Bærer store råbukke også store opsatser? Undersøgelse har set nærmere på spørgsmålet
Hvilke bukke bærer de største opsatser?
Tekst og foto: Henning Kørvel
¨Den er bedaget, javel. Men der er dog heller ikke det fjerneste til hinder for, at alle der snart skal ud at skyde bukke, kan få viden om opsatsens udvikling i forhold til bukkenes alder og vægt ved at studere ”Danske bukkeopsatser 1966-1977” (hæfte33, Vildtbiologisk Station, Kalø).
Undersøgelsen bygger på 1.828 bukkeopsatser, og til aldersbestemmelse blev der medsendt underkæber til 776 af dem.
For de resterende var der ikke medsendt kæber, men for 441 af opsatserne opgav jægerne selv en skønnet alder.
Ved dette må man forvente en vis usikkerhed i bedømmelsen, men der var dog god overensstemmelse mellem aldersfordelingen for bukke, hvis alder blev skønnet af jægerne og aldersfordelingen for bukke, som blev aldersbedømt på Kalø (Jeppesen og Kristoffersen, 1980).
Der er stor forskel på aldersfordelingen af bukke i en naturlig råvildtbestand, men flest bukke i en bestand er dog unge, hvilket dog ikke gælder for revirer, hvor der som på Enø ikke jages.
LÆS mere om BUKKEJAGT
Hovedparten af de indsendte bukkeopsatser – 65,7% – var fra bukke, der var tre-fire år, da de blev nedlagt.
Der blev kun indsendt få opsatser fra et- og toårige bukke og bukke på seks år og ældre, af hvilket kan udledes, at blandt trofæbukke udgør aldersklassen fra tre til fem år størsteparten.
Det matcher også min erfaring, da jeg producerede Top-10 i ”Jæger”, idet jeg konstaterede, at indtil flere opsatser var fra bukke på ”kun” tre år.
For 965 bukke var den opbrækkede vægt oplyst, og bukkene syntes at veje stadig mere frem til femårsalderen.
Der er dog ikke stor forskel i den opbrækkede vægt hos bukke på tre år og op, idet den gennemsnitligt ligger på 19-20 kg. Kun bukke på et-to år adskiller sig ud ved at veje gennemsnitligt mindre.
Bukke på 100 point vejer mindst 20 kg
De fleste af de 1.828 bukkeopsatser – 57,8% – blev bedømt til mellem 90 og 110 CIC-point med omtrent lige mange under og over 100 point.
Ret mange af opsatserne – 19,8% – fik kun mellem 80 og 90 point, mens forholdsvis få opsatser fik under 80 point – 19,5%, og kun 11,9% opnåede 110 point.
Fordi kun de bedste opsatser blev indsendt til opmåling, var der relativt få under 80 point, men at der derimod blev bedømt forholdsvis få opsatser over 110 point, beror på, at der nedlægges relativ få bukke i Danmark i denne kaliber.
Undersøgelsen fastslår, at råbukke udvikler stadig stærkere opsats år for år for at sætte stærkest op som fireårig.
Herefter holder opsatsen denne størrelse i nogle år, før bukken som ældre udvikler stadig mindre opsatser, fordi den er på retur (”returbuk”).
Variationen er dog stor, fordi såvel to- og treårige bukke kan udvikle stærke opsatser, og det samme gælder for ældre bukke over seks år.
Ud af de 1828 opsatser blev der angivet opbrækket vægt for 965 bukke – 52,8%.
Vægten svinger mellem 15 og 24 kg, men der var ganske få vægte under 15 kg og over 24 kg.
Der var stor variation i opsatsstørrelse blandt bukke med samme opbrækkede vægt, men ses på gennemsnitsværdierne for point, så har bukke med 100 point eller derover ofte en opbrækket vægt på 20 kg eller derover.
Der er i det hele taget en tendens til større opsatser, jo mere bukkene vejer, og der ses i vægtintervallet en stigning på 1,2 point pr. kg opbrækket vægt.
I betragtning af, at de fleste bukke blev nedlagt om foråret og sommeren er det rimeligt at antage, at bukke, der har formået at holde sig i god foderstand i løbet af vinteren og foråret, danner gode opsatser. Jo større kropsvægt, jo flere ressourcer er der til opsatsdannelsen.
Opsatserne bliver stadig tungere indtil fireårsalderen med knapt 320 gram. Der anes måske en fortsat mindre stigning i gennemsnitsvægtene for de fem- og seksårige bukke, men opsatsvægtene bliver dog mindre hos de gamle bukke.
Sammenlignes de to kurver for henholdsvis opsatsvægt og opbrækket vægt i forhold til alder, finder man god overensstemmelse, og som det blev fundet for pointssummen stiger også gennemsnitsværdierne for opsatsvægt proportionalt med gennemsnitsværdierne for den opbrækkede vægt.
Bestandstæthed en afgørende faktor
Opsatsens stænger bliver stadig længere indtil fireårsalderen med cirka 24 centimeter i gennemsnit, hvorefter de bliver kortere, når bukken er blevet seks år.
Allerede i toårsalderen kan opsatsen nå en god længde med en gennemsnitsværdi på cirka 22,5 centimeter, hvorefter den højest bliver et par centimeter længere som ældre.
Værdierne for opsatsvægt og volumen hos de toårige bukke set i relation til de ældre aldersgrupper er forholdsvis mindre end værdierne for stanglængde.
To-årige bukke kan således have opsatser med lange stænger, men som helhed er stængerne relativ spinkle, og opsatsen let.
En gennemsnitsopsats med 100 point skal således have en stanglængde på 23,8 centimeter og en vægt på 318 gram samt en volumen på 128cm3. Der tillægges endelig 18 skønhedspoint.
Vægt og volumen har størst betydning for pointssummen. Mange højt bedømte opsatser virker plumpe og tunge, fordi deres vægt og volumen er for fremtrædende til, at opsatsen kan have en smuk udformning.
Selv om bukken er fire-fem år gammel, så holdt vægten ikke ved opmålingen, og opmåleren gav den ”kun” 95,58 CIC-point, svarende til 9,42 point fra bronzemedalje.
Undertiden kan opsatser have så stor en benmasse, at de får et abnormt udseende, og de således unddrager sig bedømmelse, og et godt eksempel på dette er en stor buk, skudt i England, som det blev fundet, var for afvigende til, at den kunne opmåles officielt.
Som helhed er opsatserne større i det østlige Danmark end i landets vestlige del, og bestandstætheden er også større på Øerne end i Jylland med Sønderjylland som undtagelse.
Dette kan tages som udtryk for, at områder med stor bæreevne for råvildt også kan betyde, at bukke udvikler større opsatser.
Der er sammenhæng mellem bonitet og opsatsstørrelse, hvilket giver en forklaring på, at opsatserne fra det tidligere Viborg Amt, der har en god bonitet, er gennemsnitligt større end opsatserne fra de nærmeste amter med ringere bonitet.
Konkluderes kan det derfor, at opsatsstørrelsen i nogen grad varierer med jordbundens bonitet, som endvidere bestandstætheden af råvildt til dels ser ud til at gøre det.
Denne buks høje, smukke opsats matchede kroppens størrelse. Opsatsen er en stor bronzemedalje på 112,60 CIC-point.
Jo højere kropsvægt, desto større opsats
Undersøgelsen ”Danske råbukkeopsatser 1966-1977” af 1.828 bukkeopsatser, som blev bedømt på Vildtbiologisk Station på Kalø, viser klar sammenhæng mellem bukkes vægt og opsatsens størrelse. Konklusionen er: Jo højere kropsvægt, desto større opsats, fordi højere kropsvægt giver mere energi til opsatserne, der i gennemsnit er større i det østlige end vestlige Danmark.
