Efter to år og efter ikke minde end 170 opdaterede artikler kan vi endelig sige: Case Closed. Hjortedebatten er kørt i Folketinget og dermed overladt til en tværfaglig, kritisk og demokratisk funderet beslutningsproces.
Netnatur.dk kommentar til hjortedebatten
Sommeren 2014 – på en terrasse i Den Jyske ås – blev det første dybe spadestik taget til det, der blev en to år lang kamp for åbenhed og kritisk debat om de tanker, som vi erfarede var begyndt at spire i Danmarks Jægerforbund.
Jægernes eneste repræsentant i Vildtforvaltningsrådet ønskede nemlig en helt ny tilgang til fremtidens vildtforvaltning. Den skulle nemlig være adaptiv.
Modellen har flere lighedstræk med den hollandske jagt- og vildtforvaltningsmodel som indeholder arealbegrænsning, tvunget medlemskab af lokale forvaltningsenheder samt kvotelignende afskydning. Men hvorfor lader en jagtorganisation sig inspirere af Europas mest jagtfjendske nation? Det spørgsmål rejste vi igen og igen.
Desværre var det meget vanskeligt at få den nødvendige diskussion, selv om Netnatur.dk kaldte det for den vigtigste jagtsag i mands minde.
Men et notat fra Den Nationale Hjortevildtgruppe – en fire mands stor gruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet – ændrede situationen og da vi bragte artiklen ”Arealbegrænsning på vej i dansk hjortevildtforvaltning” vågnede jægerne for alvor op.
Artiklen tændte den efterlyste debat, som med stigende interesse har stået på lige siden. En af de Facebookgrupper, som har denne diskussion som mærkesag, er f.eks. vokset fra godt to hundrede medlemmer til over 1300.
Artiklen betød, at de danske jægere med ét kunne se og forstå tankerne i den hollandsk inspirerede vildtforvaltningsmodel. Udspillet fra Den Nationale Hjortevildtgruppe konkretiserede de abstrakte ideer.
Men ikke alle ønskede debat om den nye vildtforvaltningsmodel og den korte og informative artikel udløste meget voldsom reaktioner. Ikke mindst fra dele af Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse.
Men det lækkede notat fra Den Nationale Hjortevildtgruppe kunne ikke bortforklares. Det var i øvrigt også trykt på officielt papir og kort tid efter kunne Den Nationale Hjortevildtgruppe da også præsentere et forsalg, som indeholdt arealbegrænsning og forslag om oprettelse af lokale laug med udvidede beføjelser til medlemmerne.
Arealbegrænsning var indbygget i modellen og ifølge forslaget måtte jægere med mindre end 50 ha ikke nedlægge hjort. De kunne kun skyde hind og kalv.
Der var lagt op til frivillig medlemskab, men i praksis var der tale om frivillig tvang, da jægere uden for lauget var væsentligt dårligere stillet end jægere indenfor.
Efter mange skriverier på Netnatur.dk og et utal af indlæg på de sociale medier blev forslaget da også trukket tilbage. Forslaget var alligevel nok for udansk. Desuden kunne den private jagtret ikke bare ophæves ”med et knipseslag”. Det påpegede formanden for Bæredygtig Landbrug overfor formanden for Danmarks Jægerforbund.
Men næppe var det sidste søm slået i kisten til det første og vidtgående forslag, før et nyt dukkede op.
Jægerne erfarede nu, at pendulet i Den Nationale Hjortevildtgruppe var gået fra den ene yderlighed til den anden.
I det første forslag var den hollandsk inspirerede vildtforvaltning kørt helt ud på matrikel-niveau. I det næste forslag skulle alle regionale jagttider ophæves. Der skulle være ens jagttider over hele landet.
Samtidig skulle de danske jægere, som de eneste naturbrugere i dette land, forsynes med en slags fodlænke i form af løbene SMS- indberetning af nedlagte hjorte. En metode, der ikke er set tidligere i dansk jagtadministration.
Men arealbegrænsning blev ikke forkastet. Også i forslag to er der indbygget arealbegrænsning. Denne gang dog i en mere kreativ indpakning, som her – et lille års tid efter forslaget første gang blev præsenteret – stadig rejser spørgsmål om forslagets harmoni med den private ejendomsret.
I det nye forslag skulle hjortene desuden have kortere jagttid med start den første september og sidste dag d. 15. oktober. Modellen blev dog senere justeret en anelse. Den korte jagttid kunne der ikke ændres på, men den kunne tilpasses regionalt og evt. skubbes til senere på året og efter kronvildtets brunstperiode.
Vildtbiolog Egon Bennetsens mange artikler på Netnatur.dk havde nok alligevel gjort lidt indtryk, selv om hans indsendte rapporter i første omgang blev væk og senere blot blev betragtet som et forslag blandt mange.
Debatten om kronvildt fik et tidligere medlem af Jægerforbundets hovedbestyrelse til at genopstille. Han udfordrede dermed også forbundets mand i Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Efter en del tumult og et vælgermøde, hvor der blev lukket af for tilmeldingen – i utide og i strid med forbundets egne vedtægter – valgte forbundets midtjyske region d. 5. marts 20165 ny mand til hovedbestyrelsen. Dog på et kredsmøde som på falderebet blev rettet ind og afviklet efter foreskrifterne.
Dermed blev der sendt et signal om, at jægerne i den midtjyske kronvildtregion bestemt ikke var tilfredse med den nye plan, som Jægerforbundet arbejdede på sammen med de øvrige medlemmer i Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Begejstringen for den nye mand i klassen virkede dog noget afdæmpet blandt de jyske medlemmer af forbundets hovedbestyrelse. Det var således kun HB-medlemmerne fra Fyn, Sjælland og Bornholm, som pegede på Norbert Ravnsbæk, som den naturlige afløser af den ledige plads i Den Nationale Hjortevildtgruppe. Formanden undlod at stemme.
Debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning forplantede sig i det pollitiske miljø og allerede inden det nye valg til Jægerforbundets hovedbestyrelse havde folketingsmedlemmerne Thomas Danielsen og Søren Gade, begge fra Venstre, udtalt sig til Netnatur.dk om den verserende sag og det forestående valg.
Den nystiftede forening Jysk, Jæger og Landbrugslaug (JJLL), der forsøger at bygge bro mellem jagt- og landbrugsmæssige interesser, sætte endnu mere skub i den politiske diskussion, da de sammen med Bæredygtig Landbrug og Dansk Land og Strandjagt indsendte rapporten ”Vejen til ældre hjorte” direkte til Folketinget.
Foreningen påpeger, at der skal skydes flere hinder og at man skal skyde fra bunden af hjortenens alderspyramide, hvis andelen af ældre hjorte skal bevares og øges.
Voksne hjorte skal have fred i brunsten og hjorte skal fredes på statsejede arealer, understregede rapporten.
I begyndelsen af maj 2016 stod det klart, at Den Nationale Hjortevildtgruppe holdt fast i sit forslag og i begyndelsen af bukkejagten afholdte Jægerforbundet sit første såkaldte dialogmøde med deltagelse af formanden samt forbundet fagstab. Møderne skulle sikre, at forbundet havde medlemmerne bag sig i det forslag, som de var medforfatter til.
Første møde, der blev afholdt i den kritiske region, som netop havde valgt ny mand til hovedbestyrelsen, viste ganske overraskende massiv tilslutning til forslaget om arealbegrænsning og SMS kontrol.
Referatet og især den overordnede udlægning af mødet på Jægerforbundets egen hjemmeside kunne man ikke tage fejl af. Forbundet skulle smide alle forbehold, hvis det stod til de fremmødte i Aulum.
Men udlægningen var efter meget at dømme misvisende og blev senere rettet og dermed var der opstået en regulær tillidskrise mellem Jægerforbundets ledelse og dets medlemmer.
Det efterfølgende møde blev afholdt i Sorø, og her blev refereret på forbudnets hjemmeside helt anderledes. Det indeholdte bl.a. flere kritiske indlæg rettet mod forslaget, som mødedeltagerne især kritiserede for alt for svage faglige argumenter.
Men krisen, der startede i Aulum, tog alligevel om sig og på de sociale medier undrede man sig over, at forbundet var villig til at fortegene et møde med så mange fremmødte som vidner. Hvad kan der så ikke ske i lukkede rum uden kritiske tilhører, lød det overordnede spørgsmål.
Formanden var malet op i et hjørne. Det var ikke kun offentligheden, men også forbundets egne medlemmer, der var blevet misinformeret.
Men en beklagelse eller undskydning kom ikke på tale.
Få dage efter rettede formanden istedet er skarpt angreb mod den frie jagtpresse.
Netnatur.dk bringer artikler fyldt af løgne og fortielser, skrev han i en mail til forbundets tillidsfolk. Eksempler på sådanne løgne og fortielser er dog endnu ikke bragt til torvs.
Dermed var hjortedebatten tilbage, hvor den startede. Nemlig med et regulært angreb på den frie jagtpresse.
Artiklen ”Arealbegrænsning på vej i dansk hjortevildtforvaltning” udløste udover over en række skældsord også en direkte advarsel udstedt fra et medlem af forbundet bestyrrelse.
Læs ikke Netnatur.dk og frameld Jer nyhedsbrevet var budskabet fra en af medlemmerne af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse, som efterfølgende bejlede til pladsen i Den Nationale Hjortevildtgruppe, som et HB-flertal dog mente var bedst varetaget af nyvalgte HB-med fra fra forbundets Region 2.
Med formand Claus Lind Christensen frontale angreb på Netnatur.dk tog debatten en ny drejning og mange spurgte: Hvad er det dog, der sker?
Det gav debattør Torben Møller i et facebookindlæg, som efterfølgende er refereret her på sitet, svar på. Forbundets anvendte kommunikationsstrategi kaldes Meta-kommunikation og metoden går ud på at flytte fokus fra bolden til manden. Dermed undgår man at diskutere det faktuelle.
Og da det så ud til, at formanden kun ønskede at forstærke denne strategi, så det hele noget dystert ud, da det var klare udmeldinger på helt konkrete spørgsmål, som debatten havde brug for.
Den. 2. juni 2016 tog sagen dog en helt ny drejning. Thomas Danielsen (V) kunne endelig afsløre, at han som den første politikere nogensinde havde taget initiativ til en åben høring om hjortesagen.
Hjortesagen skal nu stå sin prøve foran Folketingets politikere, fagfolk af forskellige faglig observans samt menigmand ikke mindst. Der er nemlig tale om et åbent møde, hvor alle som tilmelder sig, kan deltage.
Den overordene idé er, at den ansvarlige minister på området Esben Lunde Larsen, som er inviteret til at deltage, får mulighed for at høre alle aspekter i sagen inden han tager stilling i sagen.
Dermed er sagen endelig parkeret der, hvor den hører hjemme, nemlig i toppen af det politiske system.
Den hollandsk inspirerede vildtforvaltningsmodel kan nemlig få vidtrækkende konsekvenser for de danske jægere og de friheder, som de har i dag.
Derfor er det også forståeligt, at folkevalgte politikere forholder sig til den fremførte model, som er delvist konkretiseret i det forslag, som ser ud til at lande på ministerens bord om kort tid.
Danielsen vil med initativet medvirke til, at den nye og ansvarlige minister for området ikke gør som forgængerne i samme stol plejer at gøre, når der indstilles et forslag fra Vildtforvaltningsrådet.
Forslaget skal ikke underskrives med bind for øjnene fordi rådet er enige. Forslaget ønskes debatteret og alle er derfor indbudt til at deltage i den fire timer lange og åbne høring.
Thomas Danielsen giver overfor Netnatur.dk den 2. juni 2016 udtryk for, at også andre jagtpolitiske spørgsmål fremover kan behandles i Folketinget.
Dermed bryder han med en årelang tradition og tager samtidig et opgør med dem, der mener, at jagtpolitik kun bør udspille sig bag Vildtforvaltningsrådets lukkede døre.
Konsekvensen bliver, at rådet bliver ledt tilbage til det oprindelige og rådgivende udgangspunkt. Rådet skal i højere grad levere faglig rådgivning, og i mindre grad politiske studehandler til ministerunderskrift.
Såfremt Danielsens linje fortsætte,s bestyder det, at beslutningerne i højere grad løftes ud af rådet og ind i det politiske liv, hvor de fremførte sager må stå sin prøve overfor de spørgsmål, der bliver rejst.
Jagtpolitik er dermed blevet demokratiseret.
Jægerne kan nu med deres stemme påvirke Folketingets sammensætning og naturligvis vil de også skele til den førte jagtpolitik, når de næste gang skal sætte deres kryds.
Over 230.000 jagttegnsberettigede vælgere tæller i det politiske system.
Flere debattører har dog givet udtryk for, at der vil gå endnu mere poltik i jagtpolitikken, hvis beslutningsprocessen først udsættes for en åben høring. Men skal man tage pulsen på den offentlige mening – evt. udfra de reaktioner, der er på de populære TV-programmer om jagt, tyder det på, at vi for længst har lagt Bambi-debatten bag os.
Jagt er accepteret og modstanden er minimal.
Derfor tyder alt på, at Danielsen ser rigtigt: Tiden er moden til at demokratisere jagtpolitikken og dermed lukke det underskud på samme, som har kendetegnet de sidste mange årtier.
Dermed ikke sagt, at det bliver en dans på roser, når jagtpolitiske emner fra tid til anden udsættes for en åben debat i Folketinget. De berørte jægere skal også fremover stå på mål for deres gøres og laden og have styr på deres argumentation.
Hvordan det vil gå, kan der kun gisnes om, men en ting er sikkert: Der blæser nu helt nye vinde i dansk jagtpolitik.
Hjortehøringen og det generelle ønske om fremover at drøfte jagtpolitiske spørgsmål i Folketinget betyder, at vi her på redaktionen nærmer os en afslutning på en lang proces.
Den debat, der tog sin begyndelse på en terrasse i den Jyske Ås i 2014, er efter 170 artikler og et utal af timelange diskussioner med frustrerede jægere endelig ved vejs ende.
Dermed ikke sagt, at vi ikke fremover vil skrive om hjortevildtdebatten og de tanker, den udspringer af. Men debatten om hjortevildt og den hollandsk inspirerede vildtforvaltningmodel, er nu placeret i demokratiets hænder. Og det var det helt overordnede ønske, da vi i sin tid ryddede skrivebordet og besluttede at skabe den nødvendige debat om de nye vildtforvaltningsprincipper, som Danmarks Jægerforbund ønsker indført.
Den mission er nu fuldført og det betyder, at vi nu endelig kan lukke bogen og sige Case Closed.
