Licenser, kvoter og arealkrav er uspiselig for de danske jægere. Det påpeger Kristian Raunkjær i leder fra 2003, som nu anvendes i debat om fremtidens jagt- og vildtforvaltning
Af Redaktionen
Skal der indføres arealkrav i forbindelse med jagt på hjortevildt i Danmark? Meningerne til det forslag, som Vildtforvaltningsområdet har indstillet overfor miljøminister Lea Wermelin, er delte.
Tilsvarende er meningerne til såkaldt forpligtende samforvaltning – også populært kaldt for tvangslaug – til debat.
Skal den såkaldte danske model fastholdes eller er jagten og vildtet bedst tjent med kvoter og licenser indenfor store forvaltningsmæssige områder? Evt. med inspiration fra andre lande.
Danske jægere har i jagtgrupper på de sociale medier testet holdningen og Kasper Engsbye har netop taget initiativ til, at der indsamles underskrifter, der skal påvirke politikerne og dermed forhindre, at den danske jagtmodel – grundlæggende styret af lokale og nationale jagttider – erstattes af et nyt jagtsystem baseret på arealkrav, kvoter og forpligtende samforvaltning etc.
Læs også: UNDERSKRIFTER SKAL BREMSE AREALKRAV
For mange er det vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af arealkravet og endnu mere vanskeligt at gennemskue hvordan licenser og kvoter og forpligtende samforvaltning baseret på adaptiv tankegang vil påvirke jagten og vildtet.
Der er dog ikke noget nyt i tankerne.
Ønsket om at indføre arealkrav, lisenser og kvoter har floret i de jagtpolitiske kulisser i årtier.
Det påpeger Kasper Engsbye, som på de sociale medier har fremlagt kopi af en leder, der viser, at den første formand i Danmarks Jægerforbund afviste de “nye tanker” i døren i 2003.
– Licenser, kvoter og arealkrav er uspiselig for de danske jægere, påpeger Kristian Raunkjær i januar måned 2003.
I 2003 var situationen dog en helt anden end i dag. Omkring årtusindeskiftet blev der nedlagt omkring 4.000 krondyr. I dag skydes der omkring 9.000-10.000 krondyr årligt.
Kristian Raunkjærs leder skal ses i lyset af, at der ikke var det antal krondyr, som mange på det tidspunkt mente der burde være.
Læs f.eks. nedenstående artikel fra 2008, hvor der skrives
I dag er den generelle holdning nærmest den modsatte. Bestanden skal ikke være større. Tværtimod.
Men ønsket om at indføre arealkrav, licenser og samforvaltning lever stadig videre i dele af det danske jagtmiljø, selv om tankerne også i dag har mødt massiv modstand fra biologer og debatterende jægere.
