Sprossefredning og godt naboskab fører til voksne hjorte, hævder Michael H. Søby i tilsendt læserbrev som her kan læses i opsætning UDEN  løbende kommentarer fra vildtbiolog Egon Bennetsen  

Netnatur.dk – redaktionens bemærkning til opsætning af aktuel læserbrev

Nedenstående læserbrev, som vi med tak har modtaget fra Michael H. Søby, kommer omkring en række af de emner, som vildtbiolog Egon Bennetsen (EB) her på siden har skrevet om fremtidens forvaltning af kronvildt. Vi har tidligere – af hensyn til forståelsen og læsbarheden af de mange debatter – valgt at lade EB kommentere på læserbrevets fremlagte argumentation undervejs. Disse bemærkninger er fremvævet med EB. 

Desværre har flere – mod hensigten – fundet det forstyrrende for læsbarheden, at se de anmærkede kommenterer, hvorfor vi her bringer Michael H. Søbys artikel, som den er leveret uden EB’s bemærkninger, som dog stadig kan læses i ovenstående aktive link.

Tekst og foto: Michael H. Søby 

Det er med glæde jeg læser dine sidste aktikler på Netnatur.

At kalde det et karaktermord er nok lige i overkanten, men med dette opslag fra dig i 2010 (vedhæftet fil) konkluderer du, at der vil være ca. 10 stk. kronvildt i området efter trærydning til testcenter. Jeg påpeger jo blot, at du tog fejl.

Om du så dengang i 2010 overdrev for at fremme forståelsen, for ikke at blive nabo til et testcenter, kan jeg jo kun gætte på.

Nu har vi skrevet frem og tilbage om forvaltning af vores kronvildt, hvor du står stejl på, at jagtloven er nok for at få gamle hjorte, som I har i Thy.

Jeg siger, at det er statsarealer, der bærer det meste af skylden for, at I har de store hjorte deroppe.

Jeg kan med glæde se i din artikel, at du faktisk efter lang tids benægtelse er kommer frem til det samme som mig.

Citat: “hvis man virkelig skød 20 store hjorte på Statens områder var det slut med voksne hjorte i området”.

Så Thy modellen dur – ikke pga. jagttiden, – men pga. Statens kvoter.

Læserbrev sætter fokus på naboskab og gamle hjorte
Foto: Michael H. Søby

I Søby området har Staten kun ca. 220 ha udlejet jagt (2 hjorte). Hvis du er betænkelig ved, at de sætter kvoten op i Thy, hvordan tror du så det er ved os med over 5000 ha kerneområde med fri afskydning af store hjorte ?

Fremfor at nedgøre Staten og deres medarbejdere, skulle du være glad og stolt over at have en ejendom i dette fantastiske naturområde med fri adgang overalt, ligesom jeg er for at have et sommehus deroppe.

Den midtjyske model:

Vi har i 10 år (5 år ved lov) haft sprossefredning ved os i Søby brunkulslejer (1.500ha), med de tilstødende skove og hedearealer er vi oppe på 5500 ha i dette område. Kronvildtbestanden er på ca 700 stk. spredt over området.

Vi skød i 2012 ca. 100 hjorte og 50 hinder – hovdeparten små hjorte.

Når man skød en 10´ender var den stor/gammel, for det var et under, hvis en hjort blev over 4 år, da alt fokus desværre kun var på hjort/trofæ.

Dengang var bestanden på ca. 350 dyr og området med optælling af de afskudte 100 hjorte var på kun 2.000 ha.Dette var en konsekvens af manglen opbakning af sprossefredning af frivillighede vej.

Nu skriver vi 2018 og sikke en udvikling dette område har været i gennem, ikke kun pga. sprossefredning, men også menneskelig adfærd i forhold til  jagt på kronvildt.

Følgende 4 emner har haft stor betydning for denne udvikling:

Rigtig godt naboskab

Jagt på tværs af skel

Ærlighed omkring hvad man skyder

Åben sind for ændring af jagtform

Om man skyder dem i brunsten eller efter er for os ligegyldigt, da det er antallet af hjorte man nedlægger om året der tæller.

Ved begger modeller bliver der skudt hjorte af alle årgange. Vi har valgt at skyde dem på anstandsjagt i 1 mdr. og så derefter give det ro til 2 trykjagter i nov og dec. Her skyder vi kun hind, kalv og spidshjort – store hjorte er total fredet. På de jagter kunne der hver gang skydes over 10 store/gamle hjorte.

At EB mener at man skyder alle de store hjorte pga. brunstjagt, er bare ikke rigtigt. Måske i en naturpark som Thy, da de er mere dagaktive pga. jagtfrie områder.

Ved os er de nataktive og folk har nok i kun at skyde én hjort. Dette er en form for moralsk kvorte, som er rigtig sundt, hvilket kun bliver styrket af at man har et godt naboskab og er ærlige omkring afskydning.

Vi har sidste år skudt 28 hjorte over 10´ender og 204 hind og kalv. Vores bestand er ca. 60% hind og 40 % hjorte, hvoraf vi har ca. 10 til 15 gamle hjorte på 8 år og derover. Man skulle tro, at området vil blive overbefolket af hjorte, men dette antal har næsten været uændret de sidste 3 år samtidig med at alderen stiger på hjortene.

Brunstområet var tidligere på ca. 1500 ha, nu oplever vi brølende hjorte på hele området på de 5500 ha. Dette går jo fint i tråd med Vildtforvaltningsrådets målsætning om, at kronvildtet skal sprede sig til nye egne. Hvordan de så kan mene, at dette skulle kunne ske uden at bestanden stiger, er svært at forstå.

Fremtiden

Det er jo klart at, hvis du freder alle de små hjorte bliver det svært at nå 5% andel af gamle hjorte. Men ved os er det antallet af hjorte, der tæller, altså en ligelig fordeling imellem kønnene. Vi kommer ikke til at have mange gamle hjorte på 12 år, da et flertal af jægere incl. mig selv er godt tilfreds med at skyde en hjort på 8 år.

Hvis man ønsker 12 års hjorte, så lav en total fredning af dem i Thy og Oksbøl (krondyrsreservatet), så kan folk se dem der. Tror næppe at hr. og fru Danmark kan se forskel på en på 12 års eller 6 års hjort.

Og hvis folk så mener, at vi skal have store hjorte for, at brunsten skulle starte tidligt og dermed større kalve, så er dette faktuelt. Men desværre bliver dette problem løst ved alle kalvereguleringerne da hinden går i brunst 4 uger efter kalven er væk, hvilket også er faktuelt.

Ang. tandsnit har jeg kun at sige, hvor ville det være interessant at se om de hjorte i Thy er så meget ældere end dem ved os. Trofæmæssig er de meget større pga. gener fra Dyrehaven.

Hvis tandsnittet er den mest præcise måde at sætte alder på et krondyr, hvorfor så ikke bruge dette? Alle lande omkring os bruger dette. Hvis vi ikke leverer noget brugbart data, så får vi bare mindre jagttid på dem.

EB mener at sprossefredning er hul i hovedet, fordi at hvis der kommer 3 hjorte ud til en jæger, så er han tvunget til at skyde den største 12´ender frem for de 2 dårlige 6- og 8´endere. I den perfekte verden er dette rigtigt, men fakta er, at 9 ud af 10 skyder 12´enderen med eller uden sprossefredning. Og nogle ganske få ville skyde alle 3, hvis det var lovligt.

Er sprossefredning det rigtige værktøj til forvaltning af kronvildt? Nej. Er det det bedste alternativ for at dæmpe jagttryk på hjort hvor alle kan finde ud af ? Ja.

Læserbrevsskribenten Michael H. Søby mener ikke fredning af hjorte, som ikke har mindst fem sprosser på den ene stang vil betyde, at man dermed freder ældre og trofæmæssigt svagt udviklede hjorte. I området omkring Brunkuldslejrene ved Søby, som er hans referenceområde, har han kun kendskab til en ældre hjort med kun 8 ender.

Nu har vi haft det i 10 år og vi har ingen 8´ender, der kommer til hinderne i brunsten. Efter EB´s udregning skulle 20% af alle hjorte ikke bliver mere ind 8´ender! Mon dog!

Jeg er kun vidende om én gammel 8´ender hjort på over ca. 7 år (foto 8´ender). Så for mig er dette ikke et argument for at dette skulle degenererer bestanden.

Når man som os er ved at få fyldt alle årgange på hjorte op, så skal man jo til at finde en afskydningsmodel på unge hjorte. Dette er hjortegruppen fuld ud opmærksom på og der arbejdes på en holdbar løsning.

Men en ting er vi trods alt enig om EB og det er, at fuld jagttid på hjorte ikke er vejen frem, men om man vælger den løsning, vi har i Søby, Thy eller Oksbøl modellen, vil det få os den rigtig vej. (foto hjort ved sø)

God jul.

Michael H Søby

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version