– Det kan koste statskassen store erstatninger at røre ved fasanjagten. Det hævder den danske jagtjournalist Henning Kørvel, der mener, at det er et “godt tegn, at fasanudsætning består i endnu 10 år.
“Henning Kørvel: Det koster kassen at røre fasanjagt
Synspunkt af Henning Kørvel
Årsagen til, at fasanudsætning overlever i de kommende 10 år, mens udsætning af gråænder bliver forbudt fra 2029, er ikke meldt ud. Et gæt er, at andeudsætning er blevet forbudt, fordi den er forbundet med miljøproblemer, og der kun indberettes udsætning af cirka 70.000 gråænder. Når fasanerne har overlevet, så kan det skyldes, at Tolvmands-Sektionen i Landbrug & Fødevarer har gjort miljøministeren opmærksom på, at hvis fasanudsætning forbydes, og godserne mister indtjening på dagjagt, så vil det udløse et kæmpe erstatningskrav. Efter minkskandalens erstatninger på 19 milliarder kroner, har miljømisteren end ikke turdet tænke på at imødekomme jagtkritikernes krav, men spillet bolden tilbage til Vildtforvaltningsrådet, og udsætning af fasaner således kan fortsætte.
Vildtforvaltningsrådets aflivning af udsætning af gråænder fra 2029 og til gengæld fredning af udsætning af fasaner og agerhøns i en ny forligsperiode på foreløbig 10 år (indtil 2034) fortolkes af nogle jagtudøvere, som om fasaner og agerhøns slet ikke har været i spil i rådets seneste ”forhandlinger” om udsætning af skydefugle i Danmark.
Men sådan spiller virkeligheden desværre ikke. De tre jagtkritiske organisationer, DOF, DN og Dyrenes Beskyttelse (DB), har i henhold til deres ideologier naturligvis forlangt stop for udsætning af alle ”skydefugle” i Danmark.
Grundlæggende bryder disse tre foreninger sig principielt ikke om jagt, og argumenterer imod den i ofte absurde vendinger. Bizart er det derfor, at de alligevel skal være med til at indstille fremtidige politikker for jagt til miljøministeren, for det svarer helt til, at man sætter ræven til at vogte gæs.
Hvis Jagtsiden i VFR i både nuet og fremadrettet ønsker at blive opfattet som seriøs medspiller, så bør den arbejde benhårdt på at få en anden sammensætning i VFR, så der kommer balance imellem jagtkritikere og jagttilhængere, og jagtkritikerne ikke længere altid har sikkert flertal for jagtbegrænsninger.
Fordi jeg ikke sidder i VFR, har jeg naturligvis ikke kendskab til, hvad der ligger til grund for forbuddet om udsætning af gråænder om fem år, og at udsætning af fasaner og agerhøns til gengæld kan fortsætte uændret i 10 år frem til 2034.
Tolvmands-Sektionen på banen
Jeg bliver derfor nødt til at gisne. Da VFR i den forrige regerings tid, mens Lea Verrmelin (S) var miljøminister, afgav en splittet indstilling til miljøministeren om udsætning af skydefugle, hvor jagtkritikerne – DOF, DN og DB – forlangte stop for al udsætning for at chikanere godserne og jagtudøverne, men ”den anden side af bordet” indstillede det modsatte, sendte miljøministeren indstillingen tilbage til VFR med klar besked om, at rådet skulle fremsende en enig indstilling til en fremtidig bæredygtig udsætning af skydefugle i Danmark.
Ergo ønskede miljøministeren ikke en afvikling af udsætning, men en fortsættelse af i det mindste udsætning af fasaner (og agerhøns).
Jeg tror, at efterfølgeren, Magnus Heunicke (S) har fået dette opdrag overdraget fra Lea Vermelin, og han således har fornyet inputtet til VFR.
Jeg har også en formodning om, at Tolvmands-Sektionen i Landbrug & Fødevarer, der har Christina Ahlefeldt som formand, og som repræsenterer landets største jordbesiddere, hvoraf flere udsætter fasaner, eller deres jagtlejere gør det, i utvetydige vendinger har gjort miljøministeren opmærksom på, at hvis VFR piller ved fasanudsætningen i Danmark, og godserne fremtidigt ikke kan sætte fasaner ud til såvel kommercielle klapjagter som ejernes egne jagter, så vil de fremsætte erstatningskrav for tabt indtjening på dagjagt på fasaner.
Udsætning og dagjagt er jo en del af deres indtjening i et erhverv, der presses hårdt fra flere sider, ikke mindst venstrefløjen, og når indtægtsgrundlaget forringes eller forsvinder helt, så er det logik for perlehøns, at det udløser kæmpe erstatninger.
Blot er det så underligt, at forbuddet mod udsætning af gråænder om fem år umiddelbart ikke har udløst erstatningskrav, men det ventes dog at komme, når andeudsætningen ophører i 2029.
Med minkskandalens erstatninger på samlet mindst 19 milliarder kroner, som blev slutbeløbet, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) og departementschef Barbara Bertelsen en bloc aflivede minkbranchen ved at kræve alle mink – både smittede og usmittede dræbt – har hverken Lea Vermelin eller Magnus Heunicke ”boller” til at turde tænke på at lege med på DOFs, DNs og DBs tankegods og har derfor sendt den splittede indstilling om udsætning af skydefugle tilbage til VFR med klar besked på, at rådet skulle komme med en enig indstilling til en bæredygtig udsætning af først og fremmest fasaner.
Agerhøns udsættes mest for, at ejere af stående hunde kan træne dem i at tage stand, mere end agerhøns jages kommercielt på lige fod med fasaner.
Sort udsætning af gråænder
Udsætningen af gråænder må formodes at være blevet aflivet, fordi en del af den er problematisk i forhold til miljøproblemer, og skydning af opklappede ænder heller ikke altid er et kønt syn. Desuden indberettes der kun en brøkdel af de ænder til miljøministeriet, som der udsættes.
Nogle personer i branchen hævder, at årsagen til dette er, at hovedparten af de ænder, der sættes ud i Danmark, er ”sorte”. Og ”sort økonomi” skiltes der jo ikke med. Derfor den manglende indberetning.
I tilbageblikket får man samtidig syn for, at angreb på udsætning af fasaner, som DB har diverteret med til bevidstløshed i håbet om at få den forbudt, ikke har haft nogen virkning overhovedet. Den har måske fordrejet hovedet på uvidende mennesker, der i lighed med venstrefløjen blot kæfter op, men den har til gengæld ikke overbevist hverken VFR eller lovgivere om, at her skulle man virkelig slå ørene ud for at lytte til DBs ”guldkorn”.
For hvad var reelt indholdet af kampagnen? Løgn og latin om, at udsatte fasaner bliver sultet, og udsætning er dyrplageri, som altså har cirka 125 år på bagen, for så længe er der blevet sat fasaner ud til jagt i Danmark til glæde for stort set alle danske jægere. Ville det have foregået så længe, hvis det var dyrplageri? Naturligvis ikke.
Det er i dag ikke til at vide, om fasanudsætning vil fortsætte i endnu 125 år, men de næste 10 er aktiviteten i hvert fald sikret, og vi således kan være sikker på, at der er vildt at jage, for uden fasanudsætning vil haglbøssejagt i Danmark blive en pauver forestilling, som kun matcher DOFs, DNs og DBs interesser, men ikke ”Jagt-Danmarks”. Og dertil vil godserne mangle aktivitet og indtjening, hvis den skulle forsvinde. Det er derfor et godt tegn, at fasanudsætning består i endnu 10 år.
