Vil man have flere gamle hjorte, må man frede dem man har. Det mener Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL), som hævder, at kun spidshjorte bør nedlægges på statens arealer …
Af Redaktionen
– Det er et paradoks, at den verserende debat om kronvildt i Danmark i høj grad handler om hvordan vi kan komme til at skyde flere gamle hjorte.
– Når ønsket er flere gamle hjorte, skal man jo ikke skyde dem man har. Det siger Klaus Frimor, der er næstformand i Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL)
Foreningen har sit udspring i Vestjylland, hvor den på nogle områder er kommet i opposition til det nedsatte hjortevildtlaug, der er sammensat af repræsentanter fra hhv Danmarks Jægerforbund, land- og skovbruget samt Danmarks Naturfredningsforening m.fl.
Beregningen vælter
Det er især spørgsmålet om den ønskede fredning af mellemhjortene, der skiller vandene. Foreningen mener ikke fredning af mellemhjorte, som defineres som 6-8’endere, vil føre til det ønskede mål om flere gamle hjorte.
– Der bliver ikke flere gamle hjorte fordi man freder mellemhjortene. Tværtimod. Jagtrykket vil flyttes til lidt ældre hjorte. Når man samtidig vil skyde flere hinder, vælter hele kalkulen, mener Klaus Frimor
– Det er trods alt hinderne, som skal sørge for, at der sættes så mange hjorte, at nogle af dem når den alder, hvor de kan kaldes gamle. Det vil sige mere end fem, seks år. Intensiveres afskydningen af hinder, vil tilgangen af hjortekalve naturligvis også falde, siger Klaus Frimor til Netnatur.dk .
Kun velbegrundede fredninger
JJLL understreger overfor Netnatur, at de ikke ønsker fredninger, som ikke tager udgangspunkt i et velunderbygget problem. Derfor er det vigtigt, at man først og fremmest undersøger, hvor man står. Har man et reelt problem med manglende gamle hjorte eller ej.
– Viser det sig, at være tilfældet med for få gamle hjorte i bestanden, er det klart, at man må gribe til en eller anden form for adfærdsmæssig regulering, siger Claus Frimor, som mener, man skal holde igen med afskydningen det sted, hvor det har færrest konsekvenser. Og derfor skal man frede hjortene i statsskovene.
– Fredning af hjortene i statsskovene kan følges op med en generel fredning af brunsthjorten i september. Her mener vi, at man bør overveje at frede hjorte med 12’ender og derover.
– En generel fredning af hjorte på Naturstyrelsens arealer vil kun berøre ganske få personer. En fredning på private arealer derimod, vil få vidtrækkende konsekvenser for de berørte jordejere.
– Ikke alene vil landbrugets mulighed for at beskyde hjortevildtet blive reduceret, når de ikke kan skyde mellemhjortene, som der er flest af. En fredning af mellemhjortene vil desuden påvirke ejendomspriserne i det såkaldte udkantsdanmark, hvor benyttelse af naturens herlighedsværdier vægtes meget tungt, når ejendomme handles og prisfastsættes.
Hold på brunsthjorten
– Såfremt det ikke bliver muligt at skyde 6-8’endere vil det gå ud over priserne på mange af de berørte ejendomme, som i udkantsdanmark har det svært nok i forvejen, frygter JJLL.
Men det er ikke det eneste problem, som foreningen påpeger ved mellemhjortefredningen.
– Vi ved, at ca. 20 procent at hjortene aldrig udvikler sig til mere end 8-endere. Ved at frede den slags hjorte, vil en stor del af dem slå igennem på kommende generationer og dermed på sigt fremme en bestand af hjorte med få ender i geviret. Og det er der vel ingen der ønsker udtaler Klaus Frimor.
Men det er kun et af de spørgsmål, som JJLL rejser. Generelt savner foreningen mere viden om kronvildtet og dets indflydelse på f.eks. landbruget. Der famles i blinde og mange af de tiltag, der ser dagens lys, bunder mere i politik end de bunder i biologiske facts, hævder foreningen.
– Hvorfra ved vi, at der generelt savnes gamle hjorte i Danmark? spørger Klaus Frimor.
– Antallet af nedlagte gamle hjorte fortæller, hvad der er nedlagt, men ikke noget om hvor mange der er. Derfor burde vores diskussioner tage udgangspunkt i hvad vi ved og ikke i hvad vi tror vi ved. En løgn bliver jo ikke sand, fordi den bliver gentaget igen og igen udtaler Klaus Frimor.
Han tror på, at der er flere gamle hjorte end man generelt antager. Men gamle hjorte er mere sky og eksponerer sig ikke i dagslys som yngre hjorte har for vane at gøre. Dertil kommer, at det kan være vanskeligt at aldersvurdere en hjort alene ud fra antallet af ender i geviret.
– Gevirets antal af ender er ikke brugbart, når man skal aldersvurdere kronvildtet. En ung hjort kan være tiender som 2 årig i et område, mens en hjort med 12 ender i reglen er en “gammel” hjort på 5-6 år i vores område.
Hvis vi skal have en kronvildtbestand, hvor avlen primært defineres af ældre hjorte, skal vi derfor frede dem vi har. Altså frede dem dér hvor de opholder sig om dagen. Og det er i statsskovene, siger Klaus Frimor og fortsætter:
– Når vi alligevel tilråder, at staten skal have mulighed for at skyde spidshjorte er det ud fra et mere lavpraktisk synspunkt, da det kan være vanskeligt at nå sine afskydningsmål, hvis det kriminaliseres at tage fejl og skyde en spidshjort, fordi man tog det for at være en hind. Det mener vi ikke, kan være rigtigt.
– Alle kan tage fejl og naturligvis skal man ikke politianmeldes, fordi man kom til at skyde et forkert dyr ud af en bestand, der er vokset med 300% de sidste år med en langt længere jagttid, end den som vi har i dag.
