Kendt sydafrikansk jagtbogsforfatter hævder, at Sydafrika på nogle områder er på vej væk fra den gode jagtoplevelse, som de fleste efterspørger. Men kan den danske jagtrejsebranche kende den udlægning?
Af Redaktionen
Den man elsker tugter man og der er næppe tvivl om, at sydafrikanske Peter Flack elsker sit land og den enorme indsat, som Sydafrika (SA) over de sidste mange år har udført for at genoprette landets vildtbestande.
Alligevel fortsætter Flack i sit seneste nyhedsbrev sin kritik af landets nuværende vildtpolitik og konstater at antallet af jægere, der rejser til Sydafrika, er faldende og at årsagen ligger lige for.
Baggrunden er ifølge Flack det ry, som Sydafrika har opbygget med udvikling af farvevarianter af flere antiloper samt ikke mindst opdræt af farmløver til jagt
Flack hævder, at få kyniske forretningsfolk – ude af trit med hvad flertallet af de internationale jægere ønsker – avler vilde dyr, som var det husdyr. Konsekvensen kan blive fald i efterspørgselen af jagt i Sydafrika og dermed tab af arbejdspladser i landet.
Læs også: Sydafrika fravælges af jagtrejsende
Han kommer også ind på det målrettede avlsarbejde rettet mod store horn, men indser dog, at denne udvikling ikke kan stoppes, selv om han begræder, at man avler vilde dyr alene med det formål at få dem optaget i trofæ-rekord-bøgerne.
Flere forklaringer
Også i den danske jagtrejsebranche oplever man den udvikling, som Peter Flack påpeger.
Kasper T. Andersen, indehaver af Jelling jagtrejser og initiativtager til Danske Jagtrejse Arrangører (DJA) fornemmer også, at Sydafrika ikke efterspørges så meget som tidligere.
– Jeg tror ikke, at årsagen nødvendigvis er, at spekulanter og pengemænd ødelægger markedet med fremavlede varianter af antiloper, oplyser Kasper T. Andersen, som mener, at årsagen til den vigende interesse skal forklares med flere forhold.
– Jeg tror, at markedet berøres af en form for trend. Jeg har været i rejsebranchen i 31 år og der har altid været bevægelser i markedet fra tid til anden.
– Jeg kan huske, at en overgang skulle alt, hvad der kunne kravle og gå, til Prag.
– Pludselig har alle været der og så falder markedet til ro på sit normale leje igen. Sådan tror jeg også det er med jagtrejser.
– Rigtig mange har fået taget deres safarimødom i Sydafrika og rigtig mange danske jægere har de mest almindelige afrikanske trofæer på væggen.
– Så går markedet naturligt lidt i stå i en periode, men det kommer igen og finder et naturligt leje, oplyser Kasper T. Andersen.
Peter Flack påpeger endnu engang, at den vildtforvaltning, man har i Namibia betyder, at flere jægere søger mod nabolandet, hvor jagten er reguleret i et samspil mellem myndigheder og markedskræfterne. I Sydafrika er vildforvaltningen i følge Flack overladt mere til markedskræfterne
– Det er da rigtigt, at vi i år har mærket større efterspørgsel mod Namibia og det er jo dejligt, lyder det fra Kasper T. Andersen, som kender den udvikling, der skitsere. Han oplyser dog en helt anden udviklng blandet de danske jægere.
Læs også: Namibia et stærkere brand end Sydafrika
– Der, hvor vi lige nu fornemmer den største fremgang, er dog mod det engelske og skotske marked, lyder det fra indehaveren af Jelling Jagtrejser.
Han medgiver dog, at det ry, som Sydafrika ifølge Flack har opbygget med udvikling af farvevarianter af flere antiloper og opdræt af farmløver til jagt, har været medvirkende til udviklingen.
– Jeg tror, det er korrekt, at det ikke virker fremmende for jagten, at man forsøger at fremavle forskellige varianter af dyr.
– Ej heller at man udsætter dyr i hegn, hvor de rent faktisk ikke biologisk hører hjemme eller for sin sags skyld indretter afrikanske biotoper i lande, hvor de slet ikke hører hjemme.
Som eksempel nævner Kasper T. Andersen ”Det afrikanske Texas” og dåhjortejagt i Eastern Cape i Sydafrika
I det udsendte nyhedsbrev hævder Flack, at få kyniske forretningsfolk – ude af trit med hvad flertallet af jægerne ønsker – aflever de vilde dyr, som var det husdyr. Konsekvensen kan blive fald af efterspørgsel og tab af arbejdspladser i SA.
Denne udlægninger er danske Kasper T. Andesen kun delvist i enig i.
– Jeg tror det er rigtigt, at der er tale om kyniske forretningsfolk, men det er vel ikke noget der alene gælder vores branche, det gælder over alt.
Læs mere: Trofæjægere på afveje
– Vi behøver ikke at gå længere end til vores eget landbrug, hvor avlsarbejde, mere effektiv produktion og ussel mammon i mange tilfælde sættes højere end moder natur og almindelig dyrevelfærd.
Horn til bogen
Peter Flack kommer også ind på det målrettede avlsarbejde rettet mod store horn, men indser dog, at denne udvikling ikke kan stoppes, selv om han begræder, at man avler dyr alene med det formål at få dem i rekord-bøgerne.
Men ifølge Kasper T. Andersen følger avlsarbejdet blot de almindelig markedskræfter.
– Vi skal måske som jægere kigge lidt ind ad og spørge, hvem er det, der efterspørge de store trofæer?
– Der desværre en tendens til, at jægere ikke kan få trofæerne store nok; trofæstørrelsen og det at kunne afgive skud på lange hold sættes højere end den etisk rigtige og optimale jagtoplevelse.
– Jeg har kunder, der ringer og seriøst spørger på, om de kan KØBE en guldmedalje buk.
– Det er jo ikke fremmede for de jagtetiske begreber.
– Jeg svarer som regel, at hos Jelling Jagtrejser sælger vi ikke trofæer, men gode jagtoplevelser!
Vi må gribe i egen barm og holdnings-bearbejde os selv. Der ville hverken være dåseløver eller springbukke i fire farvevarianter, hvis ikke der var kunder til at skyde dem, slutter Kasper T.Andersen.
Læs også: Hvad kritikere bør vide om jagt i Sydafrika Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 130)
