Året der gik: 2015 stod i hjortejagtens tegn og Netnatur.dks første artikel om fremtidens hjortevildtforvaltning tændte lunten, der fik de sociale medier til at eksplodere
Af Redaktionen
Debatten om adaptiv vildtforvaltning fik en helt ny dimension, da planerne blev konkrete og jægerne kunne se hvad det kunne komme til at betyde for den jagt, som de kendte til.
Det skete, da Netnatur.dk d. 11. juli refererede til et notat, som dagen forinden var sivet til de sociale medier.
Artiklen startede en regulær såkaldt shitstorm og på blot 24 timer blev der fabrikeret over 500 indlæg fra overvejende meget vrede jægere.
LÆS MERE: Arealbegrænsninger på vej i ny hjortevildtforvaltning
Ifølge det debatterede notat måtte man ikke længere nedlægge hjort – med mindre man rådede over 50 ha eller var medlem af et laug.
Notatet var kun et udspil, med udspilet var dog helt i tråd med de mere overordnede tanker, som tidligere var udgået fra Danmarks Jægerforbund.
I den adaptive vildtforvaltning ønskes visse private jagtrettigheder nemlig flyttet til lokale styregrupper.
Jægerforbundet havde da også formandsskabet i Den Nationale Hjortevildtgruppe, som havde udarbejdet de opsigtsvækkende forslag. Dermed havde forbundet al mulig grund til at være tilfreds med det forslag, som blev diskuteret Men det var ikke desto mindre det indtryk man fik i tiden der fulgte.
Skyd budbringeren
Jægerforbundet valgte ganske overraskende at skyde efter Netnatur.dk, som var budbringeren af Den Nationale Hjortevildtgruppes nye tanker, selv om vi egentlig blot refererede til et notat, som efter alt at dømme udgik fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.
I en hidtil uset kampagne blev der under DJ’s faner skudt på Netnatur.dk og det skortede ikke på diverse ukvemsord. Et medlem af hovedbestyrelsen advarede ligefrem mod at læse Netnatur og opfordrede til at fravælge sitets nyhedsbreve.
Noget der dog ikke havde den ønskede effekt. Selv om vi hjalp til med at sprede HB-medlemmets budskab forblev interessen for debatten overvældende.
Et spørgsmål om principper
Når Netnatur.dk valgte at sætte så mange af vores begrænsede ressourcer ind på debatten, som vi gjorde, skyldes det, at udspillet var principielt. Det rørte ved noget fundamentalt som f.eks. ejendomsretten og princippet om at alle er lige for loven.
Vi kunne ikke vurdere om der er for få gamle hjorte eller for mange hinder eller begge dele. Den del af debatten blandede vi os ikke i.
Vi har dog den grundholdning, at retten til at jage er lige så naturlig og medført som retten til at fiske, gå en tur eller kikke på en fugl.
Og denne ret var truet i de tanker, der udgik fra Den Nationale Hjortevildtgruppe. Jagtretten skulle gøres betinget af et medlemskab af et kollektiv.
I de følgende uger og måneder var Netnatur.dk genstand for en stribe redaktionelle indlæg og indlæg fra læserne. Samtidig kogte de sociale medier. Ikke mindst på Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark blev der og bliver der debatteret vedholdende.
Budbringerne af den nye plan kunne ikke skydes ned og både Danmarks Jægerforbund og Den Nationale Hjortevildgruppe valgte at satse på en ny strategi. De gik ind i debatten på de sociale medier.
Om dette gavnede sagen kan diskuteres. Uanset var modstanden dog for massiv og Den Nationale Hjortevildgruppe måtte til sidst trække tankerne om de såkaldte tvangslaug tilbage.
Tilbage på sporet – og dog
I stedet satsede man i et nyt udspil på at begrænse jagttiden på hjort til seks uger. Dermed håbede man at hæve andelen af ældre hjorte over otte år, som var en af målsætningerne med Vildtforvaltningsrådets nedsættelse af Den Nationale Hjortevildgruppe.
Med det nye udspil var Den Nationale Hjortevildtgruppe tilbage på et mere velkendt spor. Men også mere kreative tanker havde bidt sig fast i halen af udspillet.
Grundtankerne i adaptive vildtforvaltning dukkede op i ny forklædning i form af en mere avanceret arealbegrænsning, der betyder, at der skal over 100 ha jagtareal til at skyde mere end en større hjort. Samtidig skal man i følge forslaget sende en SMS ved nedlæggelse af hjort større end spidshjort.
Dermed blev der alligevel lukket lidt nytænkning ind af bagdøren i form af kreativ arealbegrænsning og sms-kontrol.
Her på sitet har vi ingen holdning til hvor meget hjortevildt, der kan eller bør nedlægges pr. hektar skov, mark eller eng. Ej heller til om det er overkommeligt eller uoverkommeligt at sende en SMS, når der nedlægges en større hjort end spidshjort.
Derimod har vi en holdning til etableringen af den mere overordnede vildtadministration og de søjler, som denne skal hvile på.
LÆS OGSÅ: Hjortedebat afslører stort demokratisk underskud
Og den mere kreative arealbegrænsning og SMS kontrollen er – hvor rimenlig eller urimelig man end mener den er, et brud med de principper, som vores nuværende vildtadministration bygger på.
Derfor er det også helt afgørende, at der rejses debat om dette og den struktur, der skal bære fremtidens jagtpolitik.
Derfor er det vigtigt, at landets jægere forholder sig til debatten om hjortejagt. Også selv om man ikke driver kronvildtjagt. De beslutninger, der træffes for at nå i mål med de målsætninger, der er defineret for hjortevildtjagten, kan meget vel komme til at danne præcedens for fremtidens mere generelle vildtforvaltning.
Derfor kalder de mere overordnede linjer i hjortevildtbatten på engagement. Ikke kun fra hjortejægerne eller de mere engagerede medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Men fra alle jægere, der har en holdning til fremtidens vildtforvaltning.
De sidste måneders debat har nemlig vist, at der bliver lyttet til de mere uorganiserede faglige såvel som folkelige argumenter, som kommer til udtryk på især de digitale medier. Dermed har debatten i 2015 også vist, at interesseorganisationernes holdninger ikke i sig selv er tilstrækkelig til at bære fremtidens vildtforvaltning.
Kun hvis den første jagtpolitik bygger på et gennemdebatteret fagligt niveau som er generelt folkeligt accepteret vil tiltagene opnå den bæredygtighed, som i sidste ende er nødvendig for at bære strategien i mål.
