Hvor er Danmarks Jægerforbund henne? Det spørgsmål rejser Kasper T. Andersen, der i et læserbrev bl.a. ser på jagt og klima
Af Kasper T. Andersen, Jelling Jagtrejser
Jeg har netop deltaget deltaget i en undersøgelse på nettet, om den almene tilstand i Danmarks Jægerforbund.
En undersøgelse med temmelig mange spørgsmål om, hvordan vi almindelige jægere ser på forbundet. En undersøgelse hvor det næsten var svært at svare negativt.
Jeg hoppede da også selv i gyngen og svarede enten enig eller meget enig på stort set alt, hvad jeg blev spurgt om!
Konklusionen på undersøgelsen må blive, at Danmarksjægerforbund klapper sig selv på lårene og konkluderer, at de er gode nok. De skal såmænd også have ros for meget og det meste af det de foretager sig.
Så sidder jeg her efterfølgende fredag aften og nyder et godt glas rødvin. Det fører ofte til gode tanker!
Nyhedskorrespondent Rasmus Tantholdt, TV2, var så pludselig synlig i en kort trailer fra en “plastik-strand” et sted i Asien.
Dette satte så pludselig gang i mine tanker på den undersøgelse jeg netop havde været igennem angående Jægerforbundets velbefindende.
Jeg fortrød, at jeg ikke revsede DJ for deres passivitet i hele klimadebatten.
Hvor er Danmarks Jægerforbund egentlig i klimadebatten? Hvordan forholder forbundet sig til plastikproblematikken, på CO2 problemerne?
Hvorfor benytter DJ ikke en oplagt chance som hele “plant et træ-kampagnen” til at profilere de mange danske jægere, som planter i hundrede-tusindevis af træer hvert eneste år i dette land?
Hvorfor jager man ikke forbundets lokalforeninger ud i skove og grøfter på lige fod med danske skolebørn og lokale borgerforeninger landet over for at rydde op?
Måske har jeg sovet i timen, men synes ikke at have observeret nogen tilkendegivelser og markeringer fra forbundet.
Det er jo ikke nok at komme med spæde tilkendegivelser i Jæger, og på forbundets website etc. Som kun læses af jægere.
Danmarks Jægerforbund må ud i samfundet på sager, der ligger lige til højrebenet.
