Naturen er ikke en zoologisk have og skal betragtes som et stort sammenhængende system. Det hævder Richard Boers, DLS som i læserbrev stiller skarpt på biodiversitet, økonomi og social anstændighed i den aktuelle naturpolitik
Af Richard Boers, Dansk Land og Strandjagt (DLS)
Biodiversitet er noget, vi alle burde gå ind for.
Undersøgelser viser, at insektlivet går tilbage i rask tempo, og derfor går også andre arter tilbage. Naturen er nu engang et system, der hænger sammen. Det er måske noget vi som mennesker glemmer. Ligesom vi glemmer, at vi selv er en del af naturen.
Men lad os blive enige om, at biodiversitet er vigtigt for os jægere.
Vores livsstil hænger tæt sammen med naturen. Vi tilbringer meget tid i naturen, hver på vores egne måde (jagtform), vi ”høster” fra overskuddet.
Ja, ”høster” i gåseøjne, da høst er noget, der har at gøre med afgrøder. Ud over dette, er de fleste jægere meget afhængige af landmændene for at komme på jagt. Det er trods alt dem, der har arealerne.
Omkring 60% af Danmark er udlagt til landbrugsjord. Danmarks areal er 42.933 km², 60% = 25,759.8 km² hvilket er lige med 2,575,980 Ha. landbrugsjord. Resten, 40%, er by, veje og statens arealer, eller bare alt andet end landbrugsjord.
Forslag der er omkring biodiversitet.
Nu er EU kommet med en ide. For nogle er det en glimrende ide, for andre ret så glimrende.
EU vil gerne udtage 4% af landbrugsarealet til natur, UDEN kompensation for landbruget. For at sætte arealet lidt i perspektiv er der tale om 103,039 Ha. Landbrugsministre i EU skal snart stemme om det.
DJF, DOF og Dansk Biavler Forening er kommet med et forslag, meget lige EU’s.
Her er der tale om 5% (= 128,799 Ha.) der skulle tages ud. Vel og mærke, også under tvang! Hvad vil man opnå?
Ja, et hvert hjørne hjælper, eller gør det? Der skal lige bemærkes, der er ingen der ved, hvordan, eller hvor, arealerne skal tages ud. Hvad med hegn og remiser, går de ind, i de 4%? Mange spørgsmål, få svar, store omkostninger.
Når nu snakken falder på omkostninger, så kan vi næsten ikke komme udenom Naturnationalparker. Parker, som til samme ikke når den arealstørrelse, som man vil tage ud af landbruget.
Naturnationalparkerne i Danmark
I juni 2020 indgik regeringen en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at igangsætte forberedelsen af naturnationalparker i Danmark.
Hen over de næste 3 år vil der blive etableret naturnationalparker, hvor både forskere, de landsdækkende interesseorganisationer og de lokale brugere vil blive involveret i planlægningsfasen. Kilde: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalparker/
Når vi nu tager en delsætning ud, ” hvor både forskere, de landsdækkende interesseorganisationer og de lokale brugere vil blive involveret i planlægningsfasen”. Så vidt bekendt, er jægerne og lystfiskere ikke med som interesseorganisationer!
Andre muligheder, end det statslige?
Hvor fører så vejen henne med dette sidespring? Det skal vel ikke handle om rewilding? Nej, det skal det ikke. Men, der er afsat 888 millioner kroner af til det. Vejen fører derfor til økonomi. Og som bekendt, ”money makes the world go round”.
Men tilbage til sporet, biodiversitet er et ret omfattende emne.
Desværre er der grupperinger der synes at tvang er vejen frem, for at opnå et mål. EU’s forslag er et lysende eksempel på det. Hvordan er de kommet til den beslutning? Hvad gør lobbyister på den miljøradikale gren bedre end de mere jordnære?
Indtil videre, har det vist sig, at en del ”forskning” er manipuleret, og så tager man alligevel udgangspunkt i denne ”forskning”. For os jægere er der arealkrav for hjortevildt, den famøse rapport DCE106 (og mon ikke, der kan findes flere?) som spænder ben for både jægere og landbruget.
I mellemtid er det jægere, landmænd, eller en kombination, der laver tiltag for mere natur. For en stor del, betalt ud af egne lommer. For, hvordan vil vi have biodiversitet? Skal det være koncentreret i enkelte parker, hvor man skal køre en ordentlig tur i bilen, eller skal det være spredt ud over hele landet? Som nævnt før, naturen er et større sammenhængende system, derfor er den sidste model bedre.
En naturnationalpark kan måske sammenlignes med en ZOO? Der er også en stor biodiversitet, både planter og dyr. Mange er så invasive, men heldigvis er de hegnet/i bur, men det ser vi lige bort fra.
I det åbne land, skal vi kunne se dyrene i hele Danmark! Mange dyr har trange vilkår, hare, agerhøns, vadefugle som vibe, spove, markfirben mf.
Hjælper det at frede dem? Nej, det gør det ikke!
Fredningsværktøjet er et værktøj som kan bruges midlertidigt, men ikke i længden, hvis man ikke gør noget med biotopen. Så trækkes pinen bare endnu længere ud.
Danmark er et landbrugsland med dertil hørende flora og fauna. Udfordringen er bare, at moderne teknikker ikke er med til at holde på disse arter.
Nu kunne disse teknikker og driftsformen være en god grund for beslutningstagere at tage de beslutninger de tager nu. Men hvorfor bruge pisk!? Hvorfor ikke en gulerod? Hvorfor skal staten ind og råde over ens ejendom uden kompensation?
Men hvad er så de økonomiske konsekvenser, eller, hvad kan de blive til?
Lad os lige opremse nogle tal;
Areal, som EU gerne vil tage ud af drift, = Ca. 103.000 Ha.
Gennemsnitspris på en Ha. landbrugsjord = 155.000 kr.
Værdi af dette = 15,965,000,000 kr.
Det vil sige, landbruget har investeret knap 16 milliarder kroner i jord, jord, de lige pludselig ikke har råderet over! Og 0,00 kr. i kompensation. Hvem der skal betale vedligeholdelse af disse arealer, hvem ved?
Imidlertid kan man være sikker på at skattefar kræver beskatning af disse arealer. Det hele i biodiversitets navn. Nu er der også nævnt, at der bliver afsat 888 millioner kroner til NNP’er (Natur National Parker). Følgende er på bedding; 1. Almindingen 1.150 Ha.
2. Tranum 2.700 Ha.
3. Stråsø 3.500 Ha.
4. Fussingø 833 Ha.
5. Gribskov 1300 Ha.
Tilsammen: 9483 Ha.
Kilde: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/naturnationalparker/
Dette betyder, at der bliver brugt, hold nu fast, 843.615 kr./Ha.! Selvom budgettet er for tre år, så er det stadigvæk 281,205 kr./Ha. /År.
En mulig løsning
Kunne de penge virkeligt ikke bruges på en mere kreativ måde, en måde der gavner hele landet? Var det ikke en ide, at belønne landbruget for tiltag for vildtet? Vildtstriber, som det er nu, med hektarstøtte, OG lidt ekstra for at gøre noget for naturen i hele landet! Mon ikke det fremmer jægernes og landbrugets anseelse?
Mon ikke det er vejen frem? Det kunne gavne os jægere, der elsker fuglejagt. Vildstriber, som fungerer som korridorer, lidt ligesom de gammeldags markveje eller hegn, en ny remise her og der. Bare mere grøn, eller farverigt, på grund af blomster. Insekter kan trække som det passer dem, harer kan komme rund, og så videre. Gulerod, i stedet for pisk. Frivillighed og fællesskab.
