” Slå lige koldt vand i blodet”, lyder opfordringen fra læserbrevskribent, som mener minister reagerer overilet, når han ønsker danske vildsvin udryddet for at minimere risikoen for afrikansk svinepest
Læserbrev af: Andreas Bryld Hansen
Undrer mig over sådan en nidkærhed vedr. vildsvin.
Der findes syd for den dansk-tyske grænse rigtig MANGE vildsvin (i tusindvis). Går på jagt efter dem dernede.
I Tyskland har man har lært at leve med dem og jeg har endnu ikke oplevet, at et eneste vildsvin har haft svinepest eller andre sygdomme.
I Tyskland går man grundigt til værks. Når et vildsvin bliver skudt SKAL der udtages blodprøve samt vævsprøver af vildsvinet, som afleveres til kontrol. Man må ikke slagte grisen færdig, før man har svaret fra dyrlægekontrollen.
Læs mere: Minister vil danske vildsvin til livs
Min jagtkammerat i Tyskland har skudt omkring 1.500 vildsvin, og han har endnu ikke oplevet, at nogen havde sygdom i sig.
Heller ikke dem jeg har skudt har fejlet noget, og kontrollen med vildsvin er som nævnt rigtig god i Tyskland, så slå lige lidt koldt vand i blodet.
Jeg synes selvfølgelig det er ok med jagt på vildsvin i Danmark, også efter mørkets frembrud. Ellers får man ikke et eneste vildsvin, idet de som udgangspunkt er natdyr.
Blot et lille indlæg set fra min side.