Kommentar af Netnatur.dk
De sociale medier gløder og jægerne raser mod de tanker, der er flødet fra Den Nationale Hjortegruppe. I de sidste dage er der skrevet i tusindvis af indlæg. Langt de fleste vendt mod udkastet fra Den Nationale Hjortegruppe.
I det udkast arbejdes der med mere eller mindre tvungen medlemskab af hjortelaug, hvis man vil bevare alle de rettigheder, som man har i dag.
Danmarks Jægerforbund har gjort hvad de kunne for at slukke debatten på de sociale medier. Men lige meget har det hjulpet. Det ser ud til kun at virke som benzin på bålet.
DJ’s egne online-medier har været forholdsvis tavse, men i seneste opdatering sent torsdag aften skydes der tilbage mod debattørerne.
“Mange har svært ved at skille egne jagtinteresser ad fra de overordnede hensyn, som Vildtforvaltningsrådet har udtrykt, der skal tages.”
Sådan lyder det fra Danmarks Jægerforbund.
Det synspunkt kan næppe beklikkes. Naturligvis reagerer jægerne, når planerne kommer helt tæt på og de kan se hvordan det kan risikere at påvirke egne jagtmuligheder. Derfor kan det naturligvis diskuteres om alle debattørerne evner at se ud over egen hæk.
Men lige så relevant er det at spørge hvor langt Danmarks Jægerforbunds natursyn egentlig rækker. Kan Danmarks Jægerforbund i denne sag skelne mellem den såkaldte jagtsag og det “der er sagen” for Dannmarks Jægerforbund.
Tankerne fra Den Nationale Hjortegruppe ser ud til at tage direkte udgangspunkt i Danmarks Jægerforbunds egne og mere overordnede ønsker til fremtidens forvaltning.
Tankerne fra Den Nationale Hjortegruppe passer faktisk som hånd i handske til DJ’s overordnede ønsker om indførsel af adaptiv vildtforvaltning i Danmark. Det kan der næppe herske to meninger om, selv om vi her på sitet holder alle døre åbne for andre fortolkninger.
I bladet Jægers februar udgave kan man i en artikel om adaptiv vildtforvaltning bl.a. læse følgende:
“Adaptiv vildtforvaltning er den rigtige forvaltningstilgang i situationer, hvor forskellige synspunkter og traditioner skal samarbejde om forvaltningen. Kan det løse problemerne med den danske hjortevildtforvaltning?”
Danmarks Jægerforbund har derfor al mulig grund til at være tilfredse med det udspil, der er udgået fra Den Nationale Hjortevildtgruppe eftersom det i høj grad ligner forbundets egen strategi.
Alligevel ser det ud til at DJ lægger delvist afstand til Den Nationale Hjortevildtgruppe. I hvert fald til det punkt der hedder arealbegræsning.
DJ går ikke ind for arealbegræsning, hævdes det igen og igen.
Men spørgsmålet er om det overhovedet giver mening at tale om mere eller mindre tvunget laugdannelse, hvis ikke man har et eller andet at tvinge folk med.
Hvis Den Nationale Hjortegruppe vælge at fastholde sit udspil (se vedhæftede og tilsendte fra d.25. juli), ser det ud til, at jægerstanden deles i to. Dem der er indenfor i det gode selvskab og dem der vælger at stå udenfor. Jægere i det gode selvskab får andre rettigheder end dem der ikke er med.
Her på sitet har vi ikke en holdning til hjortevildtforvaltning i Danmark. Det overlader vi til grundejerne, jægerne, organisationerne, myndighederne og den danske lovgivning. Til gengæld er vi meget fokuseret på at følge den demokratiske proces i den jagtpolitik, der bliver ført i Danmark.
Og set i det lys ser det unægtelig ud til, at Danmarks Jægerforbund har jokket så hårdt på tandpastaen, at planerne åbenbart ikke kan klemmes tilbage i tuben igen.
I hvert fald virker det besynderligt, at Danmarks Jægerforbund med næb og klør forsvarer de overordnede planer, selv om modstanden ser ud til at vokse dag for dag.
Derfor må man spørge om skindet blev solgt længe før bjørnen var død. Og altså længe før jægerne var med på DJ’s overordnede køreplan for fremtidens jagtadministration beskrevet i den adaptive vildtforvaltning?
Jægerforbundet har tidligere tolket modstanden mod de mere grundlæggende tanker i den adaptive vildtforvaltning som tegn på dårlig kommunikation. Altså at modstanden bunder i, at iderne ikke er blevet godtnok forklaret. Men der er naturligvis også den mulighed, at de danske jægere ganske enkelt har set skriften på væggen og derfor siger nej tak til forrslaget.
Stemningen og afstemningen på de sociale medier peger i den retninig. Det kan man vist godt sige uden risiko for overfortolkning, da de socaile medier næppe kan siges at være fuldstændig repræsentative for de danske jægere.
Debatten bølger nu snart på tredje uge. Og Den Nationale Hjortegruppe er stadig modtagelig for ideer, lyder det nu fra Jægerforbundets hjemmeside, selv om idebanken allerede må være fyldt til bristepunktet. Ikke mindst da de regionale hjortevildtgrupper i de seneste måneder har lagt sig i selen for at finde frem til en række ideer, som kan anvendes til en fremtidssikret forvaltning af den danske hjortevildtbestand.
Hvor sagen ender tør vi ikke gætte på. Spørgsmålene er endnu mange. Svarene endnu få.
Men et står for Netur.dk helt klart: Den største værdikamp i nyere tid er begyndt og den handler ikke kun om jagt på kronvildt. Den handler om den sokkel, som fremtidens jagt- og vildtforvaltning skal hvile på.
Den proces agter vi at følge.
