Indtægterne fra turistjagt alene kan næppe redde truede dyrearter eller sikre vigtige naturrigdomme. Men hvis hver verdensborger betalte 65 kroner pr. år, ville vi ifølge ny rapport, kunne bremse den destruktive udvikling
Turistjagt er efterhånden blevet anerkendt som en væsentlig bidragsyder til bevarelse af vigtige globale naturområde samt truede dyrearter. Selv uden for jægerkredse sætter man i dag stor pris på jægernes support til den globale naturbevarelse.
De steder på kloden, hvor naturens værdier kan konverteres til amerikanske dollars, betragtes naturen som en ressource, der skal beskyttes som enhver anden indtægtskilde. Men bidraget fra de jagtrejsende alene, kan næppe bremse den udvikling, der er i gang.
Desværre forsvinder der hvert år nye dyrearter ligesom vigtige naturområder er under et meget stort pres fra 6 milliarder mennesker, der ikke alene bliver flere og flere, men også ønsker mere og mere. Sort ser det ud, hvis man på naturens og de vilde dyrs vegne tager de realistiske briller på.
Men faktisk er det ikke så meget der skal til, for at bremse udviklingen og sikre klodens naturrigdomme.
Hvis alle på jorden gav 65 kroner til naturen, vil det redde verdens truede dyrearter og beskytte en god del af verdens naturområder.
Det er konklusionen i en ny rapport fra en international forskergruppe, fortæller professor Neil David Burgess fra Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima til Videnskab.dk.
For en borger i den vestlige del af verden vil denne investering være overkommelig al den stund, at det ikke koster mere end en burgermenu med cola og pomfritter. Men for mange andre verdensborgere ser det helt anderledes ud. Her vil et årligt bidrag på 65 kroner svare til op til flere dages arbejde. Vel at mærke for de heldige, som har et arbejde. F.eks. vil en landarbejder i Sydafrika, der arbejder til mindstelønnen, skulle betale omkring 10% af sin årlige indtægt til verdens dyre- og naturbevarelse
Ikke desto mindre er 464 milliarder kroner om året, svarende til 65 kroner pr verdensborger, det der ifølge den nye rapport skal til, hvis vigtige naturområde og truede dyrearter skal bevares.
” For at redde verdens truede arter og sikre de vigtigste naturområder skal der altså findes, hvad der svarer til 65 kroner fra hvert eneste menneske på jorden, fortæller professor Neil David Burgess og fortsætter:
“Vi har beregnet, hvad det kommer til at koste verdenssamfundet at nå 2020-målene. Vores regnestykke viser 80 milliarder amerikanske dollar, hvilket svarer til godt 464 milliarder danske kroner om året,”
“Man skal huske, at Jorden kun har 25 procent af sin oprindelige natur tilbage. Vi skal bruge 17 procent af den, så vi kan ikke vælge imellem særligt mange områder. Desuden er det helt store spørgsmål jo: Er 17 procent overhovedet nok?,” spørger Neil David Burgess.
Det er især bevarelse af vigtige naturområder, der belaster den “globale naturskat” , såfremt en sådan blev indført. Bevarelsen af truede dyrearter kan gøres for “kun” 23 milliarder årligt.
“Det skal forstås på den måde, at en art går én rødlistekategori længere væk fra udryddelse – altså fra at være kritisk truet til truet, truet til sårbar eller fra sårbar til ikke-truet,” forklarer Neil David Burgess.
Danske jægere, både dem der rejser og dem der alene driver jagt i Danmark, betaler allerede langt mere til naturbevarelsen end 65 kroner.
Mere spændende er det derfor om offerviljen i den øvrige del af befolkningen er til stede. Prisen for at sikre truede dyrearter og bevare vigtige naturområde for kommende genrationer er i hvert fald kommet på bordet … Men hvis ikke velfærdsdanskeren vil støtte projektet med det, der svarer til en halv times arbejde, bliver det nok meget vanskeligt at få en sydafrikansk landarbejder med til at betale op til 10% af sin årsindtægt til bevarelse af verdens vigtigste naturrigdomme.
