I 2009 gennemførte Netnatur.dk en undersøgelse. Formålet var at klarlægge holdningen til brug af lyddæmpede rifler. Resultatet blev en øjenåbner og et væsentlig argument for tilladelse af jagt med mere støjsvage jagtvåben.
Af Redaktionen
Bør det være tilladt at bruge lyddæmper til jagt?
Det spurgte vi Netnatur-brugerne om i februar måned 2009.
På det tidspunkt var det nemlig ikke tilladt at anvende lyddæmpere under f.eks. bukkejagt eller jagt på duer og krager med salonriffel.
Ja, svarede 61,5% mens 38,5% mente det modsatte.
Når det på det tidspunkt ikke var tilladt at anvende lyddæmpede våben i Danmark, bundede det i en bestemmelse indført i kamp mod krybskytteri og ulovlig jagt. Alt andet lige er det indlysende nemmere at liste et riffelskud af sted før solopgang med et lyddæmpet våben, end det er med en ikke dæmpet riffel.
Samtidig er det nemmere at bekæmpe krybskytteri, altså ulovlig jagt på anden mands grund, hvis krybskytten med sin gerning tydeligt tilkendegiver, hvor han eller hun skyder.
Alligevel mente et flertalt af Netnatur.dk brugerne, at man burde revurdere situationen og tillade, at moderne jagt også kan basere sig på mere støjsvage våben.
Redaktionen konkluderede dengang, at et af de væsentligste argumenter for at fjerne forbuddet, er, at det er så godt som virkningsløst.
Krybskytten anskaffer sig uanset et lyddæmpet våben, hvis det er det, der skal til.
Naturligvis vil vedkomne kunne idømmes en bøde for at bruge dæmper på riflen, men skal der falde en dom i krybskytteri, er bevisbyrden noget vanskeligere at løfte. Et ulovligt, lyddæmpet våben er ikke i sig selv et bevis.
Hvad jagt før solopgang angår – eller efter solnedgang – for den sags skyld, bør man tænke på, at et lyddæmpet våben jo ikke er lydløst. Kun de færreste steder vil det være muligt at skyde, uden at det bliver opdaget.
I dag er det almindelig viden, men i 2009 blev jagt med lyddæmpede våben nærmest sidestillet med lydløs skudafgivelse.
Men en lyddæmper tager kun toppen af braget, blev der skrevet, og hvorfor udsætte skovgæsten for ubehagelige oplevelser, når det er teknisk muligt at undgå eller i det mindst reducere ubehaget ved skudstøj væsentligt, blev der spurgt.
Netnatur.dks nu afdøde våben-journalist Ib Nordentoft Andersen sagde desuden:
– Et faktum, der bør fremhæves, er kuglens overlydsbrag, der jo under ingen omstændigheder kan dæmpes uden at kuglens hastighed reduceres til underlydshastigheder og dermed følgende nedsættelse i effektivitet, så der er jo stadig en beskyttelse mod krybskytteri, også hvis der anvendes lyddæmper.
– To kraftige argumenter der taler for brugen af lyddæmpere, udover hensynet til naboerne, er en øget beskyttelse af jægerens og tilskueres hørelse, samt formodentligt bedre træfevne, da rekylen nedsættes ved brug af lyddæmper, lød den fra Ib Nordentoft Andersen i 2009.
Når ideen om at tillade lyddæmpede våben alligevel mødte en del modstand (38,5% ) blandt Netnatur.dk brugerne, hang det givetvis sammen med de oprindelige argumenter for indførslen af forbuddet. Altså at det gør det nemmere at bekæmpe krybskytteri og ulovlig jagt.
I dag er det mere end syv år siden at danske jægere for første gang gav udtryk for deres holdning til anvendelse af lyddæmpede våben.
Naturligvis skal spørgeundersøgelsens resultatet tages med forbehold, da den blev gennemført online. Netnartur.dk var dog også i 2009 landets mest besøgte online magasin for danske jægere. Alligevel kan og bør man som altid diskutere undersøgelsens repræsentative værdi.
Når vi igen har valgt at referer til 2009-undersøgelsen er dette valg da også mest historist motiveret. Og for at fortælle ikke mindst de yngre jægere, at der var en gang, hvor jagt med lyddæmpede våben var bandlyst og hvor debat om samme blev mødt med mistro, da man frygtede det var et forsøg på at liste lovløse tilstande ind af bagdøren.
Undersøgelsen afslørede dog, at et flertal af de danske jægere rent faktisk gik ind for jagt med lyddæmpede våben og det blev lidt en øjenåbner for mange.
Fem år efter den afviklede spørgeundersøgelse blev jagt med lyddæmpede våben tilladt i Danmark.
