Politiet i Ystad har anholdt en person mistænkt for krybskytteri …
Den mistænkte blev stoppet af politiet ved Hjularöds Gods i Skåne natten mellem 1. og 2. juledag. I bilen havde han en nedlagt dåhjort.
Manden er flere gange observeret forskellige steder i det sydøstlige Skåne. Politiet mistænker ham for at stå bag flere forseelser, blandt andet for at have nedlagt en kronhjort samme sted.
Det svenske politi vil ikke oplyse flere detaljer i sagen ud over at de vil oplyse, at det var trofæer og ikke kød, som krybskytten gik efter.
Manden er ind til videre anbragt i varetægtsfængsel.