Hvor kommer de havørreder, der trækker langs de danske kyster egentlig fra? Det giver ny undersøgelse spændende indblik i

Havørred: Hvor kommer de fra?

Af Redaktionen på baggrund af DTU-artikel

Ny undersøgelse giver et spændende indblik i ørreders vandringer i danske havområder og dokumenterer, at nogle af ørrederne vandrer meget langt.

Forskere har længe vidst, at havørreder fanget på kysten kan komme fra mange forskellige vandløb.esultaterne viser, at i alle de undersøgte kystegne udgør lystfiskernes fangster blandinger af ørreder fra mange forskellige bestande.

Omkring 70%, er dog, hvad man i det store billede kan kalde lokale fisk. Lokale fisk blev i undersøgelsen defineret som fisk, der kommer fra vandløb med udløb mindre end 150 km fra fangst-stedet.

Denne afstand blev valgt for at have sammenlignelige resultater for hele området, hvor der nogle steder var variation i hvor godt de lokale gydebestande var repræsenteret i databasen.

De resterende fangster, i gennemsnit 30 %, kommer mange forskellige steder fra. F.eks. fanger lystfiskerne på Bornholm godt nok flest lokale bornholmske ørreder, men også fisk der er vandret helt fra Karup Å, der udmunder i Limfjorden.

Læs mere på netnatur.dk/FISKERI

I et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift ICES Journal of Marine Science, har forskere fra DTU Aqua, i samarbejde med kollegaer fra Norge og Sverige, analyseret DNA fra ørredbestande i hele området fra Nordsø-Skagerrak-Kattegat-Bælthavet til den vestlige Østersø.

 

Der er også årstidsvariation i fangsterne og f.eks. blev der fanget flest lokale havørreder fra Djurslands kyster i sommer- og efterårsmånederne (juli-september), hvor hele 83 % var lokale fisk.

I forårssæsonen (februar – maj) var der mange flere fisk, der kom langt fra Djursland. Her var det kun 41% af ørrederne der var lokale, mens en betragtelig andel (42 %) kom fra Limfjorden. I fem tilfælde kom ørreder fanget på Djursland helt fra Ribe- eller Kongeå i Vadehavsregionen, næsten 600 km væk.

Når man kigger på tværs af Skandinavien, var det tydeligt, at der er en lav andel af svenske og norske havørreder i de danske fangster og omvendt.

Langs den nordsjællandske kyst udgjorde svenske ørreder 10 % af fangsterne, mens der slet ikke blev registreret svenske ørreder i fangster fra Køge Bugt og omegn. Kun to danske ørreder blev registreret i 64 fangster fra den svenske vestkyst. Ørreder kan svømme tusindvis af kilometer, men tilsyneladende krydser få ørreder over Øresund og Kattegat til vores nabolande.

Der blev ikke registreret norske havørreder i de danske fangster. Til gengæld var to kystfangster langs den norske sydkyst ørreder af dansk oprindelse.

Analyserne giver et spændende indblik i ørredernes vandringer langs de danske og skandinaviske kyster, og DNA-metoden kan dermed være med til at give vigtig viden om, hvilke kystområder der er vigtige for de enkelte bestande. Det er med analysen også tydeligt, at lokale tiltag til at forbedre vandløbenes gydebestande også kan have stor betydning for kystfiskeriet langt uden for lokalområdet.

 

Sportsfiskeri
Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version