Når hedehøgen som en sølvgrå pil glider lavtgående over det flade landskab, kan man være sikker på, at den er på jagt

Hedehøgen – lange vinger over marsken

Af Redaktionen

Hedehøgen (Circus pygargus) er en elegant rovfugl takket være sine lange vinger, den slanke kropsbygning og lange hale, og den har en næsten dansende flugt.

Som de øvrige kærhøge flyver hedehøgen altid med løftede, v-stillede vinger. Hannen er lysende sølvgrå med sorte vingespidser, hunnen er brunlig med lysere krop, og ungfuglene ligner hunnen, men har på undersiden en varm rustrød farve.

Både hun og ungfugl har hvid overgump.

Hedehøgen er lidt mindre end rørhøgen, som er en langt mere almindeligt forekommende kærhøg herhjemme.

Hedehøgens levesteder

Hedehøgen er vidt udbredt i Europa fra det sydlige Finland i nord over Sydengland i vest til Spanien/Nordafrika i syd. Artens udbredelse strækker sig østpå i Asien til Kasakhstan.

I Danmark yngler arten primært i det sydvestlige Jylland, hvor den fortrinsvis er tilknyttet det åbne marsklandskab i Vadehavsområdet. Desværre har arten fået smag for dyrkede marker med vintersæd som yngleområde, hvilket betyder, at ungerne er meget udsatte, når der skal høstes.

Takket være lokale ornitologers samarbejde med landmændene i disse områder – som et led i Skov- og Naturstyrelsens, Dansk Landbrugs og DOF’s samarbejdsprojekt om beskyttelse af hedehøgen – er truslen fra høstmaskinerne nu bragt under kontrol, bl.a. takket være markering og i nogle tilfælde indhegning af redeområdet.

Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

Da Danmark er tæt på nordgrænsen for hedehøgens udbredelse, er fuglen en ret sjælden trækgæst herhjemme. De fugle, vi ser, er især fra den begrænsede sydsvenske bestand.

Trækgæster observeres primært i perioder med sydøstlige og østlige vinde, der blæser fuglene fra de østligere bestande til Danmark.

De danske ynglefugle ankommer i april-maj og forlader landet i august/september, hvor de flyver til overvintringskvarteret syd for Sahara.

De østligste bestande af hedehøg overvintrer derimod helt overvejende i Indien.

Fødevalg

På hedehøgens menu står primært smågnavere, firben, større insekter, småfugle og fugleunger. Som de andre kærhøge jager hedehøgen ved at flyve lavt og langsomt over terrænet, og således tager den næsten uden undtagelse sin føde på jorden.

Bestandsudviklingen

Hedehøgen er en relativt ny dansk ynglefugl, som er indvandret til landet omkring begyndelsen af 1900-tallet.

Bestanden kulminerede omkring midten af århundredet med ca. 400 par, men siden da er bestanden gået stærkt tilbage. Årsagen er bl.a. ændrede levesteder her i landet, men også ændrede leveforhold i vinterkvarteret i Afrika kan have spillet en stor rolle. Ørkenspredning samt bekæmpelse af græshopper med miljøgifte er i den forbindelse nævt som negative faktorer.

Dette til trods syntes bestanden i Danmark omkring århundredskiftet at have stabiliseret sig omkring 30-40 par, men i 2007 var der kun knap 25 par, hvilket var den laveste bestand i 10 år.

Fakta om hedehøgen

Vingefang: 98-110 cm
Længde: 44 cm
Vægt han: 225-300 g
Vægt hun: 300-450 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 28-29 dage
Ungetid: 35-40 dage

Se hedehøgen her i slow motion

Kilde: dof.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version