Jagttegn.net opgraderer deres portal for jagttegnsundervisning og tilbyder ny undervisningsbog til alle deres kursister
Af 23.06.2021 Annonce
For Jagttegn.net blev Corona-perioden brugt konstruktivt og da undervisningen blev udsat, besluttede firmaet at opgradere alt deres undervisnings – og kursusmateriale.
Den beslutning kom der en helt ny undervisningsbog ud af. Vel at mærke suppleret med en meget stor opgradering af deres E-learningsportal og firmaets anvendte PowerPoint materiale.
– Den omfattende nyudvikling i Jagttegn.net betyder, at vi nu har vores helt egen undervisningsbog, som vi kan tilbyde gratis til vores kursister
Det udtaler Klaus Thor, som er indehaver og frontfigur i Jagttegn.net
Opgradering af gratis E-learning
Jagttegn.net har anvendt en E-learningsportal i mange år, men følte, at portalen trængte til en opdatering.
Nedlukningen i 2020 satte arbejdet i gang og det endte med en version 2.0 som indebærer et nyt, moderne design krydret med ikke mindre end 1.200 nye fotos + nye tekster og mange nye, relevante spørgsmål.
– Med den nye e-learning vil træning til jagttegnsprøven blive mere spændende og forhåbentlig gøre vejen fra kursist til jæger lettere, lyder det fra indehaverne.
Meget tyder på, at Jagttegn.net har ramt plet med deres nye opgradering og firmaet oplyser, at de allerede har modtaget mange fine tilkendegivelser fra deres kursister og brugere af det nye undervisningsmateriale og herunder den den nye e-learnings portal.
– Vores kursister har virkelig taget rigtig godt imod de nye tiltag, og det kan også ses på kursisternes beståelse, udtaler Klaus Thor.
Rekord stor interesse for jagt – også blandt kvinder
Jagttegn.net oplyser, at de har haft et fantastisk forår, da de endelig kom i gang med undervisningen igen.
– Vi har haft rekordmange kursister, og håber naturligvis, at den store interesse for jagt og natur vil forsætte, og vi vil se mange nye jægere i de kommende år.
Jagttegn.net kan også konstatere, at udviklingen med mange flere kvinder på deres jagttegnshold forsætter.
– Det er en meget glædelig udvikling, at jagten også får tag i flere kvinder, da det er vigtigt for jagtens fremtid, at der er en bred opbakning for jagt blandt hele befolkningen. Desuden giver de meget seriøse kvindelige kursister meget værdi til et jagthold, lyder der fra Klaus Thor.
Skydekurser og træning
Nu er man jo ikke færdiguddannet jæger ” bare ” fordi man får sit jagttegn. Der er naturligvis masser at lære og mange gode oplevelser som venter i naturen og på skydebanerne. Her skal man jo træne til de forskellige skydeprøver, og her hjælper og udvikler Jagttegn.net også kursisterne så de får en god start.
Kursusvirksomheden tilbyder nemlig et forløb, der gør kursisten klar til haglskydeprøven.
– I løbet af tre lektioner, fordelt over et par uger, opbygger vi kursistens skydeteknik med haglgevær. Ind imellem lektionerne kan kursisterne med fordel selv træne de øvelser, de får med tørtræning og på skydebane, oplyser Jagttegn.net
Første gang på skydebanen gennemgår man de grundteknikker, der skal bruges og kursisten skyder ca. 100 skud til lerduer.
Anden og tredje gang skyder man på de tre standpladser, som indgår i haglskydeprøven.
Jagttegn.net har også stor fokus på våbenhåndteringen samtidig med at man øver skydedelen, så den grundlæggende teknik mestres.
Vil man gå på jagt med riffel, skal man igennem et obligatorisk riffelskydeforløb, inden man må gå til riffelprøven.
Kursisten skal, under opsyn af en riffelinstruktør, afgive 25 skud på en 100 meter skydebane.
Kursisten skal være fortrolig med både stående og siddende skydestillinger. Man modtager derefter et bevis på, at man har deltaget på det obligatoriske riffelskydeforløb og er klar til at gå til riffelprøven.
FAKTABOX:
For at bestå haglskydeprøven skal der afgives skud til seks højreduer, seks venstreduer og seks bagduer. For at bestå skal to lerduer i hver kategori rammes. Der må maksimalt anvendes 18 patroner til prøven
For at bestå riffelprøven skal aspiranten i valgfri skydestilling i løbet af højst fem minutter fra en afstand af 100 meter placere fem ud af seks skud indenfor en cirkel med en diameter på 20 centimeter. I forbindelse med skudafgivelsen må der anvendes lovligt optisk sigtemiddel, der er monteret på riflen, og hjælpemidler, herunder skydestok og jagtstol.
Gratis e-bog om hvordan man bliver jæger
Overvejer du at at tage et jagttegn så download e-bog og se trin for trin guide til hvordan du bliver jæger.
Jagttegn.net