Græsning og anden naturpleje møder ofte modstand hos jægere, som frygter, at det vil have negativ indflydelse på deres jagt.
Af Miljøstyrelsen
Naturpleje med græssende husdyr kan være biotopforbedrende, også i forhold til vildtet
Vildtvenlig naturpleje dokumenteres bl.a. af resultater fra seks års integreret forskning under forskningsprogrammet ”Vildt & Landskab”.
Græsningspleje med husdyr resulterer generelt i en mere frisk og næringsrig vegetation på naturarealer som enge, overdrev, heder samt i græsningsskove.
Mængden af foder, der er til rådighed for vildtet, afhænger af en række faktorer, herunder valg af græsningsdyr og græsningstryk samt af indretning og størrelse af indhegningen.
Valg af græsningsdyr er vigtig
Det er vigtigt at anvende græsningsdyr, der er rolige og ikke stærkt territoriehævdende. Rolige flokke af kvæg er de mest vildtvenlige græsningsdyr på grund af deres måde at græsse på. Kvæg græsser gerne høj og tuet vegetation og skaber dermed frisk og artsrig vegetation, som foretrækkes af rå- og krondyr.
Heste græsser typisk plantevæksten ned til et par centimeters højde, på de arealer de vedligeholder, hvilket giver en begrænset mængde af frisk græs til rådighed for vildtet. Samtidig er heste mere aktive og kan finde på at jage med andre dyr, hvis de keder sig.
“En undersøgelse af hestegræsning og rådyr på Fyn viste, at råvildtet opholdt sig og græssede i indhegningen med en afstand ned til 30 meter fra hestene.”
Får vælger de mest friske og næringsrige del af planterne og efterlader en mere grov og vissen plantevækst. De er i højere grad konkurrenter til rådyr end de øvrige husdyr, og deres indhegning kan virke som en barriere for vildtet.
Græsningstryk
Græsningstrykket bør ikke blive så højt, at husdyrene æder alt det tilgængelige foder. Det skal tilpasses den aktuelle vækst, således at størstedelen af plantevæksten holdes i vækstfase.
Ved græsningssæsonens start er der ofte rigeligt med frisk vegetation for vildtet, men når græsserne når blomstring, falder næringsindholdet på græsarealer, der ikke holdes i vækstfase gennem slåning eller græsning.
Græsproduktionen kan optimeres ved løbende at tilpasse græsningstrykket til væksten i løbet af sæsonen. Således opnås øget produktion ved et relativt højt græsningstryk om foråret og forsommeren, der efterfølgende reduceres i takt med, at væksten aftager.
Forskel i fødepræferencer
Kvæg, rå- og krondyr udnytter forskellige nicher på græsdominerede naturarealer, men med overlapning i nichevalg. I undersøgelser af vildtets græsningsmønster på kvæggræsset eng foretrak vildtet fortrinsvis at græsse på de dele af græsgangen, som kvæget vedligeholdt med frisk plantevækst.
Krondyrene foretrak at græsse på de tætgræssede dele af græsgangen samt på lidt højere græsdomineret plantevækst på fugtig engbund, mens rådyrene foretrak mere tør engbund med urterig plantevækst (Figur 10).
Undersøgelser fra Iles of Rhum bekræfter, at der er en positiv effekt af samgræsning med kvæg og krondyr.
Hedelyng, tyttebær og andre af hedens dværgbuske er især en vigtig foderressource for vildtet i vinterhalvåret.
Kvæg foretrækker bølget bunke, blåtop og andre græsser og halvgræsser frem for hedelyng i sommerhalvåret, men vil ligesom vildtet æde større mængder af hedelyng i vinterhalvåret. Kvæg kan derfor være en konkurrent til vildtet, hvis de holdes på græs langt hen på efteråret eller året rundt.
En undersøgelse af interaktionen mellem krondyr, kvæg og vildsvin i et hollandsk skovlandskab fandt, at interaktionen mellem kvæg og krondyr skiftede mellem synergi og konkurrence afhængigt af årstiden.
Indretning af hegn
Det er afgørende for vildtets udnyttelse af naturarealer, at der dels er et attraktivt foder at hente, dels at de føler sig trygge under fourageringen.
Hegningen skal have en vis størrelse – råvildt, der er registreret græssende sammen med kvæg og heste på åbne arealer, holder typisk en afstand til husdyrene på 50-70 m.
Der skal være nem adgang til hegnet og trygge flugtveje.
Råvildt ignorer 2-tråede elhegn, uanset om der er strøm på eller ej.
Strømførende hegn er dog i høj grad en barriere for kronvildt, som det kan tage dem flere år at vænne sig til at passere.
Anbefalinger for vildtvenlig græsningspleje
- Anvend rolige flokke af kvæg, enten ammekvæg eller ungdyr med en ”tante”, dvs. et ældre erfarent dyr der kan fungere som førerko.
- Sørg for at der er rigeligt med muligheder, hvor vildtet kan søge skjul enten i form af små lunde af træer og buske på græsningsarealet, eller ved at trække hegnet ind i skoven. Dette kan ligeledes gavne kvæget, der har brug for skygge og læ.
- Hvor der inddrages skov i græsningen, er det vigtigt, at der inddrages et tilstrækkeligt stort areal i forhold til de åbne arealer og i forhold til dyreflokken, for at undgå at skoven overgræsses.
- Frahegn gerne nogle lommer som rådyr kan bruge som hvileplads og skjul for rålam.
- Tilpas græsningstrykket så der er frisk men ikke helt nedgnavet græsvegetation specielt i sensommer- og efterårsperioden.
- Løft evt. eltråden af stolperne og lad den ligge på jorden udenfor græsningssæsonen.
