Vinterens ulvegreb på naturplejefår og nu senest hegnet kronvildt bekymrer lokale mælkeproducenter, som frygter “dyreplageri af værste karat ” da ulvesikre kvæghegn anses som urealistisk
– Om 14 dage skal jeg have kalvene ud, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det med den ulv, for den vil da også tage dem. Den render jo bare under tråden, hvor den kan. Hjortedrabene viser bare, at der ikke er grænser for, hvad den kan finde på, siger Henrik Sundgaard til Effektivt Landbrug fredag
Dyrplageri
– Det fylder en del hos os. Det er jo dyreplageri af værste karat at få sådan en ulv ind og jagte små kalve, der lever i den skønneste orden i naturen. Så kommer det bæst og slagter nogen, skambider nogen og skræmmer resten. Det vil man jo heller ikke tilbyde sin hund eller kat, at de går i haven med sådan en ulv, siger Henrik Sundgaard.
Han frygter, at ulvens tilstedeværelse vil skade mulighederne for at imødekomme forbrugernes stigende ønske om fødevarer fra husdyr, der har græsset på friland, hvilket også er et krav til den økologiske bedrift.
Ulvesikkert hegn næppe en mulighed
– Konsekvensen bliver, at jeg ikke kan have dyrene ude, og så kan jeg ikke være økolog mere, siger Henrik Sundgaard, der anser det som urealistisk at indhegne gårdens 400 hektar med ulvesikkert hegn.
Kvægavlere og hesteholdere er ikke omfattet af den danske ulveforvaltningsplans regler om statstilskud til ekstra ulvehegn.
Inspirationen til hegnstilskudsordningen er i høj grad hentet i Tyskland, hvor myndighederne nu må erkende, at det også er nødvendigt at yde tilskud til kvægavlere.
Ved Cuxhaven – blot 200 km fra Danmark – er der oprettet en ulvezone med tilskud til kvægavlere efter tre dokumenterede ulveangreb på kvæg inden for en afstand af 30 kilometer på ét år
