 8 – endere. De 12 – 18- endere man har med ”mellemhjorte”fredning, vil i gennemsnit være med lavere gevirvægt end i en bestand uden ”mellemhjorte”fredning.
Når man som os er ved at få fyldt alle årgange på hjorte op, så skal man jo til at finde en afskydningsmodel på unge hjorte. Dette er hjortegruppen fuld ud opmærksom på og der arbejdes på en holdbar løsning.
Men en ting er vi trods alt enig om EB og det er, at fuld jagttid på hjorte ikke er vejen frem, men om man vælger den løsning, vi har i Søby, Thy eller Oksbøl modellen, vil det få os den rigtig vej. (foto hjort ved sø)
God jul.
Michael H Søby
EB: Uanset hvor mange udokumenterede tal MH bringer til torvs angående ”mellemhjorte”fredningens velsignelser er de forkerte.
Jeg har i en lang række artikler – så pædagogisk som det var mig muligt og samtidig fagligt forsvarligt – forsøgt at forklare ”mellemhjorte”fredningens ødelæggende virkning for såvel bestandsstruktur som bestandens genetiske kvalitet.
Jeg håber, mange har læst og forstået mine artikler, men jeg må også erkende, at der er læsere, som ikke kan eller vil forstå artiklerne. Hertil hører tydeligvis MH.
Se:https://www.netnatur.dk/egon-bennetsen-index/
Når man som MH beskriver de paradisiske tilstande i Søby uden nogen form for dokumentation, hviler det hele i sidste ende på mandens troværdighed.
I efteråret 2017 sendte han mig en mms med et foto af en nedlagt kronhjort. Figurteksten lød: Søby. 8,8 kg.
Imponerende. Indtil en bekendt gjorde mig opmærksom på, at det drejede sig om en hjort, der i 2016 var skudt mellem Sdr. Felding og Borristerrænet.
Da forsvandt MH`s troværdighed for mig, og den er ikke siden vendt tilbage.
