Jagtturister og fototurister har ikke modstridende interesser. Tværtimod. Det viser ny rapport

Af Redaktionen d. 19. juli 2016

På det afrikanske kontinent er mindst 345 millioner tønder land (større end staterne Texas, Californien og Montana tilsammen) under beskyttelse takket være jagt.

Det skriver Safari Club International (SCI), som henviser til rapporten  “The Economic Contributions of Hunting-Related Tourism in Eastern and Southern Africa”

Rapporten undersøger jagtens betydning for økonomi og naturbevarelse i otte syd- og østafrikanske lande syd for Sahara.

Samlet set er det areal, der er beskyttet via jagt, dermed hele 22 procent større end det samlede areal, som er beskyttet som nationalparker, oplyses det.

_MG_8588
Jagtturisme er med til at beskytte områderne mellem nationalparkerne mod f.eks. illegal landbrug og krybskytteri. dette gælder f.eks i netværket Selous Game Reseerve i Tanzania

I følge SCI bør fototurister derfor se positivt på jagtturismen.

Jagtturismen sikre nemlig, at vitale levesteder og korridorer mellem nationalparker og andre beskyttede områder bevares. Og det fører til, at dyrelivet fortsat har mulighed for at vandre efter vand og sæsonrelaterede fødemuligheder etc.

Desuden er jagt det økonomiske incitament, der forhindrer, at disse vigtige områder omdannes til husdyrafgræsning eller andre former for landbrug til stor skade for det vilde dyreliv.

Læs mere:

Economic Contributions of Hunting Tourism in Africa

Rapporten konklurer tillige, at jagt-turisme har skabt over 53.000 arbejdspladser i de otte undersøgte lande.

Desuden påpeges det, at fotosafari og jagtturisme ikke skal ses som modstridende, men snarere som komplimenterende aktiviteter.

Fotografering og jagt henvender sig til forskellige kundesegmenter i forskellige lokaliteter, og begge dele genererer betydelige og tiltrængte indtægter og jobs til landdistrikterne.

Faktisk viser det sig, at sondringen mellem jæger og turist er sløret. I følge rapporten anvender jægere i gennemsnit yderligere tre dage i jagtlandet, som de besøger.

Efter jagten deltager de nemlig oftest i en række aktiviteter, der bidrager til den nationale økonomi såsom shopping, fotosafari og andre turismerelaterede aktiviteter.

Jægere bringer desuden ofte ikke ikke-jægere med på jagt. Ifølge rapporten opgjort til en per rejsende jægere. Det betyder, at jægere bidrager mere til økonomien end man umiddelbart kan aflæse ud af de indtægter, som er direkte relateret til jagt.

Jagt på elefant og løve vækker stærke følelser. Men bæredygtig og kontrolleret løvejagt er et økonomisk aktiv, der gør det rentabelt at henlægge store områder til vildt og jagt.

SCI håber at både fototurister og jægere vil se på dyrelivet som et fælles aktiv, hvor ikke mindst indtægterne fra jagt kan anvendes til at uddanne og støtte ant-krybskytte patruljer.

Selv når det kommer til jagt på de fem store, som ofte udløser mange følelser, bør fototuristerne se jagten som et aktiv.

Hvis det f.eks. skal være muligt at nedlægge løver i jagtområderne, kræver det, at der er et stort fødegrundlag af bøfler og andre byttedyr. I modsat fald vil der kun være løver i nationalparkerne. Derfor har jægerne ikke blot interesse i at bevare løverne, men også alt det vildt, som løverne lever af.

Hvis jagt blev stoppet, ville tilgængeligheden af hjemmehørende arter som en fødekilde forsvinde, og det vilde dyreliv vil uundgåeligt blive fortrængt af domesticerede arter som kvæg og geder understreger SCI.

Over 80 procent af jægere overvåget af Southwick Associates oplyste, at de ikke ville være taget til Afrika, hvis ikke muligheden for at jage var til stede.

Læs også:

Jægerpenge hjælper Afrika

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version