Bukkejagt i august kan vise sig skadelig for hele bestanden, fordi parringsperioden er længere end vi antager, lyder det fra Jack Hansen, som har filmet råvildtets parringsjagt så sent som den anden september
Jack Hansen: Jagttid og parringsperioden hos råvildt
Tekst, foto og film: Jack Hansen 17.09.2022
Parringsperioden hos råvildt er længere end vi antager.
Og nu viste mit opsatte vildtkamera parringsjagt den 02.09.
Parringsperioden og lammesætningsperioden er vigtig at bedømme rigtig.
Bukkejagt i august vil blive endnu mere skadelig for hele bestanden, fordi parringsperioden er længere end vi antager?
Når der skydes råer i oktober vil mange lam dø, fordi lammesætningsperioden er længere end vi antager?
Nærmere om parringsperioden hos råvildt.
Sammenfatning og forslag til nye jagttider mv. ud fra både dette – og meget andet.
– alt som jeg opfatter dette, efter min mening, ud fra mine observationer og beregninger i en simulerende bestandsanalyse samt i henhold til nærmere forklaringer og uddybningerpå: www.netnatur.dk/tag/jack-hansen/.
Parringsperioden hos råvildt er længere end vi antager
Parringsperioden forløber i slutningen af juli og starten af august. Sådan er det altid tidligere blevet sagt – og senere er det fremkommet at parringsperioden forløber fra ca. 20. juli til medio august.
Dette har jeg længe ment at være forkert, og bestandsforvalter man angående jagtperioder ud fra ovenstående, vil der dø alt for mange lam, når moderdyret skydes (lovligt) i oktober.
Forklaringen på dette er, at også lammesætningsperioden naturligvis bliver længere når parringsperioden er længere – alt ved en samlet graviditetsperiode på ca. 10 måneder, hvoraf fosterperioden er ret fast (ca. 4,5 mdr.) og hvor den forlængede del af drægtighed er variabel og antages til ca. 5,5 mdr.
Senere i dette læserbrev ses fotodokumentation af, at også lammesætningsperioden er længere end hidtil antaget.
Skydes bukke i eller i nærheden af parringsperioden, vil der blive skudt alt for mange avlsduelige bukke, hvilket er ubestrideligt – så jagten på bukkene bør i hvert fald ikke flyttes hen i, eller i nærheden af august.
Faktisk burde bukke heller ikke skydes mellem den 25.06. og august, da der i denne periode formentlig sker mange parringer, og dette kan måske også være noget af årsagen til at vi i dag mener at have registreret, at næsten 80 % af skudte bukke er 2+, fordi de avlsduelige bukke i parringsmode er meget mere udsatte for at blive skudt.
Det virker også som om at der skydes stadigt flere større medaljebukke, og dette kan jo hænge sammen med, at en stor del af nuværende jagttids sidste halvdel på bukke faktisk befinder sig i parringsperioden.
Altså: Bukkejagten skal naturligvis ikke finde sted i eller i nærheden af parringsperioden og jagten på råerne skal naturligvis først starte, når de allerfleste lam kan klare sig selv uden moderdyret – altså efter 01.11. Dette må være rigtigt og etisk forsvarligt.
Og nu viste mit opsatte vildtkamera at en buk jagtede en rå rundt og rundt den 02.09.2022 kl. 6.05.
Det var denne flotte seksender (næsten dobbelt over ørerne), som over 2 døgn jagtede en rå, hér den 07.08 – og som igen den 02.09. var i gang med ny parringsforfølgelse, og på nøjagtigt det samme sted.
Parring er altså stadig i gang 02.09.
Nu vil nogen nok hævde, at parring i september må være et helt særtilfælde – men hvem er i stand til at dokumentere noget om dette? Parring i september hænger jo meget godt sammen med, at jeg har set endda ikke højgravid rå helt henne den 12.08. og jeg har set en gravid rå den 11.08., der gik med hendes lam fra sidste år (se senere foto).
At der foregik 2 parringsjagter helt på den næsten samme kvadratmeter betyder ikke nødvendigvis at denne buk hævdede territorie, men at der i dette stykke meget uforstyrrede skov langs en å, befandt sig forholdsvis mange råer og smalråer. Denne buk så jeg et andet sted, næsten en kilometer derfra, små 2 uger før den 07.08.
Se også: www.netnatur.dk/har-bukke-faste-territorier/
Lige hér, den 07.08., nedsatte råen farten, og 5 meter længere fremme skete parringen. – Dette var afslutningen på meget løben rundt dag og nat i cirkler og i 8- taller, over to døgn (- viste det opsatte vildtkamera mange fotos og film af).
Se en kort film med parringsjagten den 07.08.22: Parringsforfølgelse 07.08.22 (Startknap for filen: ”Parringsforfølgelse 07.08.22”).
Og så igen den 02.09.22, på samme sted, var den samme buk i gang med endnu en parringsforfølgelse – Se den korte film, som desværre ikke er god og kører for hurtigt, men filmens budskab er tydeligt, bukken forfølger råen med parring i udsigt:
På filmen ser man den flotte buk efter råen i første sekund af filmen, 2 gange runder de nede under kameraet (først den ene vej og så den anden vej) og derefter ud over marken og ind i skoven igen.
(Startknap for filen: ” Parringsjagt buk rå 02.09.22”).
Nu foreligger der altså mere dokumentation for, at parring hos råvildt sandsynligvis finder sted den 02.09.
Og dette er grunden til at jeg er overbevist om, at dersom der indføres jagt på bukke i august vil vor råvildtbestand kollapse, fordi der vil blive skudt alt for mange ældre bukke, som er meget lidt agtpågivende og nemme at skyde i og omkring parringsperioden – og i forvejen har vi tydeligvis mangel på bukke, og især mangel på de 2-10 årige bukke. – Men dette vil også gælde for de 1- årige bukke, hvor mange af disse er fertile i august, i modsætning til i en stor del af forårsjagten, hvor mange bukke endnu ikke er blevet kønsmodne i en alder af ca. 13 måneder.
En af de helt store fordele ved forårsjagten er jo, at man når at afskyde en tilpas andel af de 1- årige bukke, som ikke ser ud til at blive stærke avlsdyr – inden de når at beslå råerne, hvilket især sker når der er mangel på 2-10 årige bukke. Og mon ikke at dette også ligger bag, at de 7 lande ud af 8 lande i Europa (som jeg har analyseret) har forårsjagt på bukke.
Desværre ser det ud til at ovenstående og oprindelige intention med forårsjagt er gået i glemmebogen, og overhalet og tilsidesat af en mere og mere udpræget trofæjagt og mere kommerciel jagt.
At mange tror at parringssæsonen for råvildt er overstået medio august, kan skyldes at der jo nok ikke er mange jægere ude i terrænerne mellem 15.07 og 01.10., og en hel del af dem der er ude, er nok ikke til stede tidlig morgen og sen aften eller om natten.
Man skal nok også være mere end heldig, dersom man hænger et vildtkamera op et sted, og dér ”fanger” en parringsjagt, og endnu mere usandsynligt er det at ”fange” to parringsjagter, nøjagtigt det samme sted – men dette skete altså hér.
Parringsperioden og lammesætningsperioden.
Disse perioder er vigtige at bedømme rigtigt, således at jagtperioder ikke er placeret uhensigtsmæssigt i forhold hertil. – Bukkejagten skal naturligvis ikke finde sted i eller i nærheden af parringsperioden og jagten på råerne skal naturligvis først starte, når lam kan klare sig selv uden moderdyret, sådan må det jo være – og ingen betvivler vel dette!
Se mere om flytning af bukkejagten på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.
Og parringsperioden har (via den forlængede drægtighed og fosterperioden, på sammenlagt ca. 10 måneder), indbyrdes sammenhæng med lammesætningsperioden, og begge perioder mener jeg nu påvist at være betydeligt længere end hidtil antaget.
Se mere om sent satte lam på:
www/netnatur.dk/Sent satte lam og parringsperiodens længde.
Længere parringsperiode og længere lammesætningsperiode, end man normalt regner med, må vel have én eller anden effekt på vores bestandssituation – og jeg kalder denne effekt for ganske betydelig. Tilpasses jagtperioder ikke en ændret bestandssituation, vil hele grundlaget for jagt smuldre og til sidst være fraværende – dette kan vel ikke være anderledes?
Vi er i Danmark godt på vej hertil, dokumenteret helt entydigt i vores gentagne fald i årlige jagtudbytter – og Svenskerne er allerede nået hertil i flere län, og svenskerne vil formentlig nå endnu længere
Se: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-nye-svenske-jagttider-paa-raavildt/.
Ifølge mine observationer i naturen og som min teoretiske simulerende analysemodel udreder det matematisk, er den parringsmæssige situation (parringsperiode og lammesætningsperiode) hos råvildt sandsynligvis som det ses i denne illustration:
Jeg mener altså, at parringsperioden faktisk strækker sig fra ca. 25.06. til 15.09. – og sandsynligvis endnu senere for nogle rådyr. Dette kan regnes ud, når den samlede graviditet hos råvildt er ca. 10 mdr., hvoraf fosterperioden er ca. 4,5 mdr. – og ud fra beretningen i de næste 2 fotos.
Og jeg mener at lammesætningsperioden begynder for enkelte råer ultimo april og strækker sig helt hen til måske ind i september for et ukendt antal råer.
I foto 3 ses en gravid (drægtig) rå den 11.08., stadig sammen med hendes lam fra sidste år.
Jeg har set en ikke højgravid rå den 12.08.
Og i foto 4 ses fod af et meget lille lam den 07.10.
Se nærmere forklaringer på: www/netnatur.dk/Sent satte lam og parringsperiodens længde, hvor følgende 2 fotos ses, vedrørende lammesætningsperiode, med henblik på at dokumentere, at lammesætningsperioden er meget længere end vi normalt antager og regner med – og som følge deraf også parringsperioden (som påvist nu).
Disse næste 2 fotos er vist i et tidligere af mine læserbreve, men vises og kommenteres igen hér i dette læserbrev, da de har relation til den nu sete parringsjagt den 02.09.22:
En gravid rå den 11.08.2010 i Trørød på Sjælland. Hun har stadig sit lam med sig fra sidste år. Regner man med en normal, samlet drægtighedsperiode på ca. 10 mdr. og at hun føder i morgen (hvad hun nok ikke gør, da lammet endnu ikke er drevet væk), blev hun beslået omkring 8. oktober sidste år, ved en drægtighedsperiode på ca. 10 mdr. – Føder hun om 9 dage, blev hun beslået ca. 17. oktober. Og begge datoer er langt fra den normalt antagede parringsperiode fra ca. 20. juli til medio august. Skydes denne rå 1. nov. er lammet godt 2½ mdr. gammel, og vil mangle i bestanden næste år.
Mange sent satte lam vil altså dø, når moderdyret skydes i oktober og måske endda lidt ind i november. Og det er derfor at jeg foreslår jagtperiode på råer ændres til: 01.11.–31.01., eller endnu mere etisk og hensynsfuldt overfor råvildtet: 01.11.–30.12/alternativt 15.01., fordi jagt på råvildt i januar måned er unødvendig, og januar er en for råvildtet hård måned, hvor alene forstyrrelser kan koste råvildtet livet eller sundhed og trivelighed.
Dette skyldes, at råvildtet i forhold til vægten, har en meget stor overflade, som om vinteren giver stort varmetab (kalorietab) ved forstyrrelser, og hvor dyrene også skal løbe meget længere for at komme i dæk.
Flugt om vinteren koster altså mange kalorier, som skal indhentes ved at spise mere, i en periode med meget mindre fødegrundlag, hvorved rådyret skal bruge meget mere tid på at finde den nødvendige fødemængde (som også har ringere kvalitet).
Man skal også i denne forbindelse huske, at råernes fosterperiode er i gang i januar, og hvis der på et jagtområde foregår massive forstyrrelser i januar (f.eks. fasanjagter), vil dette også kunne påvirke råernes fostre.
Det næste foto viser frisk fod efter en rå og hendes meget lille lam i Kærhave Skov den 07.10.2010, hvor der også blev også set nyfødte lam ultimo april.
Hér ses helt frisk fod efter en rå med hendes meget lille lam den 7.10.2007 i Kærhave Skov. Min fingernegl er 10 mm bred, så dette lams klove (finger/tå 3 og 4) er 11-12 mm brede i deres tykkeste dele, og ca. 22 mm i længden. Denne rå kan være beslået i perioden 16. nov. til 23. nov. sidste år, når samlet drægtighed er 10 mdr. Er dette lam 1 mdr. ældre end jeg tror, blev råen beslået i perioden 16. okt. til 23. okt. sidste år. Særtilfælde? – sikkert nok, men vi ved det jo ikke.
Jeg kunne næsten skjule hele lammets fod i foto C med min fingerspids. Dette lam har nok ikke gået ret mange kilometre.
Dersom dette foto viser et af lammets første længere vandringer sammen med råen, blev lammet født ca. 3-4 uger før, altså ca. mellem 7. og 16. september. Og dette er jo i givet fald over 3 mdr. efter den hidtil formodede gennemsnitlige fødselsdato, som er ca. den 2. juni, og hvor de fleste jægere nok har set nyfødte lam i perioden 15.05. til 15.07.
Nærmere om parringsperioden hos råvildt
Grundet klimaforandring og muligvis dét forhold, at der er for få bukke og for få ældre bukke i råvildtbestanden, hvilket bekræftes i min simulerende bestandsanalyse – mener jeg at parringsperioden er nødt til at være betydelig længere end vi nu regner med, og jeg mener at den starter så småt den 25.06. og fortsætter til 15.09. (Og måske endda senere for et vist antal dyr).
For god ordens skyld skal dog nævnes, at også jeg kun har set selve parringsakten udført i perioden medio juli og først i august – men jeg har til gengæld mange gange set tydelig parringsadfærd, buk og rå imellem, efter solnedgang i både maj, juni og i starten af juli og frem til 12.08. – og nu også helt henne den 02.09. – og i foto 3 og 4, kan man se at parringsperioden formentlig er endnu længere, for et ukendt antal dyr.
Således sad jeg engang en hel time efter ”lukketid” allerede sidst i maj, hvor jeg så en buk følge lige i spejlet af en rå, med næsen i skørtet. Jeg så dog ikke hvordan det endte, men det langvarige optrin lignede fuldstændigt dét man ser i f.eks. de første 14 dage af august, hvor parringsintensiteten efter min opfattelse virker størst.
At parringsperioden må være meget længere end hidtil antaget, bekræftes også i min Simulerende Bestandsanalyse, hvor der med en parringsperiode fra ca. 20. juli til medio august ikke vil være døgn nok pr. parring – for at der kan blive beslået det nødvendige antal råer, hvis fødte lam skal udligne afgang fra bestanden (dødelighed og jagt).
For en bestand på ca. 300.000 dyr med en nuværende formodet bestandssammensætning pr. ultimo juli på i bedste fald ca. 11 % bukke, 43 % råer og 46 % lam (1 buk pr. 4 råer), og med et årligt jagtudbytte på 87.000, fordelt på 45.900 bukke, 21.600 råer og 19.500 lam (dvs. en fordeling på ca. 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam) – bliver det allervigtigste nøgleområde: parringssituationen, som følger:
Dersom de fertile af de 1- årige bukke deltager i parringen, og parringsperioden er fra 20. juli til medio august, har de 2-10 årige bukke kun 3,7 døgn til rådighed pr. parring i juli og 4,3 døgn i august i første betragtede år ud af simuleringens 6 år. Dette kan bukkene ikke klare i gennemsnit, hvilket medfører at der ikke bliver sat et tilstrækkeligt antal lam året efter, således at afgang (jagt og mortalitet) ikke udlignes af tilgang (rekruttering).
Hér skal man også huske, at buk og rå parrer sig over måske 2-3 døgn, at bukken nok skal have et hvil inden næste parring og at bukken også skal bruge tid på at finde en anden rå der er tæt på parringstidspunktet.
Dersom vores nuværende jagtudbytte fortsætter i 6 år, vil hver buk på 2-10 år i juli i simulerings- år 6 kun have umulige 1 døgn pr. parring og i august have umulige 1,2 døgn til rådighed pr. parring. – Dette viser min teoretiske simulerende analysemodel meget tydeligt – ved en bestand på 300.000 og med et årligt jagtudbytte på 87.000 og med en afskydningsfordeling på 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam, effektueret i 6 år.
Ovenstående kan umuligt lade sig gøre, og at det ikke er gået så galt som ovenfor beskrevet i parringsmæssige nøgletal (med samme jagtudbytte i 6 år), kan forklares med at bestandsudtaget jo er faldet i årevis, samtidigt med at parringsperioden er længere end hidtil antaget (givende længere tid, flere døgn pr. parring).
Disse to ting (fald i jagtudbytte og længere parringsperiode) kan altså forklare (sammen med en faldende rævebestand, se også: www.netnatur.dk/hvor-mange-raalam-aeder-raeven/), at bestanden ikke er faldet mere end det sandsynlige bestandsfald vi har set, på:
Et fald i de årlige jagtudbytter fra 2009 til 2022 på (132.372 – 77.000) 55.372 færre skudte dyr, svarende til et fald på 41,8 % i løbet af 13 år.
Se også: www.netnatur.dk/hvad-sker-der-ved-25-25-50%-afskydning/.
Det nu mangeårige og igangværende fald i de årlige jagtudbytter vedrørende råvildt kan ikke undgå at betyde andet, end at råvildtbestanden er faldet – og højst sandsynligt tæt på proportionalt med jagtudbyttet. Dette stemmer også overens med, at når jeg kører meget rundt i fine råvildtbiotoper, ser jeg sjældent dyr hvor der altid før stod dyr.
Gøres der ikke noget ved dette meget snart, vil vi snart kunne vinke farvel og tak til råvildtjagten, som vi har kendt den før i tiden og som vi kender den nu i allerede stærkt reduceret udgave – og dette vil give gevaldige dønninger på hele jagtområdet i Danmark fremover. På land er det vel råvildt og fasaner som bærer langt den største del af vores jagtkultur og jagtaktivitet, og at mangle én af disse vil nok blive meget betydende for rigtigt mange – både private og erhvervsdrivende.
Der kan meget vel tænkes, at vores længere parringsperiode og deraf følgende længere lammesætningsperiode, har spillet en ikke lille rolle i de sete uhyre voldsomme nedgange i de årlige jagtudbytter – primært og hvad lige angår lam: fordi der sandsynligvis er gået for mange lam til, når moderdyret skydes lovligt i oktober.
Dette sammen med en, gennem mange år, praktiseret forkert afskydning i bukkebestanden på i nærheden af 53 % bukke.
Se også: www.netnatur.dk/er-53-skudte-bukke-for-meget/ og: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden/.
Hvilket sammen med en generel, gennem mange år, forkert afskydningsfordeling i råvildtbestanden på i nærheden af 53 % bukke, 25 % råer og 22 % lam – se også hvad der sker, hvis vi fortsætter med vores nuværende afskydning på: www.netnatur.dk/raavildtjagt-og-muligheder/.
Dette til sammenligning med den af mig fundne bedste årlige afskydning på ca. 86.000 dyr i en bestand på ca. 300.000 dyr – og med fundne bedste afskydningsfordeling i den danske råvildtbestand på: 42 % bukke, 20 % råer og 38 % lam – se også: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte/.
Og dette ligner jo Tysklands afskydningsfordeling i flere delstater, på ca. 43 % bukke, 21 % råer og 36 % lam i snit gennem år – og hvor råvildtbestanden har klaret sig særdeles godt, i modsætning til f.eks. i Danmark og især i Sverige – se også: www.netnatur.dk/laeserbrev-om-nye-svenske-jagttider-paa-raavildt/.
Se afskydningsfordeling i 8 lande, og et blot lille udvalg af de mange sete og helt forskellige anbefalinger til afskydningsfordeling på: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden/.
Vi har simpelthen ikke haft styr på vores afskydningsfordeling, og de mange vidt modsatrettede anbefalede afskydningsfordelinger udråber jo sig selv, som én af de helt store årsager til vores sete 41,8 % fald i årlig afskydning fra 2009 til 2022.
Vi har heller ikke haft styr på, hvor mange dyr vi har skudt, gennem mange år. Før 2014 indberettede kun 60-70 % af jægerne nedlagt vildtudbytte, efter 2014 blev indberetning obligatorisk og ca. 95 % indberetter nu.
Før 2014 kunne vi altså ikke regne med noget som helst, efter 2014 og til nu kan vi regne med antal skudte dyr i alt, men ikke (langt fra) være sikre på den meget vigtige og betydende afskydningsfordeling.
I 2018/2019 kun blev registreret alder hos ca. 34 % af hele det årlige (endda kun estimerede) bestandsudtag af bukke, og resultatet var at ca. 80 % af alle skudte bukke var 2+, hvilket efter min mening simpelthen ikke kan være rigtigt, med dén råvildtbestand der kan antages at være i Danmark.
Sammenfatning og forslag til nye jagttider mv.:
* Ud fra det hér i dette læserbrev beskrevne, mener jeg at vi bestemt bør overveje at ændre vor opfattelse af alm. fødselsperiode fra at være ca. 15. maj – 15. juli, til at være: ultimo april – min. 15.08. (- og for et ukendt antal råer helt hen til primo september).
Dette fordi jeg mener at der dør alt for mange lam, som ikke kan klare sig selv, når moderdyret bliver skudt i oktober og lidt ind i november, fordi råerne sætter lam min. 1 måned (eller måske endda godt 1½ mdr. eller mere) senere end vi antager!
Også dette taler jo afgjort for at afkorte jagttiden i starten på råer.
* Og at vi bestemt bør overveje at ændre vor opfattelse af parringsperioden fra at være ca. 20.07. – 15.08. til at være: 25.06. – 15.09. (- og måske endda endnu længere).
Dette bl.a. for at undgå at træffe forkerte og meget skadelige beslutninger om ændringer i jagttid, såsom at f.eks. flytte bukkejagten hen til efter 15.08.
For at give os den nødvendige tid til bl.a. at etablere en optimal Vildtudbytteindberetning, som jo vil være en årrække om at vise påregnelig info om f.eks. vores bestandssammensætning, reelle afskydningsfordeling og bestandsudvikling – har jeg tilsendt flere begrundede og underbyggede redegørelser med konkretiserede forslag til ændring af vor råvildtforvaltning – dette til Miljøministeren, Naturstyrelsen, Vildtforvaltningsrådet, Den Nationale Hjortevildtsgruppe og Danmarks Jægerforbund – alt til vurdering og til overvejelse.
Kort uddrag af mit forslag til ændring i råvildtforvaltningen:
Jagtperioder for bukke 16.05.–22.06. + 16.10.–31.01.
Jagtperiode for råer: 01.11.–31.01.
Jagtperiode for lam uændret 01.10.–31.01.
– og måske endda overvejer at droppe den for råvildtet meget belastende (og unødvendige) jagtmåned januar, eller (som kompromis) sidste halvdel af denne.
– samtidigt med at vi bringer os i nærheden af at anvende den sandsynligt rigtige afskydningsfordeling: 42 % bukke – 20 % råer – 38 % lam (- altså en tilstræbt kønsmæssig afskydning på: 61 % handyr og 39 % hundyr, når der er og skydes lige mange bukkelam og rålam).
Se: www.netnatur.dk/det-rigtige-jagtudbytte.
– samtidigt med at Vildtudbytteindberetningen bliver forbedret betydeligt og gjort obligatorisk i alle dele.
Se f.eks.: www.netnatur.dk/”De 7 syndere”. Hvor der ses flere nyttige tiltag der kan foretages.
– samtidigt med at forsøge at afskyde internt i bukkebestanden med:
37 % spidsbukke
32 % gaffelbukke
25 % seksendere
6 % knopbukke og returbukke
Se f.eks.: www.netnatur.dk/den-rigtige-afskydning-i-bukkebestanden.
– den jagtlige bestandsforvaltning og regulering af jagttider burde basere sig på en årelang simulerende bestandsanalyse, som viser bestandsdynamik ved et givent bestandsudtag og med frit valgte variabler. – Se: Simulerende Bestandsanalyse. Eller se et foto af afskydningsværktøjet sidst på siden: www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/.
– bæredygtig jagt på de enkelte jagtarealer bør konkretiseres, og jægere og jagtudlejere bør have adgang til et verificeret afskydningsværktøj – fordi jægere og jagtudlejere umuligt kan bedømme sandsynlig størrelse og bestandssammensætning i en råvildtbestand på det enkelte jagtareal, hvilket er og bliver en klar forudsætning for at der afskydes korrekt på de enkelte jagtarealer. – Se: Afskydningsværktøjer. Eller se et foto af afskydningsværktøjet sidst på siden: www.netnatur.dk/mistrivsel-raavildtsyge-og-jagtudbytte/.
