– Et historisk og katastrofalt brud, lyder det i et læserbrev af Søren Stenhøj, som mener, at Danmarks Jægerforbund bør trække sin nye hundepolitik tilbage
Læserbrev af Søren Stenhøj tidl. formand for Dansk Breton Klub 2010-2020
Udtalelse i anledning af Danmark Jægerforbund arbejde for at bryde samarbejdet med alle formelle jagthunderacer september 2021.
Danmarks Jægerforbund slår (igen) hånden af den stående jagthund?
Et historisk og katastrofalt brud – hele paletten rundt!
Dette indlæg er en redigering/opdatering af en pressemeddelelse, som jeg fremsendte i udkast til Danmark Jægerforbunds (DJ) formand Claus Lind Christensen (CLC) i august 2017.
Anledningen var et oplæg med DJ, som medunderskriver, hvor det fremgik, at DJ ønskede at nedlægge og dermed udtræde af Dansk Jagthundeudvalg. (DJU red.)
10 minutter efter at e-mailen var blevet sendt, havde jeg formanden i røret, der bedyrede, at DJ på ingen måde ville fravælge den stående jagthund.
Vi havde en længere dialog, hvor CLC til stadighed gik meget op i, om jeg anså ham for at lyve! Det skal jeg undlade at kommentere på her. Papirerne talte for sig selv!
CLC og hovedbestyrelsen fik dengang kolde føder, da fakta kom på bordet.
Søren Stenhøj, tidigere formand for Dansk Breton Club, er forfatter til dette læserbrev om ny hundepolitik i Danmarks Jægerforbund. Foto: Privat
Dansk Hunderegister kunne oplyse, at der på daværende tidspunkt var registreret 27.600 stående jagthunde i Danmark. Flere hunde var nok ikke dødmeldt korrekt, men bare 60 % udgør en andel på over 16.000 individer. Og, her skal jeg påstå, at 80 % af disse hunde bor hos danske jægere.
DJ fik lov til at indtræde – på en fribillet – i den nye organisation Stående Jagthunde i Danmark (SJD f. 1/1 2019), og fik ovenikøbet særrettigheder.
DJ’s nye udmelding tyder på, at involvering i seriøst hundearbejde ikke matcher DJ’s profil, hvor jagten og den danske jæger er blevet erstattet af naturforvaltere og -regulatorer.
Her gengives et uddrag fra den ej offentliggjorte pressemeddelelse fra 08/2017.
”Efter flere år med en massiv indsats for markvildtet – agerhønen og haren – hvor DJ sammen med folk, der især har baggrund i den stående jagthund, har gennemført optællinger i det ganske land, takker man pænt af og dropper de stående jagthunde og deres jægere.
Dette uagtet, at de stående jagthunderacer i Danmark udgør over 12.000 individer, og hvor hovedparten bruges på almen jagt. Endda som veltrænede jagthunde via arbejdet i de lokale jagtforeninger.
DJU´s jubilæumsskrift kan findes på http://www.danskjagthundeudvalg.dk/images/stories/PDF/2012_jubilaeumsskrift.pdf
Det kan kun undre, at ledelsen i DJ vælger den stående jagthund fra.
Den stående jagthund har ellers været den almene jægers foretrukne jagthund i over 100 år. Så glade var man for den stående jagthund, at de gamle jagtforeninger sammen med Dansk Kennel Klub i 1937 stiftede Dansk Jagthundeudvalg (DJU).
DJU fik til opgave at strukturere de særlige prøveformer, som stille og roligt var etableret til gavn for avlen af jægerens hund. Nu hopper DJ af uransagelige grunde fra, og trækker dermed de lokale jagtforeninger ud af dette strukturerede arbejde.
De lokale jagtforeninger er det sted, hvor den stående jagthund i dag får finpudset sine færdigheder. Hvor skal motivationen for dette arbejde komme fra fremadrettet, når DJ´s ledelse har fravalgt den stående jagthund?
Er DJ´s ledelse overhovedet vidende om, hvor stort aktivitetsniveauet er, og at over halvdelen af de 8.000 starter på anerkendte avlsprøver er prøver arrangeret af Danmarks Jægerforbunds kredse?
Dette uundværlige netværk vil efter kort tid at gå i opløsning, da ingen kan forvente, at græsrødderne fra de lokale jagtforeninger bare lige smutter over til det ”nye” FJD (SJD), som entydigt skal forankres i specialklubberne og åbenbart skal stå for alle anerkendte prøver for de stående jagthunde.
Har DJ´s ledelse overhovedet ingen føling med sine medlemmer?
Enhver med et minimum af kendskab til den almene jæger og hans hund ved, at det netop er teamets samlede præstation, som gør jagterne mindeværdige, og som igen og igen motiverer til at skabe en bedre jagthund.
Her skal jeg især fremhæve de store kontinentale racer, som til fulde udfordrer sig selv inden for jagtens mange facetter, med markprøver, Vand & slæb, fuldbrugsprøver med indbygget ræveslæb og meget mere. Og, det skal i samme moment ikke glemmes, at pointere og settere tidligere var en naturlig del af skyttens hundehold.
Onde tunger påstår, at det netop er pres fra de apporterende og stødende racer, der har fået DJ´s ledelse til at fravælge 80 års struktureret hundearbejde.
Det må da være brødnid af værste skuffe. Uanset hvilken type jagthund, der anvendes, bør DJ bakke op om strukturerede tiltag for disse racer. Så måske handler det bare om, at de bagvedliggende specialklubber skal tage en snak med DJ om etablering af et struktureret samarbejde. Hvis ellers DJ er til at få fat i.
DJ promoverer gerne gode råd omkring sikkerhed på jagt. Det kan derfor undre, at DJ nu ender med at skyde sig selv i foden. Det vil tjene DJ´s ledelse, at forbundet gør initiativ til at trække oplægget tilbage, og så lade græsrødderne og specialklubbernes medlemmer om at drøfte strukturændringer, såfremt der er behov for det.
Men, måske er DJ´s ledelse kun til jagt på hårvildt og højtflyvende klapjagtfasaner?”
Som afslutning skal jeg blot konstatere, at det er beskæmmende, at fravælgelse af seriøst arbejdende specialklubber for jagthunde kan iværksættes af DJ’s ledelse lige efter repræsentantskabsmødet 09/2021, hvor det på ingen måde var en del af mødets dagsorden. DJ skal måske overveje at skifte navn i lighed med Hviderusland.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
