Mille Kingo Tevely har fået en lynkarriere som bukkejæger og vi bringer hendes beretning om årets anden sommerbuk. Tilmed en flot, rød seksender.
Jeg havde læseferie, i 1.g, fra Rønde Gymnasium. Der havde været tørke og solskin i lang tid, men endelig var det begyndt at regne lidt, det var den 18/6-08. Jeg havde været på jagt nogle gange, siden jeg skød min første buk; en pæn gaffelbuk, som jeg skød på vores egen jord på Helgenæs. Min far havde filmet hele scenariet, og venner og familie har siden set filmen utallige gange.
Siden dengang havde jeg hverken set, eller skudt noget dyr. Min garvede far havde derimod skudt en lille spidsbuk(en buk på retur), hvis opsats nu hænger i gangen. Jeg følte, at jeg havde lidt ekstra energi og overskud den dag, da jeg var færdig med at læse til eksamen, så jeg besluttede mig for at tage på jagt, igen på egen jord, i et levende hegn, ud for Helgenæs’ kyst.
Min far fortalte mig om de to gaffelbukke der gik dernede, den ene større end den anden. Jeg konkluderede at det var perfekt bukkevejr; det havde regnet i et par dage, men var endelig begyndt at klare op. Det blæste let, og solen skinnede klart gennem de få grå skyer, der endnu hang på den blå forårshimmel.
Græsset og træerne var blevet grønnere og frodigere af regnen, men det var endnu stadig vådt, så jeg besluttede mig for, at trække i mine gummistøvler, da mine jagtstøvler var blevet ødelagt af vinterens hårde strabadser, med jagtgevær. Jeg havde fået mit eget jagtgevær i julegave, af mine forældre, dog havde jeg kun fået nedlagt en and og en ræv.
Og så selvfølgelig min fine gaffelbuk, som jeg havde skudt godt en måned før med riffel. Græsset var fugtigt, da vi traskede ned mod det levende hegn. Vi fulgte grusvejen, og da vi drejede af, ind på den lille græs-sti, mod hegnet, stod han der; en flot buk. Jeg smed mig ned i græsset, for at virke så usynlig som muligt.
Han kiggede på mig et øjeblik, og vi fik øjenkontakt. Da han sænkede hovedet, lagde jeg mig helt ned i græsset, og mavede mig to meter længere frem, for at få kuglefang.
På mindre end et halvt minut, stod han foran mig. 30 meter fra mig. Jeg nåede at tænke, om jeg skulle skyde ham, eller lade ham gå, da han var et pragteksemplar af en gaffelbuk at være. Automatisk afsikrede jeg. Automatisk fandt mit øje bukkens venstre blad i min kikkert.
Automatisk trykkede min finger på aftrækkeren. Klokken var 20:43. Bukken løb ind i rapsmarken, da en rå løb ud af den. Jeg bad min far komme med en kniv og en hund, da jeg vidste, at min far synes det er sjovt, at lade sin hund gå schweiss.
Imens jeg ventede, stod jeg og tænkte på, hvor hurtig, men spændene jagt det havde været. Jeg var ikke engang nået på plads! Han havde bare stået der, lige foran mig! Der gik ikke lang tid før min søster, mor, far og kæreste kom stavrende med kamera og to hunde. Vi fandt lungeschweiss, og hundene fandt hurtigt sporet ind til bukken. Da jeg fandt den udbrød jeg straks:
”Ej!!! Det er jo en seksender!” Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med. Jeg hørte min far mumle noget med, at det var det hvert fald ikke… Jeg fik hevet det store dyr ud af marken, og brækkede det. På mit første jagtår har jeg nu skudt to bukke; en gaffelbuk og en seksender. Min far har kun skudt sin ene spidsbuk i år, så der er god grund til at drille ham med hans lille returbuk.
