Kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men det er ikke altid lige let at orientere sig
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
– God dag; jeg vil gerne bede om en æske .307 Winchester!
Denne sætning ville få de fleste rutinerede danske jægere til at trække på smilebåndet og overbærende fortælle den ”uvidende stakkel”, at det hedder .308 Winchester. Men i dette tilfælde ville den manglende viden sidde under hatten på den rutinerede jæger, for der findes faktisk en rand-udgave af .308’eren, der går under denne betegnelse.
.307Win kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men i mange tilfælde er der ikke megen logik og sammenhængende fornuft i de forskellige navne og kaliberangivelser.
Nogle gange får en patron navn efter konstruktøren eller produktionsstedet. Andre gange vedhæftes firmaets navn, og selve kaliberangivelsen er en forvirrende blanding af engelske tommer og europæiske millimeter, der nogle gange måles over riffelgangenes felter og andre gange over riffelgangenes fulde dybde.
Patronbetegnelserne kan groft set opdeles i tre hovedgrupper; amerikanske, engelske og europæiske, hver med deres særheder og rige muligheder for forvirring.
“America first”
Førstepræmien for evnen til at forvirre jægerne må nok gå til amerikanerne. De startede egentligt ret fornuftigt i slutningen af 1800-tallet med betegnelser, der var baseret på en blanding af våbnets kaliber målt over riffelgangenes felter, sortkrudtladningens vægt og endelig kuglens vægt.
Den enkeltskuds Springfield bagladeriffel der er kendt fra film om indianerkrigene, skød således med en 45-70-500 Government. Altså en kugle med en diameter på .45 tomme (0,458 tomme = 11,63 mm), 70 grain sortkrudt (4,54 gram) og en kuglevægt på 500 grain (32,4 gram).
Betegnelsen Government skyldes, at den blev indført som standart i den amerikanske hær (1873). Den blev fremstillet med adskillige kuglevægte fra 330 til 500 grains, så for nemheds skyld blev den generelt blot omtalt som 45-70.
Cowboy-kaliber
Betegnelsessystemet kan mange danske jægere sikkert genkende fra den patron, der er den mest anvendte i de gammeldags bøjlespændere Winchester Model 1894, nemlig 30-30 Winchester, der dog ikke brugte sortkrudt, men det dengang nymodens røgsvage krudt.
Dette logiske system blev også anvendt til den amerikanske hærs første røgsvage patron 30-40 Krag, men herefter gik det galt, da næste patron til hæren blev kaldt .30-06 Springfield.
.30 efter kaliberen, 06 efter indførelsesåret 1906 og Springfield efter det militære arsenal, hvor den blev udviklet. Værre gik det med næste amerikanske militærpatron, der i realiteten blot var en kortere udgave af .30-06’eren.
På trods af at den brugte samme løbskaliber, kaliber .30, blev den civilt kendt som .308 Winchester, da man denne gang anvendte riffelgangenes dybde til at angive kaliberen.
Logikken var altså nu helt forsvundet. Den amerikanske kaliberforvirring er endnu tydeligere, når man tænker på, at .218 Bee, .219 Zipper, .220 Swift, .221 Fireball, .222Rem, .223Rem, .224 Weatherby Magnum, .225 Winchester og .226 JDC – alle anvender en kugle med diameter på .224 tommer!
Og så er der England
Det engelske system kan groft set opdeles i to kaliberangivelser; Gauge/bore og kaliber/tomme.
Gauge eller bore betegnelsen anvendes stadig i haglgeværer, men blev også oprindeligt anvendt i forbindelse med riflede våben. Systemet bygger på hvor mange runde kugler der kunne støbes fra et engelsk pund bly.
En 12 bore har altså en diameter/kaliber der svarer til diameteren på en ud af tolv kugler der kunne støbes fra et pund (454 gram) bly svarende til ca. 18,4 mm.
Blandt andre den engelske storvildtjæger Frederick Courteney Selous anvendte en voldsom Four-to-the-Pound riffel til elefantjagt i 1870’erne, altså en 4 bore med en kaliber på 26,7 mm og en kuglevægt på godt 113 gram!
Men tomme-systemet var dog også hos englænderne det mest anvendte, med kaliberen målt over riffelgangenes felter. Således har den populære .470 Nitro Express en kaliber på .470 og en kuglediameter på .477 tommer. Den berømte .303 patron anvendte således en .311 diameter kugle.
Dette engelske system forblev ensartet og let at arbejde med indtil det gik i vasken med den underlige og unødvendige .700 Nitro Express fra 1988, som har en kuglediameter på .700 og ikke som man skulle forvente .720.
Sideløbende med Nitro Express og militære patroner lavede England dog også riffel kalibre, der anvendte kuglediameteren som navn og her er .375 HH Magnum og .416 Rigby nok de mest kendte.
Europa
Det mest logiske system er nok det europæiske, der bygger på riffelkaliber målt over felterne samt hylsterlængde begge angivet i millimeter.
I Danmark er den mest kendte af disse patroner uden tvivl 6,5×55’eren, hvis fulde navn ifølge dette system er 6,5×55 mm Svensk Mauser.
Et godt eksempel på systemet er dets betegnelse for to andre velkendte patroner; .30-06 Springfield og .308 Winchester, der på trods af tilsyneladende forskelle i kaliberangivelserne, anvender samme kugle.
Disse patroner hedder på det europæiske system 7,62×63 mm og 7,62×51 mm, altså samme kuglediameter men forskellig hylsterlængde, hvorimod det amerikanske system kan få jægeren til at tro der er tale om to forskellige kuglediametre.
Konklusion
De utroligt mange og vidt forskellige måder patroner navngives på, giver rige muligheder for forvirring og potentiel farlige misforståelser.
Kun de færreste jægere er specielt interesseret eller vidende om ballistik og ammunitionshistorie og selv ekspedienter i jagtforretninger, kan have større eller mindre huller i deres viden, så det bedste jægeren kan gøre ved indkøb af ny ammunition er formentligt, at medbringe den tomme æske fra sidste indkøb!
