For at holde lyngen ung og frisk bliver der i de kommende uger sat ild til flere heder
Af Redaktionen
Afbrændingen sker for at bevare hedens blomstrende lyng og de åbne vidder. Uden ild og anden målrettet naturpleje vil hederne hurtigt gro til i krat og skov.
I denne uge afbrændes arealer ved Randbøl Hede og Gyttegård.
Hederne er unik natur og et stykke Danmarkshistorie, som vi skal passe godt på. De påsatte brande baner vej for en bedre natur, så der er ingen grund til at slå alarm, hvis man her i det tidlige forår kommer forbi en hede i flammer.
Mens ildebrandene fjerner gammel lyng og græs i hedeområderne, så bliver de afsvedne lyngplanter hurtigt erstattet af nye, friske skud. Lyngplanter sætter hvert år tusindvis af frø, der kan ligge i jorden i årevis, og varmen fra ilden får frøene til at spire, så lyngen bliver ung og frisk.
Mere hede skal plejes
Det er ikke noget nyt, at hederne bliver brændt af, for metoden stammer helt tilbage fra hedebøndernes tid. Mange planter og dyr lever eller yngler på hederne. De vil forsvinde, hvis heden ikke plejes og holdes lysåben.
Naturstyrelsen brænder i den kommende tid flere statsejede heder af, hvis vejret ellers tillader det.
Fakta: Sådan foregår afbrændingenHedeafbrænding foregår i det tidlige forår, inden fugle og smådyr begynder at yngle, og krybdyr kommer frem fra deres gemmesteder. Hedeafbrænding må derfor kun foretages i perioden 1. september til 30. marts. Det er kun en mindre del af den enkelte hede, der brændes af på én gang. Når området er lille, kan evt. smådyr nå at forlade det. Før ilden tændes, laves et brandbælte rundt om området. Der er personale med ildslukkere på stedet. Politiet er informeret, og der er indhentet tilladelse hos den lokale brandinspektør. Alle er velkomne til at se de brændende heder, men man skal holde sig væk fra ilden og rette sig efter anvisninger fra Naturstyrelsens medarbejdere. |
