Jægerforbundet tillader ikke videooptagelse under det sidste dialogmøde, inden hjortesagen behandles i forbundets hovedbestyrelse under et lukket punkt på dagsordenen.
Af Redaktionen
Der bliver alligevel ikke videofilmet, når forbundets formand og forbundet fagstab indbyder til dialog med de nordjyske kronvildtjægere.
De nordjyske forslagsstillere ville med video-dokumentationen sikre sig, at de ikke blev fejlfortolket. Denne diskussion har været fremme tidligere i den nordjyske region af Danmarks Jægerforbund.
Debatten om hvorvidt forbundets møder skal videooptages blev atter aktuel, som konsekvens af den såkaldte referatskandale.
Jægerforbundets udlægning af det første dialogmøde i Aulum udløste nemlig voldsom kritik. Flere af de fremmødte mente slet ikke budskabet i artiklen var i overensstemmelse med deres oplevelse af mødet.
Referatet blev senere rettet og har efterfølgende givet anledning til skarpe bemærkninger på de sociale medier om manglende tillid til de budskaber, der udgår fra forbundet.
Meget tyder da også på, at den rejste kritik har gjort indtryk på forbundets redaktion og udlægningen af de to efterfølgende dialogmøder tegnede et helt andet og mere nuanceret billede.
Desværre bliver der ikke afholdt afstemning på de afviklede dialogmøder og derfor er stemningen til det fremlagte forslag naturligvis udsat for en vis form for fortolkning og hvordan det tavse flertal skal fortolkes, kan der kun gisnes om.
Derfor er der også mange, der venter med spænding på forbundets samlede vurdering, når det afvikles hovedbestyrelsesmøde. Har de medlemmerne med sig eller har de medlemmerne imod sig.
Desværre bliver hjortesagen afviklet som et lukket punkt på dagsordenen og det betyder, at medlemmerne og andre med interesse for sagen, ikke kan følge med i debatter, der helt sikkert vil udspille sig i forbundets øverste ledelse.
Der er dog ingenting der tyder på, at forbundet agter at trække sig fra det forslag, som de allerede sammen med de øvrige organisationer bag forslaget, allerede har indstillet til Vildtforvaltningsrådet.
Uanset hvad forbundet vælger at gøre, skal forslaget, der bygger på antagelsen om, at de danske jægere ikke kan finde ud af at forvalte den voksende kronvildtbestand, stå sin prøve under en åben høring i Folketinget d. 24. august.
Og hvordan Danmarks Jægerforbund vil sælge forslaget og de bagvedliggende antagelser om, at jægerne ikke kan finde ud af det, kan der p.t. kun gisnes om.
Under fremlægningen må det også formodes, at der bliver rejst spørgsmål om de økonomiske konsekvenser ved overgangen til den administration, der ønskes indført for at undersøge alderen på de nedlagte krondyr. Evt. ved indsendelse af SMS’er og kæber fra de nedlagte dyr.
Hvad vil dette koste? Og hvem skal betale?
Også dette vil blive en del af den åbne høring, hvis altså forbundet vælger at gå planken ud og fastholde forslaget.
Jægerforbundet har netop søgt om et årligt tilskud fra jagttegnsmidlerne til videreførelse af deres markvildtprojekt, som i projektets første tre leveår blev finansieret med et milliontilskud fra Naturstyrelsen.
Politisk bliver forbundets rådgivningsvirksomhed dog ikke vægtet så tungt, som forbundet ønskede.
Forbundet modtager fremover ”kun” 2 millioner i årligt tilskud i stedet for de ansøgte 7 millioner kroner. Altså et nettounderskud i forhold til det ansøgte på i alt 15 millioner kroner
Jægere, som ikke er medlem af Jægerforbundet, skal dog – omend i langt mindre grad end antaget- bidrage til et forbund, som de måske af politiske årsager ikke ønsker at støtte.
Det nye reducerede tilskud er også et signal, som sikkert vil blive vægtet på forstående HB-møde.
For skulle der bag forslaget gemme sig et ønske om tilførsel af offentlige midler til administration af det nye kontrolsystem, der ønskes indført, er det måske tiden, at dette ønske vurderes kritisk i forhold til den nuværende politiske situation.
