Efter massiv kritik af mangel på faglig dokumentation trækker Jægerforbundet nu tilslutningen til den hjortevildtplan, som de selv har medvirket til …
Kommentar af Netnatur.dk
Lige siden sensommeren 2015 er rebet om Den Nationale Hjortevildtgruppe og Danmarks Jægerforbunds hjortevildtplan blevet mere og mere stramt. Kritikken af Den Nationale Hjortevildtgruppes arbejde har været massiv.
Onsdag d. 10. marts stod det klart for Jægerforbundet, at planen ikke står til at redde.
Jægerforbundet trækker sig fra den plan, som de har arbejdet på sammen med Landbrug og Fødevare, Danmarks Naturfredningsforening samt Dansk Skovforening.
Som beskrevet
” Som forslaget er beskrevet, kan Jægerforbundet ikke uden videre tilslutte sig det uden yderligere faglig og juridisk udredning”
Sådan lyder det fra Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.
Der er næppe tvivl om, at det er den massive kritik af forbundets manglende faglige bidrag til Den Nationale Hjortevildtgruppe, der nu slår så hårdt, at forbundet ikke har andre muligheder end at trække i land på det arbejde, som har været undervejs i mange måneder.
Manglende fagligt udspil
Den 15. marts afleverer Den Nationale Hjortevildgruppe sin indstilling til Vildtforvaltningsrådet. Men eftersom planen nu ikke længere har opbakning fra jægernes repræsentant i gruppen, må planens fremtid være yderst usikker.
Derfor må det også betragtes som tvivlsomt, hvor meget man skal lægge i følgende citat fra Jægerforbundets hjemmeside:
”Jægerforbundet ser frem til drøftelsen i rådet og vil lægge vægt på, at Den Nationale Hjortevildtgruppes anbefalinger skal hvile på et solidt fagligt grundlag, således at forvaltningen vil sikre opfyldelse af de nationale mål om flere ældre hjorte, bedre køns- og aldersfordeling, færre skader på mark/skov, flere oplevelser, større spredning og endelig en mere etisk jagtudøvelse.”
Citatet må vel betragtes som mistillid til det arbejde, der er udført. Eller i bedste fald en ommer, hvor tavlen hviskes ren og man starter forfra.
Ingenting på
Men at det er Jægerforbundet som nu kræver, at arbejdet fremover skal hvile på et solidt fagtigt grundlag er overraskende.
Det har nemlig været så som så med det faglige begrundede input til Den Nationale Hjortevildtgruppe.
Hvor lidt faglighed, der gemte sig bag arbejdet i Den Nationale Hjortevildtgruppe, blev nok allermest synlig, da Netnatur.dk valgte at bringe vildtbiolog Egon Bennetsen hjortevildtplan.
Det var denne plan, der gjorde det klart, at Den Nationale Hjortevildtgruppe og dermed også Vildtforvaltningsrådet slet ingen bukser havde på, når det gælder faglig begrundelse for de fremførte planer.
Når det kom til faglig dokumentation var de så nøgne som kejseren i ”Kejserens nye klæder”.
Dumpede i faglighed
Danmarks Jægerforbund dumpede dermed i det fag, hvor de burde stå stærkest i gruppen, nemlig faglighed.
For naturligvis var det Jægerforbundets opgave at medvirke til den biologiske faglighed, som Den Nationale Hjortevildtgruppe skulle bygge deres planer på.
Om det er positivt eller negativt eller ligefrem sørgeligt, at Jægerforbundet trods alt i sidste time indser, at planen er afsløret som studehandel uden faglig afsæt, afhænger af øjnene der ser.
Herfra anses det først og fremmest som ærgerligt.
100 spildte artikler
Ærgerligt fordi der er brugt et utal af timer på at bringe lys ind i et formørket forbund, som havde forelsket sig i sit ejet spejlbillede. Og ærgelig fordi et nødråb om mere fagligt begrundede argumenter for den nye vildtforvaltningsplan blev anset som en personlig fornærmelse. Netnatur.dk har publiceret over 100 artikler med relation til hjortevildt debatten og den adaptive vildtforvaltning, som hjortedebatten udspringer af, men ofte har det været som at banke hovedet mod en mur.
Ærgerlig er vi også på vegne af de mange mennesker, der på de sociale medier har brugt dag og nat på at argumenterer for det ene og det andet.
Og … ikke mindst er vi ærgerlig over al den splid, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har sået jægere og jægere imellem. Ikke mindst fordi det blev plantet på et ikke fagligt underbygget oplæg.
Debattørerne blev kastet ud i en meningskrig, hvor det var alles kamp mod alle. Den ene holdning kunne være lige så god som den anden, da man manglede en eller flere redegørelser for hvorfor man mente det ene forslag var bedre set i forhold til målsætningen end det andet.
Men … især er vi ærgerlig over, at al den ærgrelse, er vokset ud af planer, som slet ikke er fagligt underbygget.
Det mest ærgerlige er dog, at tilliden til den danske vildtadministration og den faglighed, den burde bygge på, har lidt et ganske alvorligt knæk.
Dumpet i redelighed
For hvor Danmarks Jægerforbund dumpede i faglighed, dumpede Den Nationale Hjortevildtgruppe og dermed også Vildtforvaltningsrådet i faget redelighed, da gruppen fremlagde deres planer uden dokumentation for, at de ville indfri de mål, som Vildtforvaltningsrådet havde formuleret.
Som en sidste og afsluttende ærgrelse i hele denne lange og opslidende sag om fremtidens vildtforvaltning skal det nævnes, at hele det juridiske fundament for planerne tilsynelandende endnu ikke er klarligt.
Den første plan fra Den Nationale Hjortegruppe – den med ønsket om indførelse af de såkaldte tvangslaug – blev trukket tilbage. Især da vi her på sitet kunne sandsynliggøre, at den var juridisk uholdbar.
LÆS MERE: Foreningsfriheden vejede tungest
Derfor er det også ærgerligt, at den nye plan tilsyneladende heller ikke er juridisk vurderet. Især da det nu er otte måneder siden, at vi her på sitet bragte artiklen om den private jagtrets ukrænkelighed.
LÆS MERE: Ejensomsretten er ukrænkelig – særligt på landet
Dengang vi der i hvert fald nogle der lo højt i Den Nationale Hjortevildtgruppe. Og det gør man måske stadig. Ikke desto mindre står den juridiske vurdering fra Bæredygtig Landbrug stadig faglig uimodsagt. Og det gør den indtil en anden juridisk vurdering kan sandsynliggøre, at arelbegræsning, kvotebestemt afskydning og indførsel af SMS-kontrol kan indføres indenfor rammerne af den danske og europæiske lovgivning.