Hvor blev Jægerforbundet og Vildtforvaltningsrådet af ? Det spørgsmål rejser læserbrevsskribent, som roser de cirka 500 jægere, som deltog under i alt fem foredrag med vildtbiolog Egon Bennetsen

Læserbrev indsendt af John Chris, Administrator af Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark

Nu er 5 foredrag af Egon Bennetsen overstået. (1 af dem godt nok for lidt over et år siden).

Næsten 500 jægere havde valgt at deltage i disse foredrag.

Foredragene er afholdt i hhv Rørbæk (Midtjylland), Tranum (Nordjylland), Idom (Vestjylland), Vojens (sydjylland) og Varde (Sydvestjylland).

Altså fint fordelt ud over det meste af Jylland, og alle steder har der været god tilslutning til foredragende.

Foredragene har været arrangeret af en blanding af frivillige uafhængige jægere, i DJ regi(Danmarks Jægerforbund red.) og en blanding af DJ regi og Dansk Land og Strandjagt forening.

Altså dermed ikke parts afhængige, men derimod med hovedtemaet på det faglige og oplysning herom.

Dette er der altså knap 500 jægere, der har interesseret sig nok for, således at de har været villige til at investere den nødvendige tid heri. Og således blevet opdateret på det faglige indhold i kronvildtet og forvaltningen af dette.

Hovedtemaet i disse foredrag har været baseret på at give tilhørerne et indblik i de faglige betragtninger og dokumentation der ligger til grund for argumenterne, om for og imod forskellige tiltag i den nuværende og kommende forvaltning.

Der er detaljeret givet begrundelser for hvad sprossefredning, arealbegrænsning og ikke mindst brunstjagt vil have af betydning for forvaltningen af kronvildtet.

Der er blevet forklaret hvilke uomtvistelige ubesvarede tvivlsspørgsmål der er ifb med tandsnitsmetoden, og den deraf følgende problematik om værdien af dette, eller måske mere mangel på samme.
 Altså dokumentation som stadig står uimodsagt, og dokumenterede modsvar som opponenterne mod Egon Bennetsen ikke har leveret.

Dette er hovedsagelig Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og DJ

Motivet til foredragene udspringer ganske givet af vildtbiolog Egon Bennetsens helt ubetingede forkærlighed for kronvildtet, som han ikke alene er uddannet specialist i, men også har studeret og fulgt indgående i mere end 30 år.

Og når en sådan kapacitet finder anledning til at rejse spørgsmål ifb med de nye tiltag ifb med fremtidig forvaltning, ja så er det jo nok fordi at det/de forslag der var stillet af Vildtforvatlningsrådet (VFR) med støtte fra Danmarks Jægerforbund (DJ), var af en sådan karakter at det var indlysende for Egon Bennetsen, at disse forslag ikke alene, ikke ville indfri de satte mål, men nærmest ville have stik modsatte effekt.

Vi er mange der har slåsset for at forsøge at blive hørt med vores kritik at disse forslag, og vi har kæmpet mod en mur af tavshed, fortielser og nærmest direkte er blevet modarbejdet af de organisationer der skulle forestille at hjælpe os.

Fælles for os der har investeret meget tid i dette, er at Egon Bennetsen har leveret et helt uforligneligt stykke arbejde og dermed konstant har været det klokkeklare faglig fundament for os i denne sag. Og dette igennem mere end 40 artikler som Egon Bennetsen har leveret gennem Netnatur.dk

Og jægerne i Danmark kan prise sig lykkelige for at Egon Bennetsen kvit og frit har stillet sin ekspertise til rådighed for os alle sammen i den her sag.

Dette har knap 500 jægere heldigvis også kvitteret for med deltagelse i hans foredrag, og dermed også vist støtte og interesse for at høre på fagligheden, frem for kun på politisk baserede motiver og ideologier, som langt de fleste med tiden også har gennemskuet.

Foredraget og præsentationen af sine argumenter har Egon Bennetsen ved flere lejligheder tilbudt at stille til rådighed for de instanser der sidder med de afgørende muligheder for at træffe beslutninger. Tilbudet blev også stillet til Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) til deres 1½ eller 2 dages årsmøde, hvor Egon Bennetsen tilbød (kvit og frit) at komme og præsentere sine argumenter.

Dette blev afvist d. 8-12-2017 med følgende begrundelse:

” Gruppen afviste en sådan deltagelse med begrundelse i, at der alene er tale om en privatperson som ikke repræsenterer en organiseret gruppe af interessenter ”


Så i DNH kan man jo så konkludere at input kun har relevans, såfremt man repræsenterer en gruppe af interessenter. Dette er jo nok lidt bekymrende, eftersom der nok i Danmark formentlig kun befinder sig 2 personer med den her slags kvalifikationer, hvoraf Egon Bennetsen er den ene …

Og denne afvisning er fuldstændig symptomatisk for de forhindringer der er lagt i vejen for at tilvejebringe dokumentation for det arbejde Egon Bennetsen har udført.

Stort set alle former for dokumentation der er tilvejebragt, er kommet gennem ansøgning om aktindsigt, dvs at man ikke frivilligt har været interesseret i at lægge alle kortene på bordet. Alene dette forhold gør jo at alle alarmklokker ringer, og at mistankerne gødes. Men det har heldigvis også gjort at intensiteten i kritikken er, ikke alene bibeholdt men i den grad eskaleret.

Til slut, en stor tak til alle dem der mødte op til møderne.

Det viser at selv om DJ, VFR, DNH eller andre man måske kunne have forventet at have interesse i sagen, valgte ikke at møde op, så valgte knap 500 ”menige” jægere trods alt at gøre det.

Men i den her forbindelse skal ret også være ret. Norbert Ravnsbæk HB medlem i kreds 2, Knud Petersen Kredsformand i kreds 2 og Jens Henrik Jakobsen Vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Vestjylland, var dog mødt op til mødet i Idom. Og respekt for det og også for andre med officielle eller halvofficielle tillidshverv, der måtte have været mødt op ved de andre møder.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version