Jægernes nye stemme i sager om råvildt og andet hjortevildt styrker svagheden i den faglige debat, selv om Claus Lind Christensens mere problematiserende linje står stærkere efter fyring af udvalgsformand
Kommentar af Netnatur
Jægerforbundets formand Claus Lind Christensen har sammen med sin bestyrelse skubbet vestjyske Norbert Ravnsbæk af pinden i forbundets udvalg for hjortevildt.
Fremover skal DJ formanden selv stå i spidsen for Danmarks Jægerforbundets (DJ) politik på hjortevildtområdet.
Forbundet kalder det en styrkelse af hjortesagen, men hvori styrkelsen består, ja det kan være meget vanskeligt at få øje på.
Men … hvis harmoni i Vildtforvaltningsrådets nedsatte udvalg til hjortevildt anses som en styrkelse, ja så har forbundets hovedbestyrelse sikkert ret.
Så er der tale om en styrkelse.
Med indsættelse af Claus Lind Christensen er der atter skabt harmoni i gruppen, der mener, at kontrol og begrænsning af jægernes afskydning er de midler, der skal tages i brug, når en stadig voksende bestand af kronvildt skal bringes i harmoni med sine omgivelser.
Landbrugets nye mand
Men hvorfor udskiftes vestjyske Norbert Ravnsbæk netop nu – blot to år efter han blev udpeget til at stå i spidsen for forbundets hjortevildtpolitik?
To forklaringer på dette springer i øjnene:
Dels fylder den betændte sag om indsamling af tænder fra nedlagt kronvildt mere og mere. En sag som dag for dag underminerer forbundets faglige troværdighed. Men at ny udvalgsformand skal kunne bremse den sag, er der næppe nogen uden for DJ´s bestyrelse, som tror på.
Mere nærliggende er det, at kursskiftet skal ses i forhold til, at også landbruget sætter deres mand i hjortevildtgruppen på porten.
Fremover skal landbrugets hjortevildtpolitik – ifølge Netnaturs oplysninger – varetages af en dansk godsejer med en stærk bestand af hjortevildt.
Denne oplysning er endnu ikke bekræftet, men hvis det står til troende, skal Claus Lind Christensen sidde til bords med to godsejere, og en DN-biolog, som er parat til at tilsidesætte væsentlige punkter i DN´s jagtpolitik, hvis belønningen er arealbegrænsning.
Lige børn leger bedst
Indsættelsen af Claus Lind Christensen i denne gruppe, kan da også kun ses som en styrkelse af hjortesagen, hvis formålet alene er at nikke ja til de forslag, som de andre i rådet fremfører.
Claus Lind Christensen er næppe i stand til at give de tre andre i gruppen et kvalificeret mod- og medspil.
Der er nemlig intet i DJ-formandens gøren og laden, der taler for, at han kan og vil give f.eks. DN’s synspunkter på hjortevildtområder kamp til stregen.
Åbenhed og kritisk debat – som vi her på sitet betragter som afgørende forud for enhver beslutning – står heller ikke overfor en styrkelse med Claus Lind Christensen i rollen som forbundets chefforhandler på hjortevildtområdet.
Han har åbenlyst holdt væsentlige informationer tilbage, der bekræfter, at forbundets kurs på hjortevildtområdet var på vej ud over rampen.
Claus Lind Christensen har ligeledes stået i spidsen for en kampagne, der mere end antyder, at jægerne er årsag til råvildtsygen. Også selv om to af hinanden uafhængige vildtbiologer, har påpeget, at jægernes afskydning intet har med råvildtsygen at gøre.
Hvordan Jægerforbundet kan kalde Claus Lind Christensen for en styrkelse af hjortevildtsagen, kræver derfor en underbygning.
Her på redaktionen forstår vi det ganske enkelt ikke, selv om det naturligvis er bestyrelsens ret at placere den person i gruppen, som de mener bedst tjener forbundets sag.
Tankevækkende er det dog, at Jægerforbundets formand heller ikke selv vil redegøre for styrkelsen.
– Det er en intern sag i Jægerforbundet om, hvordan vi arbejder med hjorteforvaltning, siger landsformanden til Dagbladet-Holstebro dagen efter fyringen af vestjyske Norbert Ravnsbæk.
Det er dog betænkeligt, at formanden ikke stiller op til kritiske spørgsmål. Hjortevildtsagen er ikke et internt anliggende i Danmarks Jægerforbund, som formanden påstår.
Det er et anliggende, der berører alle danske jægere. Ikke kun dem, som via deres medlemskab af Danmarks Jægerforbund, vælger at støtte formandens kurs.
Jægerforbundet modtager hvert år et to-cifret millionbeløb fra de penge, som danske jægere indbetaler i jagtskat.
Også disse bidragsydere, hvor af langt de fleste står uden for forbundet, vil blive berørt af de tanker, som Claus Lind Christensen nikker ja til i Den Nationale hjortevildgruppe.
Med vold og skattemidler
Når Jægerforbundet taler om en styrkelse, kan det således næppe være en styrkelse af en åben og faglig debat, forbundet har i tankerne.
Styrkelsen bunder efter alt at dømme i noget helt andet.
DJ-formanden vil med sin nye placering sidde i en mere gunstig position end tidligere, når det drejer sig om at følge egen politik helt til dørs – vel at mærke uden at blive mødt af kritisk, vestjysk udvalgsformand, som mener, at den førte hjortevildtpolitik skal bygge på et uanfægteligt fagligt grundlag.
Det har ikke været afgørende for DJ-formanden i hjortevildtsagen, hvor han næppe ser det som særlig vigtigt, at det faglige grundlag svinger i takt med det politiske.
Hvis det kan gavne den politiske kurs at mistænkeliggøre de danske jægere i spørgsmålet om råvildtsygen, er det åbenlyst det man vælger. Selv om man internt i DJ-huset har en ansat vildtbiolog, der siger det stik modsatte.
Denne kurs er nu styrket.
Som medlem af vildtforvaltningsrådet kan DJ-formanden nemlig nikke ja til den rådgivning, som han allerede har nikket ja til i Den Nationale Hjortevildtgruppe.
På det område er Claus Lind Christensen og den problematiserende kurs, som han står for, blevet styrket. Og det er vel at mærke sket med vold og skattemidler.
Ifølge pressemeddelse havde bestyrelsen i Danmarks Jægerforbund nemlig fyret udvalgsformanden – som også er medlem af hovedbestyrelsen – inden bestyrelsesmødet. Beslutningen var afklaret i kulisserne og pressemeddelsen allerede skrevet.
Hvad den vestjyske udvalgsformand havde at sige, var ligegyldigt. Beslutningen var truffet inden mødet og uanset hvad man mener om indsættelsen, ligner der unægteligt et overgreb og tilmed et overgreb udført på statsstøtte.
En tilsnigelse
De danske jægere, som DJ-formanden qua sit medlemskab af Vildtforvaltningsrådet repræsenterer, er dog næppe styrket. Det tror vi ikke på – og det tror vi heller ikke, at Jægerforbundets hovedbestyrelse selv tror på.
Til gengæld er det åbentlyst, at DJ-magten samler sig mere og mere om formanden.
Fremover bestemmer DJ-formanden og ikke mindst de medarbejdere, som han har allieret sig med, hvilken politik, der skal udformes i Danmarks Jægerforbund.
Han sikrer sig også, at der ikke rejses kritiske spørgsmål til de antagelser, der ikke holder vand, når politikken bringes ind i den nationale hjortevildtgruppe.
Endelig sikre han sig opbakning til politikken, når gruppens indstilling senere præsenteres for Vildtforvaltningsrådet.
Alligevel anser vi det overordnede budskab i DJ’s information om fyringen af den vestjyske udvalgsformand for en tilsnigelse.
Hvis åbenhed, ordentlighed og faglighed er fundamentet i enhver debat, og hvordan kan det være andet – ja så er der ikke tale om en styrkelse.
Da kan jægernes nye stemme på området for hjortevildt kun betragtes, som en styrkelse af svagheden.
