Jagt på agerhøns forbindes ofte med stående jagthunde, men kan også udøves med andre hundetyper
Af Michael Sand
Agerhøns er knyttet til det åbne land og jages mest på stub- og brakmarker samt i arealer med rodfrugt så som kartofler og roer.
Også vintersædafgrøder herunder raps kan give agerhønsene tilstrækkeligt skjul.
Skjul er nemlig vigtigt, såfremt jagten skal lykkes og hunden opnå mulighed for at sætte flokken. Kun hvis fuglene føler, de kan gemme sig i vegetationen, trykker de foran jægeren og hans hund.
I mere åbent terræn er de tilbøjelige til at lette eller løbe, uden at hunden opnår mulighed for at sætte flokken. Derfor er det vanskeligt at jage agerhøns på flade vintersædmarker, selv om hønsene gerne vil opholde sig på disse grønne fodermarker.
Ikke mange jagtformer er så afhængig af hundens format og dressurniveau som hønsejagt med stående hund.
Selv om mange stående hunde fødes med evnen til at tage stand, er der en række faktorer, som den skal lære, inden den kan anvendes til jagtformen.
Dels skal den evne at afsøge markarealet i et systematisk og veldækkende søg.
Dels skal den lære, at den ikke må gå fuglene op, før jægeren er fremme og giver tilladelse. Og dels skal den lære at forholde sig rolig i opflugt og skud.
Jagt med en veldresseret stående hund er en æstetisk nydelse, et adelsmærke for jægere og jagtkultur. Hønsejagt med en stående hund, som ikke er veldresseret, er derimod en stresset oplevelse, som ikke tiltaler mange.
Selv om de fleste forbinder hønsejagt med jagt med stående hund, er det tillige blevet populært at jage agerhøns med stødende hund – altså spaniels.
Jagtformen er ikke uden ligheder med jagten med den stående. Også her er det vigtigt, at hunden har et velskolet søg.
Såfremt hunden går for stort, risikerer den at støde vildtet uden for skudhold. Dog kan den kortsøgende spaniel ikke afsøge samme areal som en stående. Men ved jægeren, hvor hønsene ynder at opholde sig, kan man alligevel få høns på tasken eller rygsækken, når der jages med en springer- eller cocker spaniel.
De steder, hvor der udsætte mange agerhøns, afholdes der ofte jagt på drevne agerhøns. Fuglene drives fra markerne ind over levende hegn, hvor posterede jægere står klar.
Agerhøns flyver meget stærkt, og skud til drevne høns er udfordrende skydning.
Fuglene drives gerne frem ved hjælp af spaniels eller stående hunde, og bag skytterne anvendes apporterende hunde som retrievere, spaniels eller stående hunde.
En vingeskudt agerhøne kan som en fasan løbe stærkt og hurtigt fjerne sig fra nedfaldsstedet, og det gør apporteringen vanskelig.
