“Det er ikke nogen kunst at få gamle hjorte. Kunststykket består i at finde en afbalanceret løsning, der harmonerer med naturen, miljøet, samfundet og økonomiske interesser” Det hævder Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL)
Af Jysk Jæger- og Landbrugslaug (JJLL)
Desværre er de forslag der har set dagens lys fra Vildtforvalningsrådet, samt forslag der overraskende, og ganske pludseligt er dukket frem fra en enkelt regional hjortevildtgruppe, ikke i harmoni med den overordnede målsætning formuleret af samme Vildtforvaltningsråd tilbage i begyndelsen af dette årtusinde.
Der er gået ”trofæ-hysteri” i Vildtforvaltningsrådet!
Der er ikke fremsat løsningsforslag i rådets indstilling til Miljø- og Fødevare Ministeren, til en reduktion af hundyrsbestanden. Faktisk bekræftede DCE på høringen den 24/8 på Christiansborg, at forslaget som fremsat af Vildtforvaltningsrådet, ”vil medføre en bestandsforøgelse på 10-15%, såfremt hundyrsbestanden kan holdes konstant”
Der findes dog ikke i Vildtforvaltningsrådets indstilling belæg for, at hundyrsbestanden kan holdes konstant, som forudsat af DCE, tværtimod er der i visse landsdele tale om en indskrænkning af jagttiden på hundyr.
Altså vil bestandsforøgelsen jfr. DCE’s egne udsagn alene bestå af hjorte, og dermed vil man efter en relativ kort årrække opnå en helt unaturlig kønssammensætning med alt for mange handyr.
Samtidigt vil landbrugets markskader eksplodere i takt med at den del af bestanden, der indtager mest føde, og samtidigt ødelægger flest afgrøder, stige med 10-15% om året.
Således kan det konkluderes, at Vildtforvaltningsrådet ikke har formået at løse egne målsætninger mht kønsfordelingen.
Dermed må forslaget, som indstillet af Vildtforvaltningsrådet, dømmes ude!
Sprosse-fredning
På baggrund af et noget pludseligt opstået forslag fra en regional hjortevildtgruppe, som ”forsøges” stemt hjem allerede inden ministeren har besluttet sig om han vil følge Vildtforvaltningsrådets indstillede forslag, er det relevant at belyse en sådan models effekt på bestanden som helhed.
I de efterfølgende modeller belyses om sprosse-fredningen, som er foreslået af den regionale gruppe, blot er en anden udgave af ”trofæ-hysteriet” og som kun har til formål, at sikre lidt større trofæer på væggen?
Vil en sprosse-fredning kunne løse andet end én enkelt af målsætningerne, på lige fod med Vildtforvaltningsrådets egen indstilling? Det er der ikke meget der tyder på.
Ifølge modellen vil resultatet faktisk være dårligere end hvis man indførte ”sprosse-skydning” altså byttede om på hvilke dyr der måtte skydes og hvornår. Samtidigt vil bestanden af yngre hjorte eksplodere.
Der hersker ingen tvivl om, at en sprosse-fredning ikke blot vil være til skade for den genetiske udvikling i bestanden, men at en reduktion af afskydningen af hjorte i bunden af alderspyramiden, vil resultere i en kraftig øget bestandstilvækst.
Derimod vil en intensiveret afskydning i toppen, år efter år, udtage netop de bedste og stærkeste dyr som egentlig, i målsætningen fra Vildtforvaltningsrådet, var beskrevet som ”I LIVE I BESTANDEN”?
Det er dokumenteret, at hjorten spiser mere end en hind, afhængigt af kilder, er mængden beskrevet som 30% helt op til 85% …. og skal man kalkulere med et gennemsnit på 50% betyder Danmarks Jægerforbunds ønsker om en reduceret afskydning af 1500-2000 hjorte om året, altså efter en 3 årig periode, lægge afgrøder til en bestand – som omregnet i foderforbrug – vil svare til op mod 9.000 hundyr, dette er endog såfremt, at det er muligt at holde hundyrsbestanden på niveau.
Da der ikke i Vildtforvaltningsrådets indstilling til ministeren, er nogen løsning på reduktionen af hundyrsbestanden, ser det altså ud til, at landbrugets markskader, ikke blot vil eskalere proportionelt i fremtiden, men nærmere eksplodere!
Uanset om modellerne er forsimplede, så giver de et helt klart billede af bestandsudviklingen.
Spørgsmålet, der ligger lige for, lyder altså:
Hvordan kan såvel Vildtforvaltningsrådet som regionale hjortevildtgrupper fremsætte forslag af en sådan karakter, at det direkte strider mod egne målsætninger, men også mod genetik og biologi? Viser denne fremgangsmåde, at der findes en tvingende nødvendighed for, at der bliver bragt fornuft og faglighed/saglighed ind i begge disse organer?”
Fra virkelighedens verden til model
Da Vildtforvaltningsrådets ”trofæ-model” højst – omend meget tvivlsomt – løser andet end en enkelt målsætning om flere ældre hjorte, findes der ingen grund til at bruge mere tid på at analysere. I JJLL betragter vi nemlig først og fremmest forslaget, som udtryk for ren ”fordelings-politik” om hvem, der skal nedlægge de trofæbærende handyr.
Derfor vil det efterfølgende alene, helt simpelt, belyse det, noget pludseligt fremsatte alternativ fra en enkelt ”regional hjortevildtgruppe” som dog har haft sit udspring i et samarbejde mellem regionale hjortevildtgrupper på tværs af Jylland.
I modellerne fremskrives bestandstilvæksten i en bestand af krondyr. Her er taget udgangspunkt i et virkeligt eksempel, Klosterheden Statsskov (ikke inkluderet Ulfborg delen).
Forårsbestanden er anslået til ca. 400 dyr, og har i mange år ligget helt stabilt (Naturstyrelsen har selv i flere år opgjort bestanden til kun 325 dyr).
Forudsætningen for at bestanden har været stabil kan alene skyldes at tilvæksten af hinder, er skudt bort i hver jagtsæson (enten som kalve eller voksne hinder)
Det antages, at kønsfordelingen hos dyrene er 50:50 altså ca. 200 hundyr og ca. 200 handyr
For den matematiske letheds skyld antager vi, at hver af hundyrene sætter kalv 1 gang om året. Dette er muligvis ikke helt korrekt, men eftersom argumentet har lydt, at denne kønsfordeling ikke er realistisk, altså, at der ville være flere end 200 hundyr ud af den samlede bestand på 400 dyr.
I modellen fastsættes afskydningen af voksne dyr, som anbefalet af Mads Flinterup (DJ) – 25% hinder – 25% hjorte.
I virkelighedens verden matcher de ”anbefalede afskudstal” ikke bestandsudviklingen:
Afskydningen af kalve kan IKKE være mere end 25%, eftersom afskydningstallene fra Klosterheden Statsskovdistrikt (60-100 stk krondyr/år) sammenholdt med anonyme optællinger uden for skoven, afslører at, såfremt den oplyste bestandsstørrelse er korrekt, så ville en 50% afskydning af kalve + det faktuelt antal afskudte voksne hinder, afskudt i og omkring Statsskoven, have resulteret i et fald i bestanden.
Derfor tillades at modellerne også tager udgangspunkt i den virkelige verdens afskydningstal!
Tilvæksten af handyr vil således være 100 stk pr. år
Afskydning som kalv anslås således at være 25% = 75 dyr tilbage efter første sæson.
Afskydningen af spidshjort sættes til 15%, da Vildtforvaltningsrådet foreslår en reduktion af jagttiden på disse fra 1/9 til 16/10 (Skulle denne afskydning derimod stige til 25% vil antallet af hjorte, der når alderen 8 år+ se endnu dårligere ud)
Model 1. (Sprosse-fredning)
Da der i forslaget fra den regionale hjortevildtgruppe i Midt-Jylland er en indbygget sprosse-fredning (12-ender og op) foregår modelberegningen på denne forudsætning, og på baggrund af aldersvurderingen fra DCE rapport Nr. 106, i forhold til antal sprosse-ender. Dette er en gennemsnits vurdering, og kan aldrig fastsættes præcist!
År 6= 12 sprosse-ender
År 6 betyder således at hjorten er ca 5½ år gammel
Da forudsætningen var, at hundyrs tilvæksten blev bortskudt i hver årgang, som virkeligheden afslører, vil bestandstilvæksten alene bestå af hjorte.
Dette er forudsat, at man kan holde afskydningen på ”kun” 25% af hver årgang (efter år 6), dette vil være helt urealistisk, da sprosse-fredningen tvinger afskydningen af ALLE hjorte over på disse aldersgrupper, og ikke spredt over hele alderspyramiden, men det er dog afskydningstallene anvendt i modellen.
Tabel 1 er en modelberegning af forslaget indstillet af den regionale hjortevildtgruppe.
Tallene er baseret på afskudstallene på voksne hjorte som anbefalet af Mads Flinterup (DJ).
Her beregnes bestandstilvæksten af hjorte i en fuld levealder. Altså fra fødsel til død, således at bestanden afskrives med en afskydning på 25% pr. årgang, fra år 6 (12 ender) (undtaget spidshjort (år 2 = 1½ år) afskydning 15%), indtil der ikke er flere hjorte tilbage (år 17).
Tabellen viser altså at der opnås 61 hjorte på 8 år + , men for at opnå dette kræver det en totalt bestand af hjorte på ca. 496 stk (12,3% af handyrsbestanden, der når 8 år+, mod 13,25% i sprosse-skydningsmodellen.)
Skulle afskydningen af hjorte over 12 sprosse-ender (år 6) stige til 33% pr. årgang, vil resultatet se noget anderledes ud. 31 hjorte på 8 år + samtidigt ville den totale tilvækst være på 446 hjorte (6,9% af hjortebestanden 8 år +)
Altså stadig en fordobling af handyrsbestanden i forhold til antallet af hundyr, mens antallet af hjorte på 8 år +, ikke er bedre end ved samme afskydningsprocent i bunden af alderspyramiden. Medregnes de op mod 20% af alle hjorte, der ikke i en alder af 8 år er blevet skudbare (jfr DCE rapport No. 106), er det endog tvivlsomt om man med 33% afskydning overhovedet vil indfri målsætningen.
Det er her yderst interessant, at allerede i år 7 er hjortebestanden fordoblet i forhold til hindbestanden som, i forudsætningen, holdes konstant.
Dog opnår man allerede i år 3 en fuldstændig ligelig kønsfordeling af han- og hundyr, endog UDEN at akkumulere de oprindelige hjorte, der fortsat er i live ud af de 200.
Altså har man allerede i år 3 skabt en fuldstændig unaturlig kønssammensætning i bestanden.
BEMÆRK! Der er i modellen IKKE medregnet de op mod 20% af alle hjorte der iflg denne model aldrig vil blive skudbare, da de ikke i en alder af 8 år endnu ikke har opnået mere end 8-sprosse-ender, således skal man opjustere den totale bestand!
Altså vil den bestand, modellen er beregnet ud fra, stige fra 400 dyr (200 hinder og 200 hjorte) til minimum 700 dyr, fortsat 200 hinder men mindst 500 hjorte!
Målsætningen fra Vildtforvaltningsrådet var beskrevet som: En mere ligelig kønsfordeling.
Spørgsmålet er jo nu om dette er tilfældet?
Samtidigt var ideen med en ny forvaltningsplan også, at reducere markskaderne hos landbruget, hvilket under ingen omstændigheder vil opnås med forslaget fra hverken Vildtforvaltningsrådet eller den regionale hjortevildtgruppe, tvært imod!
Model 2. (sprosse-skydning)
Denne model beviser at forslaget, som fremsat af Jysk Jæger og Landbrugslaug, om en fredning af hjorte på 12 sprosse-ender, og dér over, i brunsten, samt en fredning af hjorten på Naturstyrelsens arealer, vil sikre en opnåelse af Vildtforvaltningsrådets målsætning om 5% af hjortene der opnår 8 år + af den samlede handyrsbestand UDEN at den totale bestand stiger ukontrollabelt.
I modellen fastsættes afskydningen af hjorte pr. årgang som følger (år 6 = 5½ år):
- Frem til år 6 på 25%, som anbefalet af Mads Flinterup (DJ).
- Efter år 6 på 15% – på grund af de ældre hjorte er fredet i brunsten.
Tabel 2 afskydningen efter år 6 er baseret på en antagelse om, at en fredning af denne hjort i brunst-perioden, hvor de er lettest at nedlægge, samt en total-fredning på Naturstyrelsens arealer, vil reducere en sådan afskydning, og reelt set er 15% måske alt for højt anslået (hvilket afskydningen af ældre hjorte i Thy også indikerer)
Tabellen viser altså, at der opnås 42 hjorte på 8 år + , men for at opnå dette kræver det en total bestand af hjorte på 317 (ca 13,25% af hjortebestanden 8 år+)
Selv om afskydningen af hjorte op til 12 sprosse-ender (år 6) skulle stige til 33% pr. årgang, vil målsætningen fra Vildtforvaltningsrådet stadig indfries med 15 hjorte på 8 år eller derover samtidigt ville den totale tilvækst kun være på 217 hjorte (6,9% af hjortebestanden 8 år+)
Da målsætningen fra Vildtforvaltningsrådet var en andel af hjorte over 8 år på 5% af handyrsbestanden, samt en mere ligelig kønsfordeling i bestanden som helhed, vil en afskydning på 33% af hjorte op til 12 sprosse-ender altså være at foretrække.
Modellerne som beskrevet i tabellerne viser tydeligt:
Den regionale hjortevildtgruppes forslag (sprosse-fredning) tvinger afskydningen over på ældre dyr, samt en reduceret afskydning af hjorte i den største aldersgruppe (ung-hjortene). Dette vil resultere i en voldsom bestandsforøgelse af handyr, til skade for land- og skovbrug og ligeledes skabe en fuldstændig unaturlig kønsfordeling i bestanden.
Jysk Jæger og Landbrugslaugs forslag opfylder med lethed mere end én af målsætningerne fra Vildforvaltningsrådet. Forslaget vil give en mindre bestandsforøgelse af handyr, færre markskader, mere ligelig kønsfordeling, afskydning af de genetisk svage hjorte og giver, ikke mindst, ALLE jægere, store som små, retten og muligheden for at drive jagt.
Nu er der nok nogen, der vil argumentere for, at hjorten når 12 sprosse-ender tidligere end i sit 6. leveår, dette er muligvis korrekt.
Er dette tilfældet vil ”sposse-frednings modellen” se væsentligt dårligere ud, mens ”sprosse-skydnings modellen” vil se væsentligt bedre ud i forhold til målopnåelsen!
Hvis blot alderen, hvorved hjorten når 12 sprosse-ender forrykkes med et enkelt år, vil tallene se ud som følger:
| Sprosse-frednings modellen ved start afskud år 5 = 4½ år
Ved afskydning på 25% fra år 5 = 433 total bestand og 42 8 år + = 9,70% Ved afskydning på 33% fra år 5 = 383 total bestand og 19 8 år + = 4,9% Sprosse-skydnings modellen ved start år 5 = 4½ år Ved afskydning på 25% til år 5 = 336 total bestand og 51 8 år + = 15,2% Ved afskydning på 33% til år 5 = 235 total bestand og 22 8 år + = 9,4% |
Altså vil ”sprosse-skydnings modellen” være en langt bedre vej til målopfyldelse i tilfælde af unge dyr med mange sprosse-ender.
Man kan nu spørge om det er nødvendigt at indføre ”adaptive styreformer” kontrol og ansætte adskillige ”forskere” der skal sidde og evaluerer på kæber og indrapporteringer, år efter år?
NEJ, det behøver man slet ikke! Tallene her, ligegyldigt hvor simple de end er, understøtter formodningen om, at gør du det sværere at skyde de dyr, du ønsker bevaret, så er der flere der overlever.
