Det er nok de færreste, der forbinder navnet klippedue med de større byers flokke af tamduer. Her kaldes denne “tamme” variant af klippeduen ofte for en “pølsevognsgrib”
Af Redaktionen
Klippeduen (Columba livia) er stamformen til den velkendte tamdue, som er blevet opdrættet af mennesker igennem flere tusinde år, blandet andet til anvendelse som brevdue.
Undslupne tamduer har så siden hen etableret vilde bestande og er ud over ”tamdue” kendt under forskellige andre navne, som blandt andre ”bydue” og ”rådhusdue”, da de primært har etableret sig i byerne.
Den oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan variere meget fra helt hvide til meget mørke og også i mere brogede mellemformer.
Klippeduen er monogam, og parrene holder sammen hele livet. Den kan yngle hele året.
På Færøerne, hvilket er den nordligste lokalitet, er yngletiden dog begrænset til perioden fra marts til oktober. Den lægger kun to æg i hvert kuld, men den udruger så til gengæld to til tre kuld årligt.
Efter duernes parringsspil ser man lige inden æglægningen hannen ”drive” med hunnen. Så snart hun forlader reden, løber han efter hende med højt løftet hoved. Vender hun ikke om, så hakker han efter hendes hoved. Når hun er returneret til reden, begynder de at næbbes og pille hinandens hoved- og halsfjer. Denne adfærd skyldes sandsynligvis, at han prøve at forhindre, at hun bliver befrugtet af andre hanner.
Klippeduens levesteder
De oprindelige vilde bestande af klippeduen lever i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. I Europa yngler den i Sydeuropa, på De Britiske Øer og Færøerne.
Klippeduen lever, som navnet siger, naturligt på klippefyldte lokaliteter, gerne nær havet. Vildtlevende efterkommere efter tamduen forekommer desuden pletvis i store dele af verden. De findes i størstedelen af Europa, dog ikke i det nordligste Skandinavien.
Tamduerne optræder hyppigt i byer, hvor mursten og beton har erstattet den oprindelige klippehabitat; rederne placeres på gesimser og altaner samt i hulrum på ejendomme.
Uden for byerne anvendes også bygninger og konstruktioner som broer, viadukter og siloer som redeplads. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden.
Føde
Klippeduen lever af græsfrø og ukrudtsfrø.
Tamduer, der lever i bymiljøer, æder dog i vid udstrækning brødrester og andet affald. De er meget lidt sky og henter f.eks. deres føde ved pølsevogne, hvad der har givet dem øgenavnet ”pølsevognsgrib”.
Ungerne fodres i den første uges tid med ”duemælk”, et protein- og fedtholdigt sekret, som udskilles i forældrefuglenes kro. Herefter blandes føden op med opblødte frø og korn, der med tiden udgør hele opgylpet.
Kilde: dof.dk
FØLG NETNATUR.DK OG FUGLEAPP PÅ FACEBOOK
