Det lyder som den rene aprilsnar. Men det skulle være ganske vist. En kronhjort forvildede sig ind hos T-Hansen i Hjørring. Først en halv time senere forlod den atter butikken.

Af Redaktionen

“Butikspersonale og kunder måtte lørdag formiddag kort før klokken 11 springe om ikke for livet, så i hvert fald lynhurtigt til side for ikke at komme til skade, da en kronhjort pludselig kom løbende ind gennem hoveddøren hos T. Hansen på Frederikshavnsvej i Hjørring.”

Det skriver Nordjyske.dk

– Jeg troede først, det var en hest, men fik så set geviret. Og lige i hælene på dyret kom der en jæger løbende. Han havde set dyret ude på Frederikshavnsvej og var fulgt efter det ind i butikken. Det forklarer souschef Martin Pedersen, T-Hansen i Hjørring.

I følge Nordjyske var hjorten sandsynligvis løbet over Frederikshavnsvej, hvor den var blevet så forskrækket, at den løb ind i butikken.

Det var ikke så nemt at få hjorten ud af butikken. Bla. en bil stod i vejen ved bagudgangen.

Til sidst lykkedes det dog ved hjælp af en stige, at få hjorten dirigeret i den rigtige retning og ud af butikken.

– Fra T-Hansens løb kronhjorten over mod EUC Nord og Vendiaparken i Hjørring, hvor der er et lille skovområde, og her forsvandt dyret.

Den usædvanlige episode varede op mod en halv time.

På Nordjyske.dk kan man se også se billeder fra den usædvanlige hændelse.

Læs mere: Kronhjort skabe ravage i T-Hansen butik

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version