I svarskrivelse fastholder DCE, at tandsnitsmetoden er anvendelig. Men forklaringen får kritiske vildtbiologer samt to PHD’er i statistik til at se rødt
Af Redaktionen
DCE og Danmarks Jægerforbund mener, at der skal indsamles kæber fra nedlagte krondyr, da en tandsnitsanalyse kan fortælle, hvor gammelt det enkelte dyr er, og man ud fra disse analyser dermed også kan beregne, hvor stor en andel af de nedlagte hjorte, der er otte år eller derover.
Desværre hævder flere fagfolk, at metoden er uanvendelig. Det har de slået fast efter at de har set nærmere på en dansk undersøgelse, som netop skulle undersøge, hvor sikkert det er at evaluere den danske hjortebestand på baggrund af analyserede tænder fra nedlagte kronhjorte.
Læs også: Bombe i hjortesagen
Den rejste kritik er dog ikke taget til efterretning. Både DCE og Jægerforbundet fastholder metodens sikkerhed trods den massive faglige kritik.
Aktindsigten satte fokus på hensigten
– Københavns Universitet (KU) bekræfter, at tandsnitsmetoden virker. Det triumferede formanden for Danmarks Jægerforbund således i januar 2017 alt i mens han viftede med en skrivelse fra universitet, som kritikere dog ikke måtte se.
Claus Lind Christensens triumftog fik dog en brat afslutning. Aktindsigt afslørede, at svaret fra Københavns Universitet langt fra var en ensidig opbakning til DJ-formandens felttog for tandsnitsmetoden.
Tværtimod var det kun dele af universitets svar, som blev brugt i kampagnen, der skulle overbevise tvivlere og kritikere om, at forbundets og dets allierede havde ret, når de påstod, at tandsnitsmetoden var verificeret af Københavns Universitet.
Aktindsigten afslørede ligeledes, at Jægerforbundets henvendelse til Københavns Universitet var lige så betænkelig som DJ-formandens fortolkning af universitets tilsendte svar.
Egon Bennetsens KU- Konklusion
Stod det ikke allerede klart, gjorde aktindsigten det helt åbenlyst, at Jægerforbundet gjorde hvad de kunne for at lægge røg ud over den faglige debat.
Danmarks Jægerforbund trodser kritik
Mere og mere lignede det et desperat forsøg på at indføre den kritisable metode – koste hvad det koste vil på kontoen for åbenhed og faglig gennemsigtighed.
Men selv om DJ-formandens kampagne faldt med et brag, der gav genlyd langt ind i det politiske system, som hvert år donerer millioner til forbundet, fik det ikke forbundets øverste ledelse til at ryste på hånden.
Forbundets hovedbestyrelse fastholder stadig, at metoden er vejen frem, selv om den modtager dumpekarakter fra landets i det mindste på papiret måske mest kompetente på området.
DCE, der skal være med til at administrere tandsnitsmetoden, har heller ikke tænkt sig at lægge sig ned for de fremførte kritikpunkter.
Metoden er nemlig anvendelig, hedder budskabet i netop offentliggjort skrivelse, som er sendt til berørte lokale jagtforeninger, der havde bedt DCE svare for sig.
Læs DCE’s svar her: Aldersfordeling for krondyr
Fjerner uheldige analyser
Der skal lyde en kraftig opfordring til, at man klikker på linket herover og læser det lange svar fra DCE.
Også selv om det for de fleste uden indgående kendskab til statistik og matematik indimellem kan virke som sort snak.
Men selv om DCE’s svar kan være vanskeligt at tolke for de fleste af os, er det alligevel et forhold, der springer selv læglægmand i øjnene. Og det er DCE’s argumentation for at fjerne de data, hvor analyseresultaterne ligger meget langt væk fra krondyrenes allerede kendte alder. Dermed hæver man metodens forklaringsgrad.
Set med lægmands briller
Men hvorfor og på hvilken baggrund man vil fjerne de værste fejlskud (outliers), ja det giver DCE ikke udførlig svar på i den tilsendte mail.
Set med lægmandsbriller virker det dog besynderlig al den stund, at det er DCE som selv har indsamlet og indsendt tænderne til undersøgelse hos NINA i Norge.
Og desuden efterfølgende anvendt analyserne i rapporten Bæredygtig Kronvildtforvaltning, der flere gange har tiltrukket sig opmærksomhed, da rapporten er behæftet med flere faktuelle fejl, der kan have forplumret debatten og de konklusioner, der er udledt af rapporten.
Hvis der var forhold ved de indsendte kronvildttænder eller den tilhørende analyse af samme, som medførte, at resultatet skulle tages med forbehold, kan man som lægmand undre sig over, at det ikke blev præciseret, da man indledningsvis satte sig for at undersøge metodens sikkerhed.
Faglige kritik strammer til
Det er dog ikke kun set med lægmandsbriller, at DCE’s svar springer i øjnene.
Vildtbiolog Egon Bennetsen, der i flere artikler har rejst kritik af bl.a. tandsnitsmetodens anvendelighed, fastholder sin kritik, da han alt i alt betragter svaret som en lang gang udenomssnak, ”der bærer præg af, at man med vold og magt vil have den tandsnitsmetode”
”Man kan ikke bare fjerne outliers, medmindre man har fundet grunden til afvigelsen, og med sikkerhed kan forhindre den opstår igen”
Det hævder vildtbiologen i et af flere kritikpunker rettet mod det nye og aktuelle svar fra DCE. (se fulde svar nederst i denne artikel)
Læs også: DCE vil ikke svare på spørgsmål fra kritisk vildtbiolog
Matematikken og ikke kritikken
Dermed strammer kritikken af metoden til, selv om to PHD’er fra Århus Universitet allerede har lagt løkken om den danske undersøgelse. I en længere redegørelse påpegede de undersøgelsens usikkerhed og dermed understøttede de den kritik, som er rejst af vildtbiolog Egon Bennetsen.
Læs mere: Game Over: DJ og DCE sendt til tælling
Der er næppe tvivl om, at den rejste faglige kritik ikke kun har været oplevet som benspænd for Danmarks Jægerforbund.
I det tilsendte svar gør også DCE’s forskningschef det klart, at kritikken af metoden har betydet, at der ikke indføres obligatorisk indsendelse af kronvildtkæber.
Men det er dog ikke kritikken, der strammer rebet om metoden. Det er matematikken. Der er metodens beregnede usikkerhed, der står for skud, når de omtalte fagfolk påpeger, at metoden har vist sig uanvendelig.
Data er data
Torben Møller-Nielsen, som udover at være biolog også er jæger og aktiv debattør i debatten om fremtidens kronvildtforvaltning finder ligeledes DCE’s mail-svar til de berørte lokale jagtforeninger kritisabelt.
” Jeg holder dem (DCE red.) fast på, at de har publiceret en rapport, som på baggrund af 37 dyrs kendte alder validerer tandsnitsmetoden. Efterfølgende er det påvist, at de har anvendt en forkert metodik rent statistisk, så metoden er meget langt fra valideret med en sikkerhed på 51,8%.”
Det skriver Torben Møller-Nielsen i svar på henvendelse. (se fulde svar nederst i denne artikel)
Som fagkyndig slår Torben Møller-Nielsen det fast, at bordet fanger. Anvendt data kan ikke fjernes fra en rapport, fordi det viser sig, at den vurderede alder er helt hen i skoven i forhold til den kendte alder.
” Man kunne med lige så stor ret fjerne de data, som er bedst, hvis man ønskede at vise, at metoden ikke kunne bruges” skriver Torben Møller-Nielsen som understreger, at data er data.
” Man har målt, det man har målt. Punktum. Og målingerne passer ikke, med det resultat, man ved, er korrekt. Og det kan man ikke bortforklare med en masse fancy ord, slutter han.
Falsk høj forklaringsgrad
PHD’erne Steeen Andersen og John Vestergaard har ligeledes læst og kommenteret på DCE’s svar, som DCE har sendt til John Christensen, som udover at være administrator af Facebook gruppen “Hjortevildtforvaltning i Danmark” også er udpeget repræsentant for de berørte jagtforeninger.
Også de to PHD’er kritiserer fjernelsen af de to såkaldte outliers.
” Selvfølgelig SKAL de med – i praksis aner man jo ikke hvilke observationer, der er korrekte og hvilke, der ikke passer ind i modellen. Forklaringsgraden er og bliver 51,8 % og ikke 95,9 % skriver hhv John Vestergaard og Steen Andersen.
De to statistikere berører desuden lødigheden i DCE’s argumentation, da DCE fokuserer på en falsk høj forklaringsgrad og det ”er simpelthen ikke lødigt” skrives det.
” Dermed står vi stadig med konklusionen, at vi ikke på det foreliggende grundlag vil kunne fremkomme med noget troværdigt estimat på hvor stor en andel af dyrene, der er over 8 år” lyder konklusionen fra Andersen og Vestergaard, der understreger, at den gennemførte danske undersøgelse har vist, at tandsnitmetoden er uanvendelig til formålet
” … for os at se må være andet, der ligger til grund for at konkludere, at tandsnittene skulle være anvendelige til at predictere alderen” lyder det afslutningsvis fra de to PHD’er i statistik.
Svaret, som DCE har sendt til de berørte lokale jagtforeninger er offentligt, understreges det. Men Netnatur har dog ikke være i stand til at finde svaret på hverken DCE’s eller DJ’s hjemmeside, som der kan linkes til.
KOMMENTARER
| Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer:
Besynderligt, at man elegant undlader at gøre opmærksom på, at R2 værdien på 0,92 er en “falsk” værdi, der er fremkommet ved en anden beregningsmetode – og derfor ikke er sammenlignelig med de 0.52. De har bare at bruge metode D med R2 = 0,52!! Og det er i videnskabelig sammenhæng alt for lavt. Især her hvor der kun er en enkelt faktor – alder – involveret, bør den være over 0,95. Det er kendt alder mod antal årringe i tanden, og den bør som udgangspunkt kunne bestemmes entydigt. Det var noget andet, hvis det var en analyse af menneskers vægt, som funktion af højde. Her spiller andre faktorer, som alder, knoglebygning, madvaner, sygdom, aktivitetsniveau m.v. også ind, hvorfor man her vil stille sig tilfreds med en lavere determinationskoefficient. Alt andet er udenomssnak, der bærer præg af, at man med vold og magt vil have den tandsnitsmetode. Man kan ikke bare fjerne outliers, medmindre man har fundet grunden til afvigelsen, og med sikkerhed kan forhindre den opstår igen. Det er ligegyldigt, at man naturligvis ved, at kurven principielt bør gå igennem 0,0. Det man får frem ved undersøgelsen, er en kalibreringskurve for fremtidige målinger. Den er man naturligvis nødt til at lade flyde frit. Det kunne jo f.eks. vise sig, at f.eks. de 2 første årringe ikke kunne erkendes. Så kan det jo ikke nytte noget, at man binder kurven i 0,0. Derved “skygger” man for systematiske fejl i tandsnitsmetoden. Det lugter langt væk af, at man ved at tvinge grafen igennem 0,0, kan retfærdiggøre brugen af en regressionsformel, der giver en “kunstig” høj R2 værdi på 0,92. Og man bliver ved med, at snakke om udenlandske forhold – denne gang Spanien – som er ligegyldig for danske forhold. Det er ufatteligt, at de stadig påberåber sig en usikkerhed på 1 -2 år. Det kan enhver jo nemt forvisse sig om ikke passer. D -metoden med R2 værdien på 0,52 er ikke worst case. Det er the case. Med alle 37 punkter og med fri skæring med y-aksen. Punktum. Og dermed er metoden langtfra dokumenteret valid under danske forhold. Så simpelt er det, og dermed er hele denne studentikose rapport et forsøg på at tryne almindelig sund fornuft, og fjerne fokus fra det væsentlige. DCE har tidligere påberåbt sig, at tandsnitsmetoden er en sikker metode med en høj forklaringsgrad på 0,92. Nu har det vist sig, ar forklaringsgraden er 0,52. Så bør den omvendte konklusion naturligvis være, at metoden er uanvendelig. Det kaldes symmetri i argumentationen!
|
| Torben Møller-Nielsen, biolog, jæger og aktiv i debat om fremtidens hjortevildtforvaltning:
Jeg lægger gerne navn til en udtalelse, hvor jeg holder dem fast på, at de har publiceret en rapport, som på baggrund af 37 dyrs kendte alder validerer tandsnitsmetoden. Efterfølgende er det påvist, at de har anvendt en forkert metodik rent statistisk, så metoden er meget langt fra valideret med en sikkerhed på 51,8%. Som svar på denne kritik vil de nu ændre på antallet af data, så man kun fjerner de data, der er dårligst i forhold til at vise, at metoden kan bruges. Man kunne med lige så stor ret fjerne de data, som er bedst, hvis man ønskede at vise, at metoden ikke kunne bruges. Data er data. Man har målt, det man har målt. Punktum. Og målingerne passer ikke, med det resultat, man ved, er korrekt. Og det kan man ikke bortforklare med en masse fancy ord. Jeg synes faktisk, det er ret provokerende, at de forsøger at dække deres fejl ind under, at hvis man manipulerer data ved at fjerne dem, som ikke passer ind i det, man gerne vil vise, så ser det hele godt ud. Det er fandme fagligt useriøst og de er helt derude, hvor man kan begynde at diskutere, om man skal bringe den slags videre til instanser, som overvåger den videnskabelige integritet. |
| Steen Andersen og John Vestergaard, PHD’er i statistik:
Vi har gennemlæst DCE’s respons. Der er ikke meget nyt i skrivelsen og vi tilslutter os Egon Bennetsens bemærkninger. Akserne bør stadig byttes om idet vi i praksis forsøger at predicere alderen ud fra tandsnittene Der stilles i det nye skriv spørgsmål til hvorvidt de 2 outliers bør indgå eller ej (p.4). Selvfølgelig SKAL de med – i praksis aner man jo ikke hvilke observationer der er korrekte og hvilke, der ikke passer ind i modellen. Forklaringsgraden er og bliver 51,8 % og ikke 95,9 % (eller 91,9 % som opnås ved den omvendte regression). At udelukke outliers eller at tvinge linjen ned gennem (0,0) og efterfølgende fokusere på en falsk høj forklaringsgrad er simpelthen ikke lødigt. Dermed står vi stadig med konklusionen, at vi ikke på det foreliggende grundlag vil kunne fremkomme med noget troværdigt estimat på hvor stor en andel af dyrene, der er over 8 år. Vi kan fagligt stå inde for ovenstående statistiske analyse på det foreliggende datamateriale, hvilket må betyde, at der for os at se må være andet, der ligger til grund for at konkludere, at tandsnittene skulle være anvendelige til at predictere alderen. |
