Her er tale om hunderacernes V8’er inden for sporarbejde – men det er ikke en race for nybegyndere i sporarbejde
Hannoveransk Schweisshund
Af Redaktionen
Hannoveransk Schweisshund er den største og tungeste af schweisshundene. Det er absolut ikke nogen selskabshund. Den hører til hos aktive jægere.
Hvis den får tilfredsstillet sin jagtlyst og sit medfødte instinkt for at følge et spor, er den rolig og omgængelig.
Den er hengiven i familien og stærkt knyttet til den person, der arbejder aktivt med den. Kan være noget reserveret over for fremmede.
Selv om hunden har medfødte anlæg for sporarbejde, så afhænger træningens succes i høj grad af føreren. Så erfaring med sporarbejde vil absolut være en fordel, inden man kaster sig over denne race.
Aktivitetsniveau
Den er tålmodig, udholdende og selvstændig, og den arbejder særdeles koncentreret og vedholdende. I reglen med en god kontakt til sin fører.
Dette er ikke en hund, man skal lade gå løs på steder med vildt og trafik. Udnyt i stedet dens sporevner positivt.
Hannoveransk schweisshund er en førsteklasses sporhund, som behøver meget fysisk motion og mange opgaver, hvor den skal bruge sin fremragende næse.
Uden mental stimulering og god social kontakt fungerer den ikke.
Pels og pleje
Den tætte pels er kraftig og beskytter godt både mod vejret og mod rifter fra torne og stive grene. Den er glat tilliggende og virker lidt mat.
En jævnlig gennembørstning begrænser fældningen til forår og efterår. Ørerne er store og tunge, og de kræver nogen opmærksomhed.
Indlæring og håndtering
Sportræning er nødvendig for hundens mentale trivsel.
Begynd tidligt med sportræningen og skift ofte træningsmiljø og og anvend belønninger.
Indlæringen skal være venlig, lystbetonet og konsekvent.
Tidlig socialisering og gode oplevelser med både børn og voksne mindsker reservationen.
Historien bag racen
Allerede i oldtiden jagede kelterne med hunde, som i line tavst søgte og fandt spor efter vildt. Derefter lod man gøende drivende jagthunde afslutte jagten.
Da skydevåbnene holdt deres indtog i 1600-tallet, forsvandt interessen for disse såkaldte leithunde. De fik så i stedet til opgave at søge efter blodspor fra anskudt vildt (schweiss betyder blod).
Som navnet antyder, stammer racen fra området ved Hannover i Tyskland, hvor den blev udviklet i 1800-tallet, til det vi kender i dag.
I avlsarbejdet krydsede man blodhundslignende racer som eksempelvis Solling-leitbracke med de lettere keltiske brackerhunde som Harzenbracke. Dette resulterede i en vildtsporhund, som var tung, langsom og lavbenet.
Gruppen af schweisshunde tæller i dag tre racer: Hannoveransk schweisshund, dens efterkommer bayersk bjergschweisshund og alpenländische dachsbracke.
Dimensioner
Hanner måler fra 48 til 57 centimeter. Tæver lidt mindre, 46 til 55 centimeter. Vægtmæssigt mellem 25 og 30 kilo.
Farver
Lys til mørk hjorterød, brindlet eller med en mørk maske.
Oprindelsesland
Tyskland.
Internationalt racenavn
Hannoverscher Schweißhund .
FCI-gruppe
Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde
Specialklub
Klubben for Jagthunde uden Specialklub
Kilde: DKK
